Blok B

Jannie Langballe Blenstrup Pedersen, faglig koordinator, Ungecentret Skanderborgvej, Aarhus Kommune

U18-Modellen er Aarhus Kommunes ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år, som har et problematisk brug af rusmidler. I samarbejde med Socialstyrelsen er modellen implementeret i syv kommuner i perioden 2012-2020.

Workshoppen vil indeholde:

• En introduktion til U18-Modellen – en behandlingstilgang, som bygger på forskning såvel som på erfaringsbaseret viden
• Præsentation af udbredelsesprojektet, herunder erfaringer og resultater fra forløbet med udgangspunkt i evalueringsrapporten udarbejdet af Center for Rusmiddelforskning
• Praksiserfaring samt nyeste viden om unge og rusmidler

Interessante links:
» Socialstyrelsen: Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner
» fra STOF Nr. 36: Styrket indsats for unge med rusmiddelproblemer i 28 kommuner 

Tilbage til tidsplan

Anette Hansen, Seniorkonsulent, Cabi

Mange ledige i jobcentret har kognitive funktionsnedsættelser. Det kan både være på baggrund af fysiske og psykiske sygdomme og udfordringer, at der kan være vanskeligheder med for eksempel at huske, skabe struktur eller indgå i sociale sammenhænge. Men får jobcentrene i tilstrækkelig grad spottet disse udfordringer, som kan være en barriere for at komme i job? Cabis erfaringer fra samarbejde med en lang række jobcentre er, at der er stort potentiale i at få spottet borgere med en kognitiv funktionsnedsættelse, og blandt andet gennem de handicapkompenserende ordninger finde konkrete løsninger på arbejdspladsen. På workshoppen præsenteres muligheder og eksempler, og I får mulighed for at drøfte, hvordan I kan tænke kompensation som metode i jeres daglige arbejde.

Tilbage til tidsplan

Elisabeth Toft Rasmussen, sekretariatsleder, ph.d. og Pernille Gry Petersen projektleder og leder af frivillige, socialrådgiver, cand. soc. – begge i pårørendeforeningen ”SAVN – børn og pårørende til indsatte”

Hvert år oplever knap 4.000 børn at skulle undvære deres far eller mor som følge af en fængsling. En stor del af disse børn er udsatte på flere parametre. F.eks. har op imod 29 procent af deres forældre en psykiatrisk diagnose og 12 procent af børnene bliver anbragt uden for hjemmet i løbet af opvæksten. Fra undersøgelser og arbejdet i SAVN ved vi, at langt fra alle desværre får den hjælp, de har brug for. Der er derfor behov for at øge fokus i praksis. Men hvordan gør vi?

Gentagne reformer har øget fokus på udsatte børn. Senest i ”Børnene først”. Desværre falder børn af fængslede dog ofte ned mellem flere myndighedsstole, når de nye praksissnit skal lægges. Det stiller derfor ekstra krav til fagpersoner, hvis disse børn skal sikres den rette hjælp.

Kom og vær med når vi debatterer, hvordan vi på tværs af aktører kan styrke praksis og blive bedre til at opspore og støtte børn og familier med fængslinger tæt inde på livet.

Tilbage til tidsplan

Lulu Hjarnø, ph.d. og adjunkt i socialt arbejde og Heidi Fischer Eskildsen, cand.soc. og adjunkt i socialt arbejde, begge ved UC-Syd, Esbjerg

Forråelse er et relativt nyt begreb indenfor socialt arbejde og henviser til en proces, hvor mennesker gradvis bliver mere rå og kyniske. Det seneste årti har forråelse været genstand for en stigende interesse og debat blandt velfærdsarbejdere i Danmark. Fælles for debatten er dog, at den mere baserer sig på tilfældige erfaringer eller oplevelser fra enkeltsager/-institutioner end på et egentlig evidensbaseret grundlag. Vi har behov for en gyldig fælles indsigt og forståelse af fænomenet for at få en kvalificeret debat. Hvad forstår vi egentlig ved ’forråelse i socialt arbejde’? Hvor stort er problemet? Og hvordan kommer forråelse til udtryk i mødet med det sociale hjælpesystem? Disse spørgsmål har vi søgt svar på i et nyt forskningsprojekt, som præsenteres med henblik på en debat om, hvorledes vi i fællesskab kan medvirke til at forebygge/bekæmpe fænomenet bedst muligt; på individ-, institutions- og professionsniveau.

Tilbage til tidsplan

Helle Antczak, docent, Københavns Professionshøjskole, Socialrådgiveruddannelsen og Nicolai Paulsen, konsulent, Dansk Socialrådgiverforening

Det sociale arbejde er under hastig forandring, i takt med at teknologi og digitalisering vinder indpas på området. Socialrådgivere benytter i stigende grad teknologier som videomøder, mobilapps, digitale sagssystemer og datasammenkørende teknologier i deres arbejde. Denne udvikling giver nye måder at interagere med borgerne på og ændrer både relationsarbejdet og det faglige handlerum. Skiftet afsætter behov for en ny forståelse af socialt arbejde, dets metoder og etik; det kalder samtidig på udvikling af nye kompetencer hos socialrådgivere samt nye redskaber til teknologiforståelse og teknologiudvikling. Workshop-oplægget bygger på viden fra en række forskellige udviklingsprojekter inden for teknologi og socialt arbejde.

På workshoppen diskuteres spørgsmålene:

• Hvad ved vi i dag om teknologiernes betydning for kvaliteten i socialrådgivernes arbejde?
• Hvilken rolle kan og bør socialrådgivere spille i teknologiudviklingen på det sociale område?
• Hvordan foretager man en kvalificeret etisk og faglig teknologivurdering af eksisterende og fremtidige teknologier?

Tilbage til tidsplan

Camilla Weier Fagerberg, fagkonsulent, DRC Integration, Morten Dreisler, afdelingsleder, DRC Integration Midt og Randi Bang Rønning, afdelingsleder, DRC Integration Syd

Det er regeringens målsætning, at halvdelen af flygtningemålgruppen er i beskæftigelse efter tre års ophold i Danmark. Kun mandlige flygtninge lever op til dette mål. Derfor er der fortsat brug for en særlig indsats for kvinderne.

DRC Integration arbejder med særligt tilrettelagte kvindeforløb for flygtninge med gode resultater i forhold til både selvforsørgelse, fastholdelse i uddannelse eller anden afklaring. På et af vores aktuelle forløb er over 50 procent kommet i selvforsørgelse.

Hør om hvordan vi arbejder på nye måder med undervisning, virksomhedsindsats, individuelle samtaler og tosproget mentorindsats ud fra den neurosekventielle/neuroaffektive og metakognitive tilgang. Hør også om, hvad kvinderne selv siger om indsatsen.

Tilbage til tidsplan

Mette Pless, lektor, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Mange unge i Danmark trives og har det godt, og i de seneste globale lykkemålinger ligger Danmark blandt de højest placerede i verden. Samtidigt ser vi paradoksalt nok også, at oplevelser med psykisk mistrivsel og ondt i livet breder sig, og det særligt markant i ungegruppen, ligesom at vi fortsat ser et vedholdende antal meget udsatte unge, som står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og kæmper med komplekse udfordringer.

Så hvad er på spil, og hvordan kan vi forstå psykisk mistrivsel og udsathed i lyset af de vilkår og forandringer, som præger samfundet og ungdomslivet i dag?

Med afsæt i et igangværende forskningsprojekt (Ny Udsathed), der går tæt på psykisk mistrivsel og udsathed i ungdomslivet, vil lektor Mette Pless fra Center for Ungdomsforskning præsentere foreløbige perspektiver og fund fra forskningsprojektet.

Tilbage til tidsplan

Jonna Christoffersen, teamleder, Familieafdelingen, Middelfart kommune, Mia Jensen, faglig konsulent, Lolland kommune. Signe Færch, fungerende næstformand DS, er indleder og moderator

Antallet af adoptioner uden samtykke er steget gennem de seneste år. Det fokus, der både politiske og kommunalt er på området og den politiske aftale om ’Børnene først’, giver en forventning om, at adoptioner uden samtykke fremover er et element i det myndighedsarbejde, som socialrådgivere udfører.

Denne workshop vil stille skarpt på fagligheden. De muligheder og de udfordringer, der er forbundet med at det socialfaglige arbejde op til, under og efter beslutningen om en adoption uden samtykke.

To medlemmer med erfaring i forhold til adoptioner uden samtykke vil fortælle om deres arbejde med området og kommer herigennem ind på blandt andet karakteristika hos børn og forældre, samtaler med familierne og de sagsbehandlingsmæssige skridt. De vil også stille deres erfaringer til rådighed ved spørgsmål fra deltagerne i forhold til dilemmaer i arbejdet og afvejningen af hensyn til de mange parter i disse sager.

Tilbage til tidsplan

Lone Lollesgaard, Uddannelses- og Arbejdsmarkedschef, Vesthimmerlands Kommune

Uddannelses- og arbejdsmarkedschefen fra Vesthimmerlands Kommune Lone Lollesgaard vil fortælle om de erfaringer og resultater det Nordjyske Frikommuneforsøg viste i de 11 nordjyske kommuner, som var del af forsøget.

Målet med forsøget var bl.a. at minimere proceskravene i sagsbehandlingen og i stedet give sagsbehandlerne bedre mulighed for at arbejde mere meningsgivende med borgerne. Forsøgene var baseret på tankegangen om, at det er værdigt for den enkelte borger at mærke, at kommunerne ikke bare holder samtaler eller sætter indsatser i gang, fordi det står i lovgivningen, men fordi de samtaler som holdes og de indsatser som igangsættes rent faktisk giver mening for den enkelte borger.

Til sidst vil Lone samle op på erfaringerne og resultaterne fra forsøget – og komme med sit bud på hvilke forandringer og nytænkning vores beskæftigelsesindsats har behov.

Efter oplægget er der mulighed for debat/spørgsmål.

Tilbage til tidsplan

Louise Hansen, chefkonsulent, Københavns Professionshøjskole.

Socialrådgiveres jobfunktioner er ofte kendetegnet ved

• modsatrettede hensyn, etiske problemstillinger og krydspre
• uigennemsigtige og kontekstafhængige beslutningsprocesser
• et usikkert vidensgrundlag og faglig uenighed
• nødvendighed af intervention.

Listen er langtfra udtømmende, men mange af os kender den nagende usikkerhed, når vi træffer faglige vurderinger og laver indstillinger. Supervision og faglig sparring kan være vejen til at udvide socialrådgiveres handlemuligheder og faglige repertoire, men også hjælpe arbejdspladsen gennem forandringsprocesser og med implementering af nye socialfaglige metoder.

På workshoppen ser vi nærmere på de gode argumenter for at indføre supervision og faglig sparring, ligesom vi drøfter potentielle faldgruber og metodiske greb i forbindelse med implementeringen.

Tilbage til tidsplan

Kjeld Loftager, socialrådgiver og seniorkonsulent, Finn Brandt, socialrådgiver og direktør Trancit, begge bestyrelsesmedlemmer Fagligt Selskab for Psykiatrisocialrådgivere, samt en repræsentant fra ”En af Os”

Udgangspunktet er omlægningen af den danske psykiatri mod en mere recovery-orienteret rehabiliterende indsats. På efterårets landskonference for psykiatrisocialrådgivernes blev borger-, pårørende- og socialrådgiverperspektivet foldet ud og der blev i fællesskab formuleret konkrete udfordringer og løsninger.

Workshoppen fortsætter herfra …

”En af Os” fremlægger deres drømme, håb og løsningsforslag i forbindelse med omlægningen.

Efterfulgt af en præsentation af resultaterne fra efterårets landskonference, der skærper socialrådgiverperspektivet.

Deltagerne debatterer, hvordan vi kommer videre med at udvikle fremtidens psykiatri på baggrund af de tre perspektivers tanker/løsninger og øvrig viden på området. Og vi slutter af med at høre hvad Fagligt selskab for Psykiatrisocialrådgivere konkret kan gøre.

Tilbage til tidsplan