Refleksion: ”Jeg ville vise, at kvinder som mig også hører til på tv”

Da jeg sagde ja til at være med i datingprogrammet Bachelor, var det afgørende for mig, at jeg stadig kunne blive taget seriøst på mit arbejde – og at jeg kunne bevare min integritet. Jeg arbejder med unge i psykiatrien, og jeg kan ikke tale med dem om at tage gode valg, hvis jeg selv optræder helt modsat på tv. Min største bekymring var egentlig, om jeg stadig ville blive taget seriøst fagligt.

Heldigvis oplevede jeg kun opbakning fra min leder, venner og familie. Og mine patienter syntes, at det var fedt at se, at deres socialrådgiver også er et menneske med følelser og ikke bare en robot.

Til min casting sagde jeg højt, at jeg synes, det er for dårligt, at man som mørk kvinde i Danmark ikke kan se nogen på tv, som man kan spejle sig i. Jeg havde mange overvejelser om at skille mig ud – om jeg ville føle mig stor, grim og kluntet – fordi deltagerne ofte er meget ens: Extra small kvinder, ofte lyshårede.

Jeg ville gerne vise, at kvinder som mig også hører til på tv – og så er det mindre vigtigt, at jeg ikke fandt kærligheden i denne omgang.

Min socialrådgiverfaglighed fyldte mere, end jeg havde regnet med. Når man arbejder med mennesker hver dag, bliver man vant til at læse et rum og spotte, hvem der ikke trives. Jeg tror, at det derfor, at jeg naturligt fik en rolle som en slags miniterapeut i Bachelor-villaen. Jeg er ikke bange for de svære samtaler, og det oplevede jeg, at de andre kvinder fandt tryghed i. Man kommer med noget ballast og en styrke, der gjorde, at jeg for eksempel nemt kunne bo sammen med så mange forskellige slags kvinder.

Jeg har været åben over for mine patienter og kolleger og sagt til dem, at de gerne må spørge ind til min deltagelse i Bachelor. Men jeg har også sagt: Vi kan godt snakke om Bachelor i fem minutter, men så skal vi også arbejde.

---

Har du en oplevelse, der har givet stof til eftertanke, så skriv til os på refleksion@socialraadgiverne.dk.