Nye anbefalinger til indsatsen for børn og unge med ADHD og autisme
Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet syv anbefalinger, som skal hjælpe de fagprofessionelle, der arbejder med det stigende antal børn og unge med ADHD og autisme. Derudover skal anbefalingerne inspirere kommunerne til at styrke deres indsats på området.
De seneste års stigning i antallet af børn og unge med ADHD eller autisme har medført et øget behov for viden og kompetencer blandt de fagprofessionelle på børn- og ungeområdet. Samtidig er opfattelserne af diagnoserne blevet mere nuancerede. Det stiller krav om tilpasning af indsatsen, og derfor har Social- og Boligstyrelsen udarbejdet syv nye anbefalinger til blandt andre socialrådgivere, lærere og psykologer.
Behov for individuel tilpasning
Både det øgede fokus på kontekstens betydning, komorbiditet (flere samtidige diagnoser hos den enkelte) og forståelsen af ADHD og autisme som spektre har øget opmærksomheden på, at ADHD og autisme kommer individuelt til udtryk, og at børnene og de unge har forskellige ressourcer og behov.
Katrine Briks Ottesen, fuldmægtig i Social- og Boligstyrelsen, har været med til at udarbejde anbefalingerne. Hun pointerer, at de nye anbefalinger tager afsæt i en mere individuel tilgang og derfor også lægger op til, at metoder, indsatser og kontekster skal tilpasses den enkelte for at sikre bedst mulig trivsel og udvikling.
– De nye anbefalinger udfordrer blandt andet den mere statiske opfattelse af autisme og ADHD. For uanset om børn og unge har ADHD eller autisme, så er de ikke en ens gruppe – de er lige så forskellige som alle andre. Man skal turde se på sin egen forforståelse og gøre op med stereotyper som, at alle børn med autisme eksempelvis skal mødes med piktogrammer, eller at alle med autisme ikke har lyst til eller kan deltage i gruppeforløb.
Næste niveau af viden
Den første anbefaling handler om, at man skal have viden om autisme og ADHD – det betyder dog ikke, at en socialrådgiver nødvendigvis skal vide alt om de to diagnoser for at arbejde med målgruppen.
– Som fagperson kan man ikke vide alting om alt. I vores anbefaling om ’grundviden og specialiseret viden’ siger vi, at man skal have adgang til det næste niveau af viden, hvis man eksempelvis som socialrådgiver ikke selv har den. Det er vigtigt, at den fagprofessionelles basale viden kan suppleres til et specialiseret niveau enten gennem vejledning internt, fra eksempelvis specialskoler eller PPR, eller eksternt gennem børne- og ungdomspsykiatrien eller VISO, forklarer Katrine Briks Ottesen.
De syv anbefalinger er udarbejdet på baggrund af VIVES kortlægning af viden ’Virksomme indsatser til børn og unge med autisme og/eller ADHD’.
Katrine Briks Ottesen understreger, at anbefalingerne ikke handler om én metode, men om de overordnede rammer for, hvordan man arbejder med målgruppen.
– Vi ved fra vores dialog med praksisfeltet, at mange efterspørger viden og redskaber på ADHD- og autismeområdet. Vi håber, at anbefalingerne kan være en god og konkret håndsrækning til at tilrettelægge indsatsen på den mest hensigtsmæssige måde.
Spektrum-diagnoser
ADHD og autisme ses begge som spektrum-diagnoser. Det vil sige, at selvom der er fællestræk og bestemte karakteristika, der anvendes til at beskrive og genkende ADHD og autisme, vil der være et bredt spektrum af forskellige måder, ADHD eller autisme kan komme til udtryk på. Det betyder blandt andet, at fokus er flyttet væk fra at se ADHD og autisme på en ensartet måde, til en opmærksomhed på, at der kan være store variationer i graden og arten af udfordringer og ressourcer hos den enkelte.
Kilde: ’Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme’, Social- og Boligstyrelsen, 2023.
Flere med ADHD eller autisme
- I de seneste år er der sket en stigning i antallet af børn og unge, der har en diagnose inden for ADHD- eller autismespektret.
- Fra 2018 til 2021, er antallet af børn og unge mellem 6 og 17 år med ADHD steget med 12,4 pct. fra 23.090 børn og unge i 2018 til 25.954 børn og unge i 2021.
- I samme periode er antallet af børn og unge mellem 6 og 17 år med autisme steget med 18,3 pct. fra 18.236 børn og unge i 2018 til 21.580 børn og unge i 2021.
De syv anbefalinger
Social- og Boligstyrelsens nye anbefalinger handler ikke om én enkelt metode, men er en ramme for den fagprofessionelle indsats til børn og unge med ADHD og/eller autisme.
- GRUNDVIDEN OG SPECIALISERET VIDEN
Sørg for, at fagprofessionelle, med afsæt i deres faglige grundviden og adgang til specialiseret viden, kan skabe trivsels- og udviklingsfremmende rammer for børn og unge med ADHD og/eller autisme. - BØRNE- OG UNGESYN
Sæt fokus på handicap-, børne- og ungesynet omkring målgruppen, så barnet eller den unge mødes med grundlæggende forståelse og anerkendelse. - HELHEDSORIENTERET OG TVÆRGÅENDE
Sørg for, at indsatser har et helhedsorienteret og tværgående fokus, så barnet, den unge og deres familier oplever en sammenhængende og koordineret indsats. - FAMILIE- OG SAMSPILSORIENTEREDE INDSATSER
Tilbyd barnets eller den unges familie indsatser efter behov, så familiens trivsel og barnets eller den unges udviklingsbetingelser styrkes. - INDIVIDUELT TILPASSEDE INDSATSER
Tilbyd individuelt og fleksibelt tilrettelagte indsatser, metoder og rammer med afsæt i barnets eller den unges behov, ressourcer og personlighed, så der skabes mulighed for deltagelse og udvikling. - INDDRAGELSE
Inddrag barnets eller den unges perspektiv i forbindelse med tilrettelæggelse og tilpasning af indsatser og tiltag, så barnets eller den unges ønsker og behov tilgodeses. - TIDLIG INDSATS
Vær opmærksom på tegn på mistrivsel hos børn og unge samt tegn på ADHD og autisme, så børnene og de unge opspores, og der kan igangsættes målrettede indsatser og tiltag.
Alle anbefalinger indeholder en praksisbeskrivelse, der er inddelt i et ledelses- og medarbejderniveau.
» Læs mere i ’Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme’, som du kan finde via social.dk.