Analyse: Halvdelen af unge med belastet barndom får ingen uddannelse

Mange børn, der vokser op med sociale belastninger som fattigdom, forældres alvorlige sygdom, død, misbrug eller psykisk sygdom, har også svære betingelser i voksenlivet. Mange klarer sig dårligt i skolen, og kun halvdelen får en ungdomsuddannelse, viser en ny analyse af forskere fra Københavns Universitet og ROCKWOOL Fonden.

Forskerne har desuden kortlagt, at blandt børn og unge i den mest belastede gruppe, som ikke får en ungdomsuddannelse, er der 64 procent som senere i voksenlivet gør langvarig brug af sociale ydelser. Blandt børn med tilsvarende belastninger, men som færdiggør en ungdomsuddannelse, er det kun 19 procent, der bliver afhængige af offentlig forsørgelse.

En ungdomsuddannelse er en uddannelse på to eller flere år for unge, der har afsluttet folkeskolen, for eksempel erhvervsuddannelser eller gymnasiale uddannelser.

Til sammenligning: Ser man på den halvdel af unge, som vokser op uden væsentlige belastninger, er det 36 procent af dem, der aldrig færdiggør en ungdomsuddannelse, som i voksenlivet får lange perioder med sociale ydelser – mens det gælder for blot 7 procent blandt unge, som fik ungdomsuddannelsen i hus.

Resultaterne tyder på, at netop den manglende ungdomsuddannelse blandt unge, der er vokset op med væsentlige belastninger, kan være en del af forklaringen på, at mange i denne gruppe i høj grad er afhængig af langvarig offentlig forsørgelse senere i livet.

– Vi kan se en stærk sammenhæng mellem en belastet barndom og manglende ungdomsuddannelse og også en sammenhæng mellem en belastet barndom og langvarig brug af sociale ydelser i det tidlige voksenliv, siger Signe Kær Bennetsen, som er ph.d.-forsker på Center for Kompleksitet og Sundhed ved Københavns Universitet.

Data for syv årgange

Med registerdata fra over 370.000 personer født mellem 1980 og 1987 analyserer forskerne, i hvor høj grad forskelle i uddannelse blandt unge, der er vokset op med sociale belastninger, hænger sammen med senere langvarig brug af sociale ydelser.

Her kortlægger forskerne, at 50 procent af de unge, der har været udsat for betydelige belastninger i barndommen, ikke færdiggør en ungdomsuddannelse inden de fylder 30 år. Analysen viser også, at godt 40 procent i netop denne gruppe, i 30-35-årsalderen modtog sociale ydelser i en længere periode.

Kræver aktivt valg fra de unge

Da ungdomsuddannelser ikke fordeles tilfældigt i befolkningen – men er en vej, som de unge selv skal vælge – er det dog ikke tilfældigt, hvilke unge, der søger ind på og færdiggør en ungdomsuddannelse.

– Alene det at vælge at søge ind på en ungdomsuddannelse kræver et aktivt valg fra den unge, og at den unge selv og familien har et vist overskud. Vi kan derfor ikke sige, at det er selve ungdomsuddannelsen, der gør forskellen – der kan lige så vel være den unges personlige karakteristika og andre forskelle i den enkelte unges og familiens ressourcer, forklarer Signe Kær Bennetsen.

Men forskningsresultaterne giver vigtig viden til skoler, socialrådgivere og andre, som typisk kender til de belastninger, disse unge vokser op med. Resultaterne hjælper nemlig til at identificere, hvilke børn og unge, der har særlig stor risiko for langvarig brug af sociale ydelser senere i livet, og det kan hjælpe de fagprofessionelle omkring børnene med at prioritere deres indsatser og sætte ind overfor de mest sårbare grupper.

I forskningsstudiet finder forskerne også, at unge uden ungdomsuddannelse, som er vokset op med belastninger, i langt højere grad modtager sociale ydelser sammenlignet med andre unge uden ungdomsuddannelse, men som ikke er vokset op med sociale belastninger.

Ekstra svært at få job

Det indikerer, at det for unge med belastet barndom, kan være særlig kritisk ikke at have færdiggjort en ungdomsuddannelse: Det er nemlig en gruppe, som også har flere helbredsproblemer, og som i højere grad bliver dømt for kriminalitet end resten af befolkningen, viser andre resultater fra samme forskergruppe.

– Det er faktorer, som kan gøre det ekstra svært at få og beholde et arbejde – oveni de job-begrænsninger, som den manglende ungdomsuddannelse medfører. De unge kan derfor mangle det netværk, som et liv med arbejde kan give, og det kan være medvirkende til flere og længere perioder med ledighed, siger Signe Hald Andersen, der er interventionschef hos ROCKWOOL Fonden og en anden af forskerne bag analysen.

– Forskningsstudiet her giver mulighed for at forstå de mekanismer, der bidrager til, at nogle unge er i særlig stor risiko for længerevarende brug af sociale ydelser senere i livet, pointerer hun.

» Analysen er del af forskningsprojektet Labor market marginalization, mental health problems and childhood disadvantages (2023-2025) RF: 1255

» Læs mere på rockwoolfonden.dk

---

Ungdomsuddannelse kan være med til at mindske risiko for sociale ydelser

Figur 1
Andel af hver ”belastningsgruppe”, som hhv. ikke tog en ungdomsuddannelse og som i voksenlivet har et langtidsbrug af sociale ydelser

Figur 2
Andel af hver ”belastningsgruppe” (med og uden ungdomsuddannelse) som i voksenlivet har et langtidsbrug af sociale ydelser

– Kilde: Beregninger fra ROCKWOOL Fonden og Copenhagen Health Complexity Center  på tal fra Danmarks Statistik

---

Tre typer belastninger

I arbejdet med dette studie, tog forskerne udgangspunkt i tre typer af sociale belastninger i barndommen:

• Materielle afsavn (relativ fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed)
• Alvorlig sygdom eller dødsfald i den nære familie.
• Belastninger for familiedynamikken (forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien eller anbringelse uden for hjemmet).

Ved hjælp en statistisk model blev alle børn inddelt i fem grupper baseret på , hvor mange og hvilke typer belastninger, de er vokset op med i alderen fra 0-16 år. Det er typen af belastninger samt mængden af de samlede belastninger, der afgør hvilken gruppe, børnene tildeles:

• Lav belastning: 49procent oplevede få eller ingen belastninger gennem barndommen.
• Materielle afsavn i tidlig barndom: 20 procent oplevede materielle afsavn indtil 5-årsalderen – f.eks. relativ fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed.
  Vedvarende materielle afsavn: 20 procent oplevede materielle afsavn gennem hele barndommen.
• Tab eller risiko for tab: 7 procent oplevede alvorlig somatisk sygdom eller dødsfald i den nære familie (søskende eller forældre).
• Høj belastning: 3 procent oplevede et højt og stigende antal af alle tre typer af belastninger gennem hele barndommen.

---

» Lyt til podcasten ’ Når udsathed går i arv – hvem er velfærdsstatens storbrugere?’, hvor Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening og Signe Hald Andersen, forskningsleder hos ROCKWOOL Fonden diskuterer, hvornår problemerne starter, og hvordan mønstrene kan brydes. Lyt med, hvor du plejer at høre podcast