Vis tillid til deres drømme
KLUMME FRA PRAKSIS: Jeg ved ikke præcist, hvad der hjalp mig, men jeg ved, at jeg godt kunne have brugt flere mennesker omkring mig, som oprigtigt troede på, at jeg kunne lykkes.
På den anden side af bordet sidder en 18-årig med sin nyfødte søn. Et kig på hendes adressehistorik viser mere end 20 forskellige adresser. Nu har hun så lagt vejen forbi kommunen og søger kontanthjælp, boligsikring og diverse økonomisk støtte som enlig forælder. Ingen kontakt med familien, få venner tilbage efter en alt for tidlig graviditet, og i det hele taget er der meget få ressourcer at spotte.
Hun drømmer om at blive socialrådgiver og virker optimistisk samt en smule naiv. Hendes vej til uddannelse vil være lang, og drømmen om at blive socialrådgiver virker uopnåelig – og svær at tro på.
Ovenstående beskrivelse indgår i en samtale over kaffebordet blandt mine kolleger, og minder mig om min egen historie. Ingen af kollegerne havde noget positivt at sige om borgeren. De troede ikke på hende, men mente, at hun var alt for naiv, og at hun havde svært ved at acceptere sin situation. Hendes mål var i deres øjne for høje og uopnåelige ”for sådan en som hende”. Når jeg forsøger at fortælle om min historie, får jeg enten ingen reaktion eller kommentarer som: ”Det er jo en helt anden sag, du er jo stærk og skal nok klare dig”.
Sandheden er, at ingen ved det. Ingen ved, hvad der sker, og hvor man ender. Ingen kan med sikkerhed forudsige ens fremtid, men på trods af det er der mange, som prøver at forudsige andres skæbne.
Det er på den ene side skræmmende og på den anden side det, der er fascinerende ved at arbejde med mennesker. At vi ikke ved, hvad der sker. Måske er det sådan, at de, som har udviklet sig mest igennem livet, har nemmere ved at tro på andres udvikling. Fordi de ved, hvad der kan lade sig gøre, og hvor meget det er muligt at rykke sig.
Jeg ved ikke præcist, hvad der hjalp mig, men jeg ved, at jeg godt kunne have brugt flere mennesker omkring mig, som oprigtigt troede på, at jeg kunne lykkes. Selv nu mange år efter, kan jeg stadig få en knude i maven, når jeg oplever kolleger, som har svært ved at tro på, at den enkelte kan lykkes.
Heldigvis fik min sagsbehandler dengang ikke ret i sine forudsigelser. Men det havde været rart, hvis hun havde vist tillid til mine drømme.