Respekt for det enkelte menneske i beskæftigelsespolitikken
REGIONSLEDER Det er vigtigt at lytte til socialrådgiveres viden – både i kommuner, regioner og ikke mindst på Christiansborg. Og det er vigtigt, at vi som faggruppe ikke holder den viden for os selv.
Under valgkampen til Folketinget deltog jeg i en valgdebat på VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, som DS Region Nord var medarrangør af. Fælles for paneldeltagerne på tværs af politiske partier var, at de alle er uddannede socialrådgivere og er beskæftiget som sådan. Debatten var derfor også socialrådgiverfaglig, og det vandt stor genklang hos de fremmødte.
Et stort fokus i debatten blev socialpolitikken i Danmark, som igennem en årrække er blevet mere og mere gennemsyret af beskæftigelsespolitikken – alting skal have et beskæftigelsesmæssigt sigte. Der var rimelig bred enighed i både panel og sal om, at dette ikke er en hensigtsmæssig drejning, da vi dermed kommer til at svigte en gruppe af de allermest udsatte borgere, som har brug for først og fremmest at få styr på andre ting i deres liv.
Det kræver politisk vilje og fokus at bringe mening og respekt for det enkelte menneske tilbage i beskæftigelsespolitikken – ikke at tro, at pisk er vejen frem, og at beskæftigelse er svar på enhver form for sociale problemer. Plads til helhedssynet og til reelt at skabe helhed i menneskers liv – på tværs af sektorlove. Plads til reel koordinering er en nødvendighed og skaber både bedre faglige resultater og bedre arbejdsvilkår for socialrådgiverne.
Investeringer i socialt arbejde blev også et tema. Senest har ph.d. Rasmus Ravn med udgangspunkt i Hjørring Kommunes investeringsstrategi dokumenteret, at et reduceret sagstal giver en positiv effekt på borgernes beskæftigelsesgrad. Vi ved, at det betaler sig at investere i socialt arbejde. Vi ved, at det skaber bedre resultater til gavn for borgerne.
Men vi ved også, at disse investeringer kræver politisk mod og vilje samt tålmodighed i forhold til investeringens afkast. Og netop denne tålmodighed forklares og argumenteres bedst af fagpersoner med den socialfaglige indsigt, fagpersoner med viden om, hvad det betyder for borgeren og for den rette og tidlige indsats, at der er både tid og plads til at skabe en god relation, samt til at udføre arbejdet.
Ovenstående er blot nogle af de eksempler, som blev drøftet på valgmødet på VIA. Men det er også eksempler på, hvorfor det er vigtigt at lytte til socialrådgiveres viden – både i kommuner, regioner og ikke mindst på Christiansborg. Og det er vigtigt, at vi som faggruppe ikke holder den viden for os selv. Derfor skal vi også ude på den enkelte arbejdsplads være i løbende dialog med ledelsen – også den politiske.