LEDER: Kunstig intelligens skal bruges… intelligent

Først kom nu tidligere digitaliseringsminister Marie Bjerre for skade at åbne for brugen af kunstig intelligens i sagsbehandlingen af anbringelser uden samtykke.
Og forleden bragte Region Hovedstaden en ny løsning på psykiatriens udfordringer på banen: Kunstig intelligens. Regionen vil forebygge genindlæggelser ved at lade en ’virtuel assistent’ hjælpe læger med at finde patienter i særligt høj risiko.

Begge de nævnte eksempler viser, at politikernes overvejelser om kunstig intelligens i høj grad også omfatter vores arbejdsområder. De viser også, at der i dén grad er brug for en stærk, faglig stemme i debatten.

Jeg tror på, at der er et positivt potentiale i de nye muligheder, som den teknologiske udvikling giver os – også i socialt arbejde. Det kan for eksempel bruges til at lette en del af vores administrative arbejde og skabe overblik over store datamængder.

Men før vi som samfund indfører ny teknologi, skal tre ting være på plads: Vi skal sikre, at det sker etisk forsvarligt, at datasikkerheden er i top, og at de nye værktøjer rent faktisk bidrager positivt. Det, oplever jeg, at mange politikere glemmer i deres iver efter at effektivisere og øge kvaliteten i det offentlige.

For hvad nytter det at forudsige, at en psykiatrisk patient er i høj risiko for genindlæggelse, hvis der ikke står en socialrådgiver klar til at sikre overgangen fra indlæggelse til den rigtige hjælp og støtte i kommunen?

Vi har som faggruppe en oplagt interesse i udviklingen. Kunstig intelligens udvikler sig ekstremt hurtigt, og der er ingen tvivl om, at også vi socialrådgivere vil møde både nye redskaber og digitale udfordringer de kommende år. Derfor vil vi i DS også arbejde konstruktivt og kritisk for at sikre en intelligent brug af kunstig intelligens på det sociale område.