Vi kan prikke hul på det, fraværet i virkeligheden handler om

Er det udelukkende en fraværsproblematik? Er det mobning? Er relationerne og magtfordelingen i familien dårlige? Er det psykisk sygdom? Som fremskudt socialrådgiver på fire skoler i Viborg Kommune går Trine Svenstrup Kinch bag om elevernes fravær og er med til at forebygge, at det udvikler sig til egentlig skolevægring.

Jeg ville ønske, der var en fremskudt indsats alle steder. For et halvt års fravær fra en skole har så stor betydning både læringsmæssigt og trivselsmæssigt for et barn, og fordi vi er så tæt på skolerne, gør vi en stor forskel.

Sådan lyder det fra Trine Svenstrup Kinch, fremskudt socialrådgiver i Viborg Kommune – en funktion, som i andre kommuner også betegnes ”skolesocialrådgiver”. Hun er ansat i Familieafdelingen, men ud over én fast ugentlig dag på rådhuset sidder hun ude på de fire kommunale skoler, hun er tilknyttet. Yderligere dækker hun to friskoler, som kan ringe efter behov.

Netop tilstedeværelsen ude på skolerne gør, at man hurtigere kan sætte ind over for bekymrende fravær, mener Trine Svenstrup Kinch.

– Som fremskudt socialrådgiver er du tæt på personalet ude på skolerne. Vi kan starte både hurtigere og nemmere op, fordi vi sidder ude på skolerne. Hvis en lærer, en pædagog eller en leder tænker, at en elevs fravær er bekymrende, tager de fat i mig, og vi tager en drøftelse med det samme og kan tage sagerne i opløbet, fortæller hun.

Fraværsindsats

Kommunens fem fremskudte socialrådgivere kom til for fem år siden, samtidig med at Viborg søsatte en decideret fraværsindsats. Deres rolle i forhold til bekymrende fravær handler primært om afdækning, afklaring og hjælp til skolerne til visitering til kommunens fraværskonsulenter, som alle er pædagoger. Eller til Familieafdelingen om nødvendigt.

– I Viborg laver skolerne en fraværsstatistik hver måned, og den bliver meget brugt som baggrund for den første drøftelse med mig. Hvis skolen ikke har samtykke fra forældrene, tager vi i første omgang en anonym drøftelse, fordi jeg jo er i en anden forvaltning. Det er ikke et problem, at drøftelsen er anonym. Vi kan sagtens få en faglig drøftelse alligevel, mener Trine Svenstrup Kinch.

I den første drøftelse spørger Trine Svenstrup Kinch ind til barnet – ud fra lærernes eller pædagogens kendskab. Er der en historik omkring ældre søskende med meget fravær, der kan smitte af? Til forældresituationen – er der kendte problematikker; stress, en sygemeldt mor, psykisk lidelse? Bliver barnet drillet?

Et spadestik dybere

Efter drøftelsen kan skolen sammen med Trine Svenstrup Kinch beslutte, om barnet skal visiteres til kommunens fraværsindsats. Oftest bliver der dog holdt et tværfagligt møde med repræsentanter fra skolen; lærere, ledere, PPL-team (Pædagogisk Praksis Læring) og hende som fremskudt socialrådgiver.

– På det møde kan vi også beslutte, at jeg skal lave en børnesamtale for at få barnets perspektiv – eller et par hjemmebesøg i familien for at sortere i, hvad fraværet egentlig handler om. Som socialrådgiver kan jeg gå et spadestik dybere og komme lidt tættere på, fordi vi er trænet til at stille de vanskelige spørgsmål. Vi kan få prikket hul på det, fraværet i virkeligheden handler om.

– Er det udelukkende en fraværsproblematik? Er det mobning? Er der noget med familiedynamikken, der måske kræver en sag i Familieafdelingen? Er relationerne og magtfordelingen i fami lien dårlige? Er der psykisk sygdom? Har forældrene ikke ressourcer til at sætte rammer for barnet?

Trivselskultur og gode rammer

Måske afklares problemet med fravær alene af Trine Svenstrup Kinch.

– Hvis fraværet for eksempel handler om mobning, kan jeg lave aftale med lærerne om at arbejde med trivselskulturen i klassen og sikre gode rammer for barnet, og så kan vi klare den uden kommunens fraværsindsats.

Ellers hjælper hun skolen med at visitere barnet videre.

– Jeg kan ikke visitere, men jeg kan hjælpe med, at barnet bliver visiteret til det rigtige tilbud plus lave nogle gode socialfaglige vurderinger i visiteringen, så der ikke skal startes helt fra bunden, når fraværskonsulenterne el ler Familieafdelingen kommer på, forklarer Trine Svenstrup Kinch.

Kommunens fraværsindsats varer typisk tre til fire måneder, hvor den fremskudte socialrådgiver også bruges til sparring. Efter fraværsindsatsen kan den fremskudte socialrådgiver kobles på igen efter behov.

– Hvis tre til fire måneders fraværsindsats ikke har fået barnet tilbage i skolen, er mit job primært at supplere deres indsats. Afklare om der mangler noget ud fra en socialfaglig vurdering. Måske tage nogle flere samtaler med barnet eller familien. Eller den anden forælder, hvis forældrene er skilt, og vedkommende ikke er en del af hverdagen

Hverken fraværsindsatsen eller hjælp fra en fremskudt socialrådgiver bliver til en sag hos kommunen. Det sker først, hvis barnet og familien visiteres til en indsats via Familieafdelingen.


FORSKNING

Dårlig trivsel ved skolestart har langvarige konsekvenser:

Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis børn ikke trives i skolen. En ny undersøgelse om skolestart viser, at hvis børn allerede ved skolestart oplever trivselsudfordringer, kan det betyde, at de senere i livet klarer sig dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse end andre.

Undersøgelsen ”Trivselsudfordringer ved skolestart – et langtidsperspektiv” viser blandt andet, at en gennemsnitlig 7-årig uden skolestartsudfordringer (0-1 udfordring) har 82 procent sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse som 22-årig.

For børn med to trivselsudfordringer ved skolestart er sandsynligheden 74 procent, og for børn med tre eller flere udfordringer er sandsynligheden for at gennemføre 62 procent.

Trivselsudfordringer er blandt andet psykiske udfordringer, problemer med koncentration, konflikter med kammerater og konflikter med lærere.

Undersøgelsen er lavet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Læs mere på www.vive.dk