DEBAT: AI og faglighed – refleksion og bekymring

Jeg reagerer på artiklen i Socialrådgiveren nr. 2/25 om brug af kunstig intelligens (AI) til at gennemgå 3.000 siders sagspapirer ved overdragelse af en sag til en ny rådgiver.

Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvordan kan AI sortere i, hvad der er relevant og væsentligt i et barns liv – i hjemmet, daginstitutionen eller skolen? Skal rådgiveren ikke alligevel læse det hele igennem for at sikre, at intet vigtigt er overset? Hvad er det reelt, man sparer ved den øvelse?

Da jeg i sin tid arbejdede med børn, unge og familier i Kolding Kommune, blev sager ofte videregivet, for eksempel i forbindelse med familiens flytning til et andet distrikt eller til en anden kommune, som havde bedt om akterne.

Dengang var det et krav – og en færdighed, vi blev trænet i – at udarbejde resumé og anamnese ved sagsafslutning. I familier med nye, løbende problemstillinger blev samme metode brugt til at skabe overblik – både til intern sparring og for at kunne inddrage relevante fagpersoner. På baggrund heraf kunne der lægges en køreplan: Både for det akutte og det langsigtede arbejde.

I et senere job mødte jeg en udbredt tendens: Copy-paste. Det siger sig selv, at det nemt bliver en måde at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er ikke nogen reel hjælp til den kollega, der overtager en kompleks sag.

Så AI eller ej – et velformuleret og fagligt funderet resumé er stadig et uundværligt redskab i arbejdet med udsatte familier.