JURA: Kommuner skal offentliggøre mere præcise og realistiske sagsbehandlingsfrister

På socialområdet skal kommunerne behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. I en ny tilsynsudtalelse præciserer Ankestyrelsen, hvordan kommunerne skal fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister og give borgerne et reelt billede af, hvornår de kan forvente svar.

Hvor hurtigt kan borgerne forvente af få svar, når de har brug for hjælp fra kommunen? På det sociale område skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om borgeren har ret til hjælp og i så fald hvilken.

Det er et grundlæggende princip og fremgår direkte af retssikkerhedslovens § 3, hvor det har været lovfæstet siden 1998. Kommunen skal også på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres.

Fristen for sagsbehandlingen starter, når kommunen modtager en ansøgning fra en borger, og slutter, når kommunen har truffet en afgørelse på baggrund af ansøgningen. Kommunen skal derfor også indregne den tid, der går til eventuel oplysning af sagen i den offentliggjorte frist for sagsbehandlingen.

Offentliggørelsen af kommunale sagsbehandlingsfrister skal ske på kommunens hjemmeside og fremgå tydeligt samt være let tilgængelig, hvilket skal forstås som et sted på hjemmesiden, hvor det er logisk for borgeren at lede efter sagsbehandlingsfristerne.

Fristerne gælder også ved kommunens behandling af sager, som hjemvises af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsen hjemviser 3-4.000 sager om året. Kommunens behandling af hjemviste sager vil dermed ikke kunne udskydes i forhold til behandlingen af førstegangsansøgninger om hjælp og støtte.

Pligt til at revidere tidsfrister

Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. En ansøger om hjælp skal således inden for fristen på det pågældende område modtage enten en afgørelse eller begrundet, skriftlig oplysning om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Det fremgår af Børne- og Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, at fristerne bør være realistiske, så de for eksempel svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen.

Det fremgår også af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand (FOB 2015-10), at formålet med retssikkerhedslovens krav om fastsættelse af generelle frister er, at borgerne skal kunne vide, hvilket niveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid, at fristerne skal være realistiske, og at der derfor gælder en forpligtelse til at revidere fristerne, når det viser sig, at kommunen – eventuelt efter ændring af arbejdsrutiner og arbejdsgange – ikke over en vis periode kan få rettet op på overholdelsesprocenten.

Det er desuden Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen skal opgøre fristerne, så den udmeldte sagsbehandlingstid er den tid, der går med at behandle 80-90 procent af den pågældende sagstype. Der er altså tale om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for den pågældende sagstype.

Overholdelse af reglerne om hurtig sagsbehandling og sagsbehandlingsfrister på det sociale område giver i mange kommuner anledning til betydelige retssikkerhedsproblemer. Det fremgår af Ankestyrelsens statistik over kritik af formelle sagsbehandlingsfejl i ankesager, at der i 2022 var fejl vedrørende tidsfrister i 1062 sager, svarende til seks procent af sager med registrering.

Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har også i en række tilsynssager konstateret manglende overholdelse af reglerne om sagsbehandlingsfrister.

Det drejer sig eksempelvis om at anvende en venteliste forud for selve sagsbehandlingstiden i ansøgningssager om hjælpemidler, manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen for børnefaglige undersøgelser, manglende overholdelse af sagsbehandlingsfrister i sager om børn med handicap og manglende overholdelse af genvurderingsfristen.


Stikprøvekontrol i 2024

  • Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har foretaget en gennemgang af tilgængelige oplysninger om sagsbehandlingsfrister på det sociale område på alle kommuners hjemmesider. Tilsynet har bedt 15 kommuner om en udtalelse om, hvordan de vil bringe de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen i overensstemmelse med retssikkerhedsloven.
  • I forhold til en række af de øvrige kommuner, vurderede tilsynet, at der er behov for en præcisering af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Der blev derfor den 15. december 2023 udsendt en generel udtalelse til samtlige kommuner om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område.
  • I 2. halvår 2024 vil tilsynet på baggrund af den generelle udtalelse foretage en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners hjemmesider for at se, om de pågældende kommuner til den tid lever op til reglerne.

Kilde: ’Tilsynsudtalelse om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område’.

» Læs hele udtalelsen på ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase


John Klausen
Professor (mso) i ­Socialret ved AAU, Social-, Public- and Administrative Law Research Centre
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på ­forsørgelse og beskæftigelse