Vi er tæt på borgerne – det er en meget federe måde at være socialrådgiver på

Holstebro er en af de kommuner, som har flere års erfaring med at investere i det sociale arbejde på voksenområdet - blandt andet ved at ansætte flere socialrådgivere. Det betyder, at indsatserne bliver mere målrettede, at der er færre borgere i midlertidige botilbud, og at det har givet flere penge i kommunekassen - en besparelse på cirka fem millioner kroner årligt. Sidst men ikke mindst: Socialrådgiverne er kommet tættere på borgerne – og har tid til at følge op og lave håndholdte indsatser, som gør den enkelte borger mere selvhjulpen.

Nogle af borgerne tør ikke gå uden for en dør. Der er mange barske historier, hvor man umiddelbart tænker, at her skal der sættes ind med støtte i hjemmet resten af borgerens liv. Der var for eksempel en kvinde, der led af skizofreni. Når hun tog brusebad, troede hun, at hun røg ud med badevandet. I dag er hun jurist. At hun er kommet så godt videre med sit liv skyldes blandt andet, at jeg holdt jævnlige opfølgningsmøder med borgeren og hendes kontaktperson, hvor vi – også sammen med jobcenterrådgiveren – satte kortsigtede og specifikke mål i handleplanen ud fra hendes drøm om at blive jurist. Og vi prioriterede hvilke mål, hun skulle arbejde med til næste gang vi mødtes, fortæller Lena Skovgaard, som er socialrådgiver og tillidsrepræsentant i Socialafdelingen, Visitation og Rådgivning i Holstebro Kommune. Siden årsskiftet har hun også været medlem af Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse.

Den positive historie ser Lena Skovgaard som et resultat af, at socialrådgiverne i psykiatri-teamet siden 2014 har arbejdet ud fra investeringstilgangen.

– Psykiatriteamet blev opnormeret med to socialrådgivere. Det betød, at vi kunne udrede borgernes behov bedre, sikre flow i sagerne og følge op på borgernes situation og indsats op til fire gange om året i stedet for den ene gang om året, som loven foreskriver.

Og i dag er antallet af sagsbehandlere i psykiatriteamet fordoblet fra fire til otte. Det betyder meget for arbejdsglæden – og dermed også arbejdsmiljøet, når vi har plads og overskud til faglige drøftelser og sparring.

Hun understreger, at socialrådgiverne har fået bedre mulighed for at få overblik over og et mere grundigt indblik i borgerens situation.

– Det betyder, at vi lettere kan sætte ind med den rette hjælp på det rette tidspunkt. For mig handler det om, at jeg kommer tættere på borgeren. Jeg lærer borgeren bedre at kende, når jeg ser dem måske fire gange om året. Vi skal ikke starte forfra hver gang, vi mødes, for vi kender hinanden og kender forhistorien. Det gør det nemmere for mig at tjekke op på, hvad der er sket siden sidst, og hvad der er brug for, at vi arbejder med fremadrettet. Det betyder også, at borgeren bliver mere medinddraget i egen sag og dermed er mere medbestemmende. Det tværfaglige samarbejde er også blevet styrket, og det er nemmere at justere og tilrette indsatsen, når alle parter kender hinanden.

Markant lavere sagstal

– Den lovpligtige handleplan bliver nu anvendt som et brugbart arbejdsredskab, hvor vi hele tiden følger op med nye delmål – frem for at handleplanen er et stykke papir, der bliver taget frem én gang om året. Resultatet er, at vi kan lave gode individuelle og håndholdte indsatser, som gør den enkelte borger mere selvhjulpen. Vi gik fra at have ansvar for 120 borgere til 70 – og vi matcher nu Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal.

Og Lena Skovgaard fortæller om endnu en borger, som har haft gavn af socialrådgivernes nye måde at arbejde på med tættere opfølgning, kombineret med andre og nye tilbud i kommunen, hvor der i højere grad er fokus på progression.

– En kvinde led af personlighedsforstyrrelser. Da jeg mødte hende første gang, var hun ramt af social angst og var så dårlig, at jeg tænkte: Hun skal have støtte ”for evigt”. Men efter at hun i en periode fik støtte i eget hjem og deltog i et gruppeforløb, hvor hun blandt andet lærte om, hvad der sker i hjernen, når hun bliver angst, blev hendes angst mindre – for nu vidste hun, ”at det bare er noget, der sker i hjernen. Jeg dør ikke af det”. I dag klarer hun sig uden kontaktperson. Hun har stadig mulighed for at komme i vores dagcenter, hvor hun kan deltage i aktiviteter og spise morgenmad gratis eller købe frokost og aftensmad.

Nye indsatser

Baggrunden for at indføre en investeringsmodel var et socialområde, som var økonomisk tungt, og hvor man ikke kendte kvaliteten af indsatserne. Der var et politisk ønske om at skabe budgetreduktioner, opnå højere faglighed, sænke sagstallet og dermed sikre, at socialrådgiverne havde færre sager på deres bord. Der blev etableret en forvisitation med en skarp målgruppeafklaring. Det foregår ved en tæt sparring med jobcentrene, og der bliver lavet flere socialfaglige og psykologiske udredninger. Som et led i investeringsomlægningen, skal det drøftes på dialog- og visitationsmøde med myndighedschefen eller funktionslederen, hvis en borger skal i et eksternt tilbud. Og der er strammet op på den bevillings- og beslutningskompetence, som socialrådgiverne har – de kan som maksimum bevilge en indsats svarende til fem timer om ugen.

Ifølge Lena Skovgaard fungerer det uproblematisk

– Så længe det ikke betyder, at borgerne skal vente for længe på, at en indsats sættes i gang, så giver det god mening med faglig sparring fra kolleger og ledelse.

Medarbejderne bliver løbende opkvalificeret med uddannelses- og oplæringsforløb, og der er etableret fremskudte indsatser på væresteder med henvisning til alternative muligheder i civilsamfundet.

Der er udviklet – og udvikles hele tiden – nye tilbud og indsatser. Eksempelvis cafeer tilknyttet de fire centre, som socialforvaltningen er opdelt i: Center for Socialt Udsatte, Center for Psykiatri, Center for Handicap og Uddannelsescenter Mariebjerg. Der er oprettet rådgivningen ”Videre i livet” samt et rådgivende tilbud for unge med tre psykologer i en fremskudt indsats. De nye tilbud er alle etablerede som uvisiterede åbne tilbud – både for ”nye” borgere og for borgere, der har eller har haft en sag i forvaltningen. Og samarbejdet med frivillighedsområdet er også styrket.

Satser på gruppeforløb

For at skabe klarhed over de forskellige tilbud, og hvad borgerne kan visiteres til, har socialforvaltningen udviklet et katalog med 10 forskellige ydelsespakker. Pakkernes deltaljeringsgrad er relativ høj, og med afsæt i borgerens funktionsniveau og hvor mange støttetimer det vurderes, at borgeren har behov for, skitseres de forskellige indsatser og mål i et skema – som eksempelvis støtte til post og økonomi, påmindelser og guidning til personlig pleje og rengøring, sikre sundhed og variation i kosten, inddrage netværk i handleplanen, støtte til kontakt.

I udgangspunktet er tilbuddene altid tidsbegrænsede, og tanken er, at pakkerne skal være et redskab til at nå de mål, som sættes for borgerne. Støtten gives i videst muligt omfang som gruppevejledning, hvor borgerne kan vælge mellem forskellige gruppeforløb som badminton, fitness, coaching, selvforståelse, sund i tanker og sjæl, svømmegruppe, øreakupunktur, socialt liv. I flere af gruppeforløbene skal der laves små hjemmeopgaver fra gang til gang.

– Tidligere fik borgerne typisk hjemmebesøg af deres kontaktperson. Nu er målet, at flytte så mange som muligt til primært at deltage i gruppeforløb fremfor, at de skal have individuel støtte. Nogle får begge dele, og der er selvfølgelig også borgere, som fortsat alene får den individuelle støtte, forklarer Lena Skovgaard. På spørgsmålet om, hvordan borgerne har reageret på at skulle i gruppeforløb, svarer hun:

– Nogle af borgerne er bange for det, men de bliver hjulpet ind i grupperne af deres kontaktperson, så jeg synes egentlig, at det er blevet positivt modtaget Virtuel bostøtte Som noget nyt kan borgerne også få virtuel bostøtte, der bruges som et fleksibelt og tryghedsskabende redskab.

– Vi er begyndt at skype med borgeren, hvis der pludselig opstår et konkret problem. For eksempel: ”Jeg har fået et brev, jeg forstår ikke, hvad det handler om, og min angst kører”. Det styrker kommunikationen, at man kan se hinanden under samtalen. Og så er det måske ikke nødvendigt, at borgeren kommer op på forvaltningen, eller at kontaktpersonen tager på hjemmebesøg, fortæller Lena Skovgaard og uddyber:

– Vi skyper med borgeren – fordi vi skal hjælpe så mange som muligt med de penge, vi har. Og vi har nogle borgere, som ikke vil komme ind på forvaltningen, men hvor kontakt personen vurderer, at der ikke er behov for hjemmebesøg. Så kan borgeren få tilbud om faste telefonopkald – eller virtuelle opkald, hvis det er mest hensigtsmæssigt.

Fagligt løft

Socialrådgiverkollegaen Jannie Bek Kirkegaard arbejder i socialteamet med retspsykiatriske borgere, som er anbragt i et botilbud på baggrund af en behandlingsdom efter psykiatriloven. Hun vurderer også, at investeringstilgangen har gjort en afgørende forskel for hendes måde at arbejde på.

– Det er en meget federe måde at være socialrådgiver på. For mig har det været et enormt fagligt løft. Og et menneskeligt løft, for da jeg i sin tid blev socialrådgiver, var det, fordi jeg gerne ville ud til borgerne. Jeg ville gerne kunne hjælpe borgerne på tværs af deres liv, fordi det er det, jeg kan i kraft af min uddannelse. Jeg sidder ikke kun med servicelovens briller på. Jeg sikrer en koordinering både med jobcenteret, psykiatrien, Kriminalforsorgen og med borgerens netværk. Der er blevet meget mere tid til den tværfaglige koordinering.

Jannie Bek Kirkegaard fremhæver et reduceret sagstal som den primære årsag til, at hun kan arbejde anderledes. Hun er ansat 30 timer om ugen og har 25 sager.

– Jeg får et meget bedre kendskab til borgerne, som jeg ses med cirka hver tredje måned. Når man ser dem så tit, lærer man dem at kende på en helt anden måde end, når man kun kommer en gang om året eller hvert halvandet år. Når jeg kommer, så kan de huske mig, og jeg skal ikke bruge tid på at gøre dem trygge. Jeg har også et tættere samarbejde med bostederne. Tidligere var det heldigt, hvis vi fik en opfølgning en gang om året. Det kunne godt blive sådan noget ”nu-lirer- vi -bare-lige-et møde-af”, og borgerne havde svært ved at give udtryk for, hvordan de havde det. For hvorfor skulle de sidde og åbne sig op for sådan en som mig, som de ikke kan huske, hvem er?

– Jeg har stadigvæk meget travlt, men jeg har tid til at prioritere og fordybe mig i for eksempel at lave en god udredning. Når jeg ikke har flere borgere end nu, så kender jeg borgerne og behøver ikke at bruge så meget tid på at sidde og læse op og sætte mig ind i, hvem jeg skal besøge nu, for det kan jeg huske fra gang til gang.

Hun peger på, at det tværfaglige samarbejde spiller en afgørende rolle for at kunne rykke borgerne i retning af en bedre livskvalitet.

– Nogle borgere med en retspsykiatrisk behandlingsdom slås rigtig meget med misbrug. Mange af dem er voldsomt omsorgssvigtede – og nogle også fra systemets side. De har været kastebolde i systemet. De har ikke kunnet få hjælp i systemet, fordi de har været misbrugende, og de har ikke kunnet få misbrugsbehandling, fordi de har været for psykisk syge. Vores mål er både at give misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling samtidig. Det kræver et virkelig tæt samarbejde mellem behandlingspsykiatrien, vores misbrugscenter og det pågældende bostøtte-tilbud.

At ramme rigtigt

Jannie Bek Kirkegaard prøver at arbejde med nogle meget afgrænsede mål, da borgerne kan være svære at rykke.

– Et mål kan være, at borge ren kun skal drikke otte guldøl i stedet for 12. Det handler om at få sat barren så lavt, at borgeren kan se, at det giver mening.

Hun pointerer, at det er afgørende, at de har tid til at lave grundige udredninger.

– Vi laver rigtig mange socialfaglige udredninger – altså VUM-udredninger (Voksen-Udrednings-Metoden, red.).

Vi er blevet meget grundige i forhold til, hvordan det var tidligere. Hvad er det, borgeren kommer af, og hvad har der tidligere været forsøgt af indsatser for at sikre, at vi ikke bliver ved med at gøre mere af det samme, som ikke har virket.

– Vi havde en borger, hvor det viste sig, at han var massivt hjerneskadet i stedet for psykisk syg, og det krævede en helt anden tilgang til ham. Den rigtige tilgang fra start er super vigtig både for, at borgeren ikke skal opleve en række nederlag, men også fordi det kan ses på bundlinjen. Det kan give ret store besparelser at ramme rigtigt første gang.

Efteruddannelse i forhandling

I forbindelse med opstart af investeringsstrategien fik socialrådgiverne mulighed for at deltage i et diplommodul om kommunikation og forhandling. Det har socialrådgiverne ifølge Lena Skovgaard haft stor gavn af, når de skulle forhandle priser og fremtidige indsatser med de forskellige bosteder. Det har vist sig, at der er penge at spare, når man bliver helt skarp på, hvad man egentlig betaler for.

– Før vi overhovedet kom ud til bostederne for at genforhandle prisen, ringede flere af dem og tilbød at lave en prisnedsættelse på 50.000 kroner. Det lød fint, sagde jeg og pointerede, at jeg alligevel ville komme ud til dem. Vi genforhandlede priserne. Vi bad om at få oplyst, hvad der er dækket af deres basis-takst, som man ser i tilbudsportalen, og hvad man betaler for ved tillægstakst. Og så opdagede vi, at nogle gange betaler man to gange for samme ydelse, fordi de ikke selv havde styr på, hvad der var indeholdt i deres basispakke, og hvad der så lå udover.  For eksempel ledsagelse til lægen – det burde ligge i basispakken. Det kan også handle om, at hvis en indsats har varet længe, så kan den ikke længere kategoriseres som træning, men er i højere grad vedligehold af borgerens funktionsniveau, og så skal kontaktpersonen ikke have så mange timer.

Faglig fane holdes højt

Som nævnt har omlægningen baseret på investeringstilgangen siden 2014 givet besparelser på fem millioner kroner årligt, hvor socialområdet har fået lov til at geninvestere besparelserne. Holstebro har i dag lavere priser pr. borger end sammenlignelige kommuner, og den gennemsnitlige opholdstid på midlertidige botilbud er faldet fra seks år til to år.

Socialforvaltningen er nu i en situation, hvor de lavthængende frugter er plukket, samtidig med at der blandt andet er kommet flere udgiftstunge handicapsager. Det betyder, at man også mærker et økonomisk pres i psykiatriteamet.

– Vi er blevet bedt om at revisitere alle sager, hvor bevillingerne er under tre timer om ugen – altså servicelovens paragraf 85 om socialpædagogisk støtte. Og så taler vi om, hvordan vi kan gøre det. Kan vi tilbyde borgerne noget andet? Måske behøver de ikke en51 anbefalinger om sociale investeringer vedvarende bevilling, men de kan få et klippekort på 10 gange, som de selv kan bestemme, hvordan de vil bruge. Måske kan en social vicevært komme op til en beboer og lige tjekke, om alt er i orden. Nogle af borgerne har svært ved at være helt alene uden at vide, at der kommer en og kigger til dem. Andre kan måske få en besøgsven i stedet for en kontaktperson. Vi skal være skarpe på, om borgerne fortsat opfylder kriterierne for en bevilling, for så skal de selvfølgelig have den.

Lena Skovgaard er i udgangspunktet ikke bekymret over at skulle revisitere – altså gennemgå sagerne for at vurdere, om der er indsatser, som kan afsluttes.

– Det er noget, som følger med mit job. Men jeg har overfor MEDsystemet gjort opmærksom på, at hvis de begynder at spare på socialrådgivere eller på dem, der leverer hjælpen, så kan vi ikke holde investeringsstrategien. Jeg har understreget, at det er vigtigt, at vi holder fast i vores faglighed. Og som tillidsrepræsentant gør jeg hele tiden opmærksom på, at vi skal overholde de vejledende sagstal fra DS, vi skal overholde lovgivningen, og så skal vi passe på hinanden.


51 anbefalinger om sociale investeringer

  • Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde med medlemmer, faggrupper m.fl. arbejdet med at udvikle og beskrive en investeringstilgang på det sociale voksenområde.
  • Rapporten ”Investeringer på det sociale voksenområde” viser resultatet af arbejdet. Rapporten rummer en generel beskrivelse af investeringstilgangen, beskrivelser fra fem kommuner – heriblandt Holstebro Kommune – og en række eksempler på indsatser.
  • Rapporten rummer også 51 anbefalinger til at fremme kommunernes investeringer på voksenområdet.

Læs rapporten “Investeringer på det sociale voksenområde.”

Læs mere om investeringer i socialt arbejde på socialraadgiverne.dk/investering.

DS’ vejledende sagstal

  • Dansk Socialrådgiverforening anbefaler vejledende sagstal for, hvor mange sager den enkelte socialrådgiver kan have ansvar for.
  • De vejledende sagstal kan bruges af arbejdspladsen som et værktøj til at normere med det rigtige antal socialrådgivere.
  • Et passende antal sager pr. socialrådgiver er grundlaget for en god og effektiv social indsats til gavn for borgerne og et godt arbejdsmiljø for socialrådgiverne.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/sagstal.