Forskeren: Digitale medier giver børn og unge lettere adgang til socialrådgiveren
Der er fordele ved, at myndighedsrådgiveren kan kommunikere med børn og unge på for eksempel sms eller videomøder. Men der er også faldgruber, viser ny vidensindsamling fra Vive, som Sofie Henze-Pedersen har stået i spidsen for.
Hvad er fordelene ved, at børn og unge kan kommunikere digitalt med socialrådgiveren?
Det er naturligt og ligetil for børnene og de unge at kommunikere på den måde. Anden forskning viser, at relationen til socialrådgiveren kan være lidt langt væk – ofte skal man for eksempel ringe for at lave en aftale, og det er de ikke vant til.
De skriver beskeder i stedet for. Så at kommunikationen kan foregå på andre platforme, kan gøre rådgiverne mere tilgængelige, og det kan af børnene og de unge opleves som en måde at kommunikere på, som er mere på deres præmisser.
I beskriver udfordringer med de digitale løsninger. Hvilke vil du fremhæve?
Digital kommunikation kræver, at man har adgang til den – og det kræver også, at man har færdigheder til at anvende den. Det er der nogle børn, som ikke har. Så man skal som rådgiver åbne for samtalen med barnet om: Hvad er en god måde at kommunikere på for dig?
På nogle punkter kan det være en fordel, at den digitale kommunikation giver mulighed for løbende at udveksle informationer, men det kan også opleves som overvågning af børnene og de unge.
De kan være i tvivl om, hvor tit de skal svare, og hvad deres svar bliver brugt til. Og så indeholder det digitale møde også nogle begrænsninger. Det kan være svært gennem en skærm at få indblik i børn og unges trivsel – og de udfordringer, der er i et hjem.
I skriver, ”at grænserne for privatliv kan blive forskubbet i en digital sfære.” Hvad mener I?
Nogle af studierne fremhæver, at grænserne mellem privatliv og arbejdsliv kan blive skubbet, fordi rådgiveren potentielt altid er ”på”.
Hvis et barn eller en ung kontakter socialrådgiveren en aften med en akut problemstilling, så kan man føle sig forpligtet til at reagere, selv om man har fri. Ellers ser man måske først beskeden dagen efter på arbejdstelefonen og kan føle, at man svigter.
Hvad skal socialrådgiveren ude i praksis bruge jeres vidensindsamling til?
Den viser mulighederne for, at man kan kommunikere digitalt, og hvordan det kan give børn og unge lettere adgang til socialrådgiveren – og potentielt være med til at styrke relationen.
Men det er også vigtigt at understrege, at digital kommunikation kræver klare etiske og juridiske retningslinjer for at sikre børnenes og de unges privatliv, fortrolighed og beskyttelse af følsomme oplysninger.
For eksempel er sms rigtig fin til at planlægge et møde – men det kan være, at man får en sms tilbage, som pludselig indeholder oplysninger, der er personfølsomme. Så det kræver omtanke.
Fem pejlemærker. I forbindelse med forskningsprojektet ”Digitalt socialt arbejde”, som gennemføres af VIVE, KL og Komponent, er der udviklet fem pejlemærker for god digital kommunikation mellem anbragte børn og unge og deres myndighedsrådgiver. DS er med i forskningsprojektets advisory board.
» Få overblik over de fem pejlemærker på: komponent.dk/boern-unge/digitalt-socialt-arbejde/pejlemaerker
Sofie Henze-Pedersen er forsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og beskæftiger sig med udsatte børn og familier – med særligt fokus på hverdagsliv og familieliv fra barnets perspektiv.
Hun har lavet vidensindsamlingen sammen med Michella Ida Mikuta og Sylvester Tønnesen.
» Læs ’Digital kommunikation med børn og unge i udsatte positioner’ på vive.dk