Vi giver borgerne håb og mod til at leve deres liv

”Velkommen i Psykiatriens Hus” står der på den sorte kridttavle i gangen – og netop velkomne skal borgerne, der benytter sig af Psykiatriens Hus, meget gerne føle sig. For i det tværsektorielle hus i Aarhus arbejder 40 regionale og 30 kommunale medarbejdere fra otte forskellige faggrupper tæt sammen for at finde de bedste løsninger for borgere med socialpsykiatriske problemstillinger. Her skal ingen føle sig som kastebold mellem systemer – her skal de føle sig trygge og velkomne – og der er lagt et stort arbejde i at indrette huset hjemligt.

Her er ingen reception eller skranke. I stedet er der farverige, brugte lænestole og sofaer, hjemmestrikkede tæpper og puder. Og væggene er ikke bare hvide – men både lyseblå og mintgrønne.

– Vi har tænkt rigtig meget over indretningen, og hvordan vi kan gøre det indbydende, hyggeligt og rart for borgerne. Det skal hverken ligne et kommunekontor eller en hospitalsafdeling. Det skal gerne ligne et hjem. Af samme grund bærer vi medarbejdere heller ikke navneskilte – her mødes vi menneske til menneske, fortæller Dorthe Mikkelsen, socialrådgiver og kommunal leder af Psykiatriens Hus.

Ved hovedindgangen er husets recoveryskole bevidst lagt – bag glasdøre, så man kan se, hvad der foregår, og lige stikke hovedet ind. For netop tilgængelighed er en anden vigtig ting.

Den gode hverdag

Psykiatriens Hus slog dørene op for de første borgere den 25. februar 2019. Fokus er borgernes perspektiv, ønsker og behov – helhedsorienterede løsninger, forebyggelse og recovery-proces fra den enkelte borgers udgangspunkt.

– Visionen er at lave et psykiatrisk tilbud af høj kvalitet, hvor vores indsatser understøtter den enkelte borgers recovery-proces, så borgerne på sigt kan tage ansvar for deres eget liv og skabe sig en meningsfuld og tilfredsstillende tilværelse med de ressourcer, de har hver især. Samtidig er ambitionen at lave et sammenhængende forløb – sammen med og for borgeren – på tværs af faggrænser og sektorgrænser, siger Dorthe Mikkelsen.

Huset er delt op i to – halvdelen af huset er et åbent hus med fællesrum, Åben Fleksibel Rådgivning, tværfaglige kontorer, forskellige aktivitetsrum til blandt andet kreativt værksted og fysisk bevægelse samt recoveryskole, hvor der undervises i alt fra ”Livets bagage” til ”Tænder du af eller går du kold” og ”Min gode hverdag”.

Overnatning på kontrakt

Den anden halvdel er overnatningspladser, hvor kommune og region har hver otte. Forskellen er visiteringen, og om der er behov for sundhedsfagligt – eller mere socialpsykiatrisk personale under overnatningerne. På de regionale overnatningspladser kan man ligge i max fem døgn ad gangen. På de kommunale et døgn ad gangen.

Begge dele foregår dog via brugerstyrede kontrakter, hvor borgeren selv er med til at definere mål, og hvad de har behov for hjælp til. Den brugerstyrede kontrakt revideres så løbende efter borgernes behov, men med en brugerstyret kontrakt kan borgerne selv ringe ind, når de har behov for en overnatning.

Diana Østergaard Hansen, socialrådgiver og faglig koordinator i Psykiatriens Hus, forklarer:

– I den kommunale del har vi 140 borgere med aftaler om overnatningspladser. Det er forskelligt, hvor lidt og hvor meget borgerne benytter overnatningspladserne, men flere fortæller, at det giver en tryghed at have det sikkerhedsnet at vide, at de kan ringe ind – og her er åbent alle årets dage.

– Overnatningspladserne er virkelig virksomme, og kommer borgerne, inden de får impulser til selvskade, eller inden de isolerer sig yderligere i forhold til ensomhedsproblematikker og social angst, er det muligt at arbejde forebyggende. Det er et pusterum væk fra familien, væk fra væggene derhjemme, som til tider kan være indsnævrende. Så det kan have både et forebyggelsessigte, et socialpsykiatrisk sigte og et behandlingssigte, pointerer Diana Østergaard Hansen.

Mulighed for hjemmebesøg

Borgerne kan også få hjemmebehandling via Psykiatriens Hus. Det kræver dog, at de er henvist fra en af de psykiatriske klinikker eller afsnit på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Her får man støtte til at få det bedre og blive mere psykisk stabil, og vejledning i, hvordan man kan fremme sin psykiske sundhed og forebygge mistrivsel.

Formålet er at forebygge, at borgere bliver indlagt på psykiatrisk afsnit og/eller at lette overgangen fra indlæggelse til udskrivelse. Her kan borgere være tilknyttet i fire til seks uger.

Socialvagten – en anonym rådgivning for socialt udsatte eller psykisk sårbare – er også placeret i Psykiatriens Hus. Her kan borgere i Aarhus Kommune ringe ind kl. 16-24 alle årets dage, og der er også mulighed for personlig henvendelse.

– Socialvagten har eksisteret i mange år, men det giver noget til huset, at den er placeret her, for vi får øje på nogle borgere, som har brug for yderligere hjælp og støtte, og det kan vi tilbyde i Psykiatriens Hus, siger Dorthe Mikkelsen.

I Socialvagten arbejder fem af husets i alt otte socialrådgivere.

Vi kickstarter borgeren

I alle husets tilbud er den røde tråd det tværfaglige samarbejde, hvor man arbejder tæt sammen og sparrer på tværs af region og kommune for at finde den allerbedste løsning for hver enkelt borger. Ud fra borgernes egne ønsker og beskrivelser.

Medarbejderne sidder i teams på tværs af sektorer, de holder løbende møder, hvor de i fællesskab finder ud af, hvad der er den bedste hjælp. Alle borgere skriver under på en samtykkeerklæring, så medarbejderne i Psykiatriens Hus kan udveksle informationer om borgere på tværs af sektorer og lovgivninger og få skabt nogle sammenhængende forløb.

– Som faglig koordinator er mit fokus at få tilbuddene til at hænge sammen. For eksempel en borger, der er indlagt på psykiatrisk afdeling på Skejby. Hospitalet kontakter den regionale del af Psykiatriens Hus, fordi borgeren snart skal udskrives, men der er stadig brug for noget støtte, og fordi borgeren kommer ind i vores hus, er det nemmere for mig at finde ud af, hvad der skal ske, og hvordan vi bedst kan støtte op om borgeren, forklarer Diana Østergaard Hansen.

– Den konkrete borger har været indlagt i tre måneder efter et selvmordsforsøg, og vi kan være benene, der går hjem og får fjernet muggen i køleskabet, finder ud af om vedkommende fortsat er tilknyttet sit studie, om han har netværk, eller der er brug for at få tømt posen med regninger mv. Det kan også være en borger, der har været indlagt på grund af selvskade, og alt står, som da hun blev indlagt, med blod i sengen. Så får vi gjort rent.

– En stor del af de psykiatriske genindlæggelser sker ofte på grund af sociale indikationer, fordi borgerne ikke kan overskue den hverdag, de kommer hjem i. Og her skal vi være et nyt tredje, hvor vi kan gå på tværs af alle kommunale og regionale teams her i huset og bruge de tilbud, der giver bedst mening for borgeren, men vi kan også bruge andre tilbud i kommunen for at kickstarte borgeren, fortæller hun.

Forebygger indlæggelser

Diana Østergaard Hansen er helt sikker på, at det gør noget for både kvaliteten og smidigheden, at man i Psykiatriens Hus kan lave hurtige og sammenhængende indsatser på tværs af sektorerne.

– Vi kan se, at borgerne profiterer rigtig godt af, at det ikke er dem, der skal ringe rundt. Det hjælper vi med, så de ikke mister modet lige efter, de er blevet udskrevet – og derfor typisk bliver genindlagt, siger hun.

Som fagperson er det givende at få lov til at arbejde i et forebyggelsesfelt for borgerne.

– Det giver en helt anden energi, for vi får borgerne lige der, hvor momentum er, og vi kan hurtigt få sat nogle ting i værk. I de normale strukturer med opdeling i kommuner og regioner er der bare noget hverdag og noget praktik, som spænder ben for smidige forløb. Det går langt bedre, når vi sidder under samme tag. Vi kommer til at tale samme sprog, bliver mere nysgerrige på hinanden og får en større forståelse for hinanden – til gavn for borgerne, mener Diana Østergaard Hansen.

Hurtigere hjælp

Hvor hun er det kommunale bindeled, er Dorthe Møller pendanten i den regionale del. Hendes titel er godt nok udviklingssygeplejerske, men funktionen med at være tovholder og binde teams, sektorer og forløb sammen og sikre sammenhænge både i huset og eksternt er ens.

– Det gode ved Psykiatriens Hus er, at vi sidder under samme tag – region og kommune, så borgerne ikke falder ned mellem to stole eller bliver kastebold. Jeg har oplevet mange gange tidligere i mit job på et psykiatrisk sengeafsnit, at borgere blev anset for at være for gode til behandlingspsykiatrien, men for dårlige til socialpsykiatrien.

– Vi er et rigtigt godt tilbud til at hjælpe og støtte mange af de borgere, som tidligere er kommet i klemme imellem de to sektorer. Vi kan hjælpe dem i overgangen, fra de bliver udskrevet. Vi kan lave forebyggende tiltag, behandlingsforløb eller socialpsykiatriske tiltag, og det går hurtigere, fordi vi sidder under samme tag, fremhæver Dorthe Møller.

– Da jeg var på sengeafsnit, var der ikke ret tit samarbejdsmøder med den kommunale del, der var mange frustrationer, og der blev tit talt forbi hinanden, men her giver det tætte samarbejde både større forståelse og tættere relationer. Jeg har fået øjnene op for borgernes liv uden for hospitalet og er for eksempel blevet bevidst om alle de tiltag og muligheder, der er for borgere med psykiatriske lidelser i kommunalt regi; væresteder, aktivitetstilbud, mentorer – så vi bliver klogere på hinanden, fortsætter hun.

Overblik og navigation

I Åben Fleksibel Rådgivning i Psykiatriens Hus sidder to socialrådgivere og en socialpædagog og giver støtte og vejledning efter servicelovens § 82 b om en tidlig forebyggende indsats til voksne med psykisk sårbarhed eller sociale problemer.

– Vi støtter borgerne i at skabe overblik og hjælper dem med at navigere rundt i systemerne. Vi tager altid udgangspunkt i borgernes egen fortælling og følger dem på den vej, der er vigtig for dem. Det kan helt konkret være, hvis en sårbar ung er faldet fra på uddannelse og har mistet SU – tage vedkommende i hånden, gå med ned på jobcentret og hjælpe med at søge forsørgelse og støtte til at komme på benene igen, fortæller socialrådgiver Helene Flintholm Back, som bliver suppleret af Tina Jepsen, som også er socialrådgiver:

– Vi har nærmest en bisidderfunktion og hjælper også lavpraktisk med alle de ting, der fylder meget og er helt uoverskuelige – at få tjekket e-boksen eller at udfylde et ugeskema. Og vi har ugentlige samarbejdsmøder her i huset, hvor vi i fællesskab – kommune og region – drøfter forløb og byder ind med forskellige faglige perspektiver og hjælper hinanden, når der er behov for såvel en sundhedsfaglig som en socialfaglig indsats. Når vi går tidligt ind – hånd i hånd – kommune og region, så lykkes vi og undgår, at borgerne falder ned mellem to stole.

Pr. 1. december samler Aarhus Kommune alle indsatser under §82 b på en fælles adresse, og Åben Fleksibel Rådgivning flytter derfor ud af Psykiatriens Hus. Det tætte samarbejde skal dog fortsætte, og to dage om ugen vil de to socialrådgivere fortsat sidde i Psykiatriens Hus.

De lærer at klare sig

En andet vigtigt ben i Psykiatriens Hus er de frivillige organisationer og peer-medarbejdere med brugerbaggrund samt virksomhedskonsulenter.

– De frivillige kan noget andet, end vi kan. De kan fortsætte i det liv, vores brugere skal leve uden for Psykiatriens Hus, så vi samarbejder med en lang række frivillige organisationer og har blandt andet en partnerskabsaftale med foreningen Social Sundhed og er i gang med at udvikle et nyt samarbejde med de lokale præster, fortæller Dorthe Mikkelsen.

– Vi skal hele tiden have for øje, at borgerne på et tidspunkt skal videre, og de skal gerne på sigt gøre brug af de mange gode tilbud, der er ude i civilsamfundet, men det er svært at finde rundt i og svært at finde mod til for mange af vores brugere, så en af vores fornemste opgaver er at give dem mod og håb til at få et levet liv, siger hun.

Nogle af tilbagemeldingerne fra brugerne af Psykiatriens Hus handler blandt andet om, at de bliver bedre til at håndtere både livet og deres sygdom.

– Ikke mindst oplever borgerne, at de lærer at klare sig i livet og er bedre i stand til at håndtere deres sygdom. De får den tryghed, der gør, at de vover at udfordre sig selv i både praktiske opgaver og relationen til andre mennesker, pointerer Dorthe Mikkelsen.

---

“Jeg bliver set som et menneske – ikke en diagnose”

29-årige Amalie Schmidt har brugt Psykiatriens Hus helt siden åbningen i februar 2019 – faktisk var hun stedets allerførste borger, og hun har brugt det lige siden. Efter behov.

– Jeg bruger Psykiatriens Hus som et alternativ til indlæggelse – som en forebyggende indsats mod indlæggelse, og lige nu bruger jeg det også til at skifte miljø i forhold til det paranoide, jeg slås med. For mig handler det meget om at få ro på, når jeg er her.

Hun kæmper med en personlighedsforstyrrelse, ADHD og PTSD. Det sidste har hun kæmpet med, siden hun for fem år siden blev truet på livet af sin daværende kæreste. Hun har været sygemeldt siden.

Før Psykiatriens Hus åbnede, havde hun sin egen lejlighed i Egå, men hun skiftede mest mellem at være indlagt eller hos familier og venner.

– Så jeg havde ingen fast base, men jeg var så heldig at få sådan en færdigbehandlet sengeplads her i Psykiatriens Hus – i den kommunale del, inden jeg flyttede på bosted, og det gav rigtig meget, fortæller Amalie Schmidt.

Tryghed og frirum
Generelt er Amalie Schmidt mindre indlagt og mener selv, at hun har fået det bedre af at komme i Psykiatriens Hus.

– Jeg føler mere, at jeg kan være Amalie her, fordi her ser man det hele menneske – i stedet for at kigge så meget på diagnoser. Huset har også hjulpet mig med at få et andet syn på mig selv, og jeg er blevet bevidst om, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde inden for psykiatrien selv, og jeg vil gerne tage peer-uddannelsen, siger Amalie Schmidt.

Det varierer meget, hvor ofte Amalie Schmidt bruger Psykiatriens Hus – lige i den uge, vi taler med hende, har hun overnattet to gange på en af husets sengepladser.

Ud over muligheden for at overnatte har hun deltaget på flere hold under recoveryskolen – blandt andet mindfullness og yoga.

– Jeg har også nogle gange været med på gåture, i det kreative værksted, men ellers er det meget samtaler – med de andre brugere og med personalet. De er rigtig gode til at være synlige ude i fællesarealerne, så der altid er nogen, man kan få fat i.

---

Otte forskellige faggrupper
I Psykiatriens Hus arbejder otte forskellige faggrupper. Ud over otte socialrådgivere arbejder der pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, psykologer, social- og sundhedsassistenter og en psykiater. Derudover er der tilknyttet en række deltids peer-medarbejdere, som selv har erfaring med psykisk sårbarhed og recovery.

---

Bag om temaet
Mens vi venter på den bebudede 10-årsplan for psykiatrien, har fagbladet Socialrådgiveren set nærmere på nogle af de udfordringer og løsninger, der er på området. Både praktikere og eksperter peger på, at sammenhængen mellem eksempelvis kommuner og regioners indsats for mennesker med psykiske udfordringer skal være bedre – og at der fortsat er behov for at investere i psykiatrien – ikke mindst i socialpsykiatrien. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen arbejder med at skabe et ’status- og udfordringsbillede’, som forventes afsluttet primo 2021. Derefter skal den endelige 10-årsplan udarbejdes.