Analyse: Der skal turbo på uddannelsesindsatsen, hvis flere unge skal have en uddannelse
Det forventes, at cirka 14 procent af de unge, som forlod grundskolen i 2021, vil stå uden uddannelse i 2029. Det er 4 procentpoint højere end den politiske 2030-målsætning. Der er dog tale om store forskelle mellem kommunerne.
Gennem mange år har der været politisk fokus på, at flere unge skal have en uddannelse. Det gælder også for den nuværende regering, der i sit regeringsgrundlag lægger op til, at der skal gøres mere for at hjælpe den gruppe af unge, som er uden for uddannelse og beskæftigelse.
Det er positivt, at der er opmærksomhed omkring problemet, for der er i dag for mange unge, som står uden uddannelse som 25-årige.
I Børne- og Undervisningsministeriets nyeste fremskrivning af den forventede uddannelsesadfærd for ungdomsårgange – den såkaldte profilmodel – forventes det, at cirka 14 procent af de unge, som i år er 18 år, vil stå uden uddannelse 8 år efter, at de har forladt grundskolen, det vil sige, når de fylder 25 år. Det er mere end den politiske målsætning om, at højst 10 procent af en ungdomsårgang må stå uden uddannelse, når de fylder 25 år. Dog forventes den årgang, som forlod grundskolen i 2021, at blive den årgang i profilmodellens historie, hvor flest opnår en uddannelse.
Figuren viser andelen af unge, der afsluttede 9. klasse i 2021, der forventes at stå uden uddannelse 8 år efter, fordelt efter bopælskommune
i 9. klasse.
Mange ufaglærte unge i Morsø
På tværs af landet er der store forskelle på problemets størrelse. Mens der i kommunerne nord for København forventes at være blot 7 procent af en ungdomsårgang, der vil stå uden uddannelse, er billedet helt anderledes flere steder på Syd- og Vestsjælland samt i Nordjylland og Sydjylland.
I Morsø Kommune forventes 23 procent af de unge at være ufaglært 8 år efter 9. klasse. I kommunerne Norddjurs, Lolland og Vordingborg gælder det cirka 20 procent. Også mere lokalt ses relativt store forskelle. Det gælder for eksempel nabokommunerne Albertslund og Vallensbæk, hvor henholdsvis 17 procent og 10 procent forventes at stå uden uddannelse.
Der er således store geografiske forskelle på, hvordan unge forventes at klare sig i uddannelsessystemet. De geografiske forskelle afspejler i øvrigt et sammenfald mellem kommuner, hvor der forventes at være en høj andel af unge uden uddannelse, og kommuner, der ligger relativt højt i statistikker over andre sociale problemer som for eksempel børnefattigdom og borgere på overførselsindkomst.
Unge med komplekse udfordringer
Der er grund til politisk at sikre, at flere får en uddannelse. Arbejdsmarkedet efterspørger kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at antallet af ufaglærte job falder. Det bliver altså sværere at klare sig på arbejdsmarkedet uden en uddannelse.
Når andelen af unge uden uddannelse er stagneret gennem de senere år, vidner det om, at det ikke er et let problem at løse. AE har tidligere vist, at mange unge uden uddannelse har komplekse udfordringer, for eksempel psykiske diagnoser, kriminalitet eller en opvækst med social slagside.
For nogle af dem er det ikke umiddelbart muligt at uddanne sig i det ordinære uddannelsessystem. Vi ved, at størstedelen af de unge uden uddannelse er startet på en uddannelse, men er faldet fra. Det er altså ikke viljen til at tage en uddannelse, der mangler.
Fleksible uddannelsesveje
Nogle unge har brug for ekstra hjælp til at finde vej i uddannelsessystemet, mens andre måske skal have en social eller helbredsmæssig indsats, før de kan trives på de kompetencegivende uddannelser. Derfor bør det sikres, at der også findes gode uddannelsesveje, som gør det muligt at uddanne sig på mere fleksible og rummelige vilkår. Det gælder både i det ordinære uddannelsessystem, hvor der bør tænkes i flere muligheder for blandt andet at uddanne sig på nedsat tid, men det gælder også tilbud, som er målrettet den gruppe af unge, som har sværest ved at tage en ordinær uddannelse, som for eksempel den forberedende grunduddannelse, FGU’en.
FGU er et relativt nyt tilbud fra 2019. De første evalueringer af uddannelsen viser, at eleverne efterfølgende i højere grad er i både beskæftigelse og uddannelse. Desværre kæmper FGU med finansieringen, og selv med det økonomiske løft, der er aftalt i finansloven for 2023, er der fortsat brug for yderligere investering i FGU’en, hvis den skal bidrage til at hjælpe flere unge til at få en uddannelse. De kommunale 10. klasser og VUC har også vist gode effekter.
Udover at sikre bedre muligheder for fleksible uddannelsesrammer, bør der også investeres mere i folkeskolen. For mange elever forlader grundskolen uden at have de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder på plads, og vi ved, at det at forlade skolen uden at opnå mindst 02 i dansk og matematik øger risikoen for ikke at få en uddannelse. Der skal derfor investeres i grundskolen, både så flere elever kan læse, skrive og regne, når de går ud af 9. klasse, men også så der bliver mere praksisfaglig undervisning, især i udskolingen.
Uddannelse i tal
Graden af uddannelse blandt unge fortsat langt fra politisk målsætning Figuren viser andelen af en ungdomsårgang, der forventes at stå uden anden uddannelse end grundskole som 25-årig. Årstallene på x-aksen angiver tidspunkt for afsluttet 9. klasse. F.eks. forventes 14 pct. af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2021, at stå uden uddannelse 8 år senere, dvs. i 2029.
Anm.: Andelen af en ungdomsårgang (målt fra afsluttet 9.klasse), der forventes at stå uden anden uddannelse end grundskole otte år efter 9.klasse.Grafik: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM
Hovedkonklusioner
- 14 pct. af de unge, som forlod 9. klasse i 2021, forventes at stå uden uddannelse i 2029.
- I nogle kommuner er den forventede andel uden uddannelse helt oppe på ca. 20 pct. Det gælder f.eks. i kommunerne Morsø, Lolland og
Norddjurs. - Niveauet lever ikke op til den politiske målsætning om, at kun 10 pct. må stå uden uddannelse.
Af Emilie Agner Damm, analysechef, og Troels Lund Jensen, chefanalytiker,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd