Autisme og ADHD: Når hjernen er designet til at være anderledes

Teoretisk tyder intet på, at der fødes flere børn med udviklingsforstyrrelser i dag end for 10, 20, og 50 år siden. Alligevel er antallet af børn med autisme og ADHD steget voldsomt på få år. Det er der flere årsager til.

– Både autisme og ADHD er i høj grad genetisk bestemte og kan skyldes komplikationer under graviditeten eller fødslen, så der bør ikke være forskel fra tidligere. Men vi er både blevet bedre til at diagnosticere og mere opmærksomme på børn, som ikke trives. Og børn med disse udviklingsforstyrrelser trives i højere grad ikke. De er sårbare, og sværhedsgraden af deres tilstand afhænger af, hvad de bliver mødt af i tilværelsen, forklarer Per Hove Thomsen. Han er professor i børne- og ungepsykiatri ved Aarhus Universitet og ledende overlæge på
børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Der sker også en stigning på en række andre områder, for eksempel OCD, og de generelle trivselsmålinger fra Sundhedsstyrelsen viser en markant stigning i stress og angst blandt unge.

– Alle kan få stress og angst, men alle kan ikke få autisme eller ADHD i løbet af deres liv. De tilstande bunder i et særligt hjernedesign, som giver udfordringer med at regulere opmærksomheden, siger specialpsykolog i psykiatri Louise Meldgaard Bruun fra neuropsykiatrisk team på Aarhus Universitetshospital

Autisme er en socialkognitiv vanskelighed, mens ADHD er en kognitiv vanskelighed. Per Hove Thomsen forklarer først om autisme:

– Vi taler om autisme på et spektrum, som strækker sig fra en gruppe med diskrete vanskeligheder til mennesker, der er meget handicappede, hvoraf en del også har mental retardering. Børnene har det til fælles, at de har vanskeligt ved at begå sig i sociale samspil. De kan ikke aflæse, hvad der foregår, og de kan heller ikke tyde andre menneskers sindstilstand, ansigtsudtryk og intentioner. Det er kernen i autisme.

Børn med autisme føler sig ofte misfortolkede og udenfor, og andre kan opfatte dem som underlige.

– Nogle har en stereotyp adfærd. De er vanebundne og reagerer voldsomt på forandringer. Derfor skal de forberedes nøje på, hvad de skal, og da de har en konkret opfattelse, skal beskeder være meget præcise. I den gode ende har vi nogle med god begavelse, som dyrker en interesse på højt niveau. Det kan være busplanerne i Region Nordjylland eller romerske mønter. De har ofte en god og måske fotografisk hukommelse, og deres hjerner er meget detaljeorienterede, men de har svært ved at sætte deres viden ind i en meningsgivende helhed, sammenfatter Per Hove Thomsen.

ADHD og ADD ligger også i et fælles spektrum, hvor H’et står for hyperaktivitet.

– Mennesker med ADHD eller ADD har vanskeligt ved at regulere deres opmærksomhed og koncentration. De kan ikke styre, hvornår de skal koble sig af og på, og de har svært ved at have flere ting i hovedet på en gang. De kan også have svært ved at gå i helikopterperspektiv og skabe overblik, fortæller Louise Meldgaard Bruun.

Drengen på væggen

I og med at børn med ADHD har problemer med at styre deres impulser, kan de reagere mere følelsesladet, nogle gange aggressivt, og de er i større risiko for at udvikle et misbrug, køre for stærkt og snyde sig frem.

– Det typiske billede af ADHD er en dreng, som kravler rundt på væggene. Andre vender deres vanskeligheder indad. De har ADD, og de børn ser vi først i psykiatrien senere, fordi de er sværere at få øje på. Men de har samme problemer med at fastholde interessen og styre deres impulser som de hyperaktive. Børn med ADHD og ADD bliver let overstimulerede af ting udefra, og nogle beskriver, at de har popcorntanker, som griber forstyrrende ind i deres tankerække. Egne tanker og følelser stjæler opmærksomhedens fokus, så de får ikke fat i det, pædagogen eller læreren siger, fortæller hun.

Samtidig svinger deres energiniveau.

– Hvis de kun behøver at koble sig på det, der interesserer dem, får de tilført energi, men det kan virke uforståeligt og provokerende, for andre børn vil også gerne lave noget sjovt. Børn med ADHD kan bare nogle gange ikke andet, siger Louise Meldgaard Bruun Hun og Per Hove Thomsen har af flere grunde netop udgivet guiden ”Kort & godt om ADD” på Dansk Psykologisk Forlag. For det første har der ikke været en dansk guide på området. For det andet er ADD blevet mere anerkendt, hvor det ellers har stået i skyggen af ’drengene, som kravler på vægge’.

– Flere og flere får diagnosen, men de får den ofte senere, og ofte fordi de har symptomer på depression eller angst, som viser sig at være svære at behandle. Når man så går i dybden, kan det være, at man opdager, at symptomerne i virkeligheden skyldes ADD, uddyber Per Hove Thomsen.

Skævt diagnosebillede

Hidtil har psykiaterne arbejdet efter ICD-10, som er en klassifikation af sygdomme udformet af WHO. ICD-10 er på vej til at blive afløst af ICD-11, som afspejler den viden, sundhedssystemet har i dag.

– Både autisme og ADHD rykker op i hierarkiet i klassifikationen, fordi begge forstyrrelser er til stede fra fødslen. Det betyder, at vi i udredningen af både børn, unge og voksne hurtigt skal tage stilling til, om der kan være tale om autisme eller ADHD, siger Per Hove Thomsen.

Der bliver også ændret i spektrumtanken for både autisme og ADHD. For eksempel er der i dag fem betegnelser for autisme, herunder infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom. Alle fem udgår.

– Der bliver ikke ændret på opfattelsen af, hvad autisme er, men fremover vil vi i stedet tale om grader af autisme, siger Per Hove Thomsen.

For nylig kom det frem, at der er store kommunale forskelle på, hvor mange der får en autismediagnose. Det skæve geografiske billede hænger sammen med, at der er forskel i praksis mellem de regionale børnepsykiatrier.

– Der er næppe flere med autisme i Slagelse end i Odense, men vi tolker symptomerne lidt forskelligt. Vi kan ikke tage en blodprøve eller skanne hjernen, så vi ser efter, hvilke symptomer der er til stede i patientens adfærd, og så vurderer vi, om de ligger på den ene eller anden side af en psykiatrisk diagnose. Alle kan leve med en grad af ADHD. Bekymringen ligger i, at børnene får et tilbud i den ene kommune, men ikke i den anden, fordi hjælpen ofte afhænger af en diagnose, siger Per Hove Thomsen.

Psykiaterne bliver ind imellem forholdt, at de har forskellige kliniske tilgange.

---

– Kilde: Figuren, som er udarbejdet af psykolog Kirsten Callesen, er fra ’Virksomme indsatser til børn og unge med autisme og/eller ADHD En videnskortlægning’, VIVE.

Figuren viser en række fælles adfærdsmønstre eller kendetegn for ADHD og autisme – for eksempel impulskontrol, forståelse og sans for egen krop (interoceptiv sans), hypersensitivitet med mere.

---

– Det giver anledning til, at vi samles på tværs af regionerne for at tilpasse vores praksis. Der vil altid være variationer, men vi bestræber os på at udvikle en fælles linje, siger Louise Meldgaard Bruun.

Cyklen skal passe

Dagligdagens rammer, herunder i daginstitution og skole, har stor betydning for, hvordan autisme eller ADHD udvikler sig hos det enkelte barn.

– Når du har en hjerne, som er designet anderledes end andres, kommer du hurtigt til kort, når forventningerne sættes ud fra normal standard med mange skift og krav om at være fleksibel. Det reagerer alle på, men man er i højere risiko for at blive belastet af det, når man har en udviklingsforstyrrelse. Det kan man imødekomme med færre skift, mere ro, mere forudsigelighed og flere pauser uden krav. Uden den slags tilpasninger svarer det til at sige, at vi kun vil have cykler i Danmark til mennesker på 170 centimeter. Det ville blive et stort problem for mange af de allerhøjeste og allerlaveste mennesker, siger Louise Meldgaard Bruun.

Sårbarheden over for stimuli taler ind i diskussionen om børn og unges skærmforbrug, tilføjer Per Hove Thomsen.

– Vores hjerner er ikke skabt til at skulle være på hele tiden, så en begrænsning i skærmforbruget vil gavne alle børn.

Diagnoser er designet til at lægge behandlingen til rette, men i Danmark kan en diagnose være den nøgle, der skal til for at åbne kommunekassen, så barnet kan få støtte. Men der er ingen grund til at vente på en diagnose, mener professoren i børne- og ungepsykiatri.

– Selv om lærere og skolepsykologer godt kan vurdere, hvad barnet har brug for af støtte, inden diagnosen bliver stillet, er det vores erfaring, at kommunerne ofte venter med at sætte en indsats i værk, til diagnosen foreligger, siger han.

En diagnose er aldrig blevet designet til at være udslagsgivende for, om folk får støtte, betoner Louise Meldgaard Bruun.

– Sådan er det blevet i det samfund, vi har skabt, hvor man i USA har learning clinics til at undersøge elever, som har vanskeligheder i skolen. Amerikanerne tager ikke et element fra sundhedssystemet og fører over i skolen, siger hun.

Samlet set bruger de danske kommuner forholdsvis mange ressourcer på specialundervisning. De to eksperter anbefaler, at man også begynder at fokusere på indsatser, som alle kan profitere af, eksempelvis tolærerordningen og indretningen af det pædagogiske og undervisningsmæssige rum.

– Når en indsats gavner overblikket hos alle børn, gavner det gruppen med autisme og ADHD endnu mere. Vi skal have en bred, forebyggende indsats, så børn og unge med specialpædagogiske behov ikke behøver blive så dårlige psykiatrisk, psykologisk og fagligt, siger Louise Meldgaard Bruun.

Effektiv medicin til ADHD

Medicin kan ikke rette op på de grundlæggende vanskeligheder hos mennesker med autisme. Anderledes ser det ud med ADHD. Her er der evidens for, at medicin er effektiv over for deres vanskeligheder med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

– 85-90 procent af de børn og unge med ADHD, vi ser i psykiatrien, prøver medicin, og langt de fleste har god effekt af det. Nogle få får bivirkninger eller responderer ikke på medicinen, men den samlede effekt er overbevisende, så medicin er et oplagt behandlingstilbud til børn, unge og voksne med ADHD, siger Per Hove Thomsen.

Mange voksne oplever en dramatisk forbedring, som giver dem ro og høj koncentration. – Medicin kan aldrig stå alene, men det er vigtigt at fastholde brugen af det hos især unge, som bruger deres sygdomsbehandling til at gøre oprør og derfor nægter at tage medicinen. Eller de afviser, fordi de vil være som andre unge. Derfor er psykosocial hjælp vigtigt, siger han.

Mennesker med autisme har brug for pædagogiske og psykosociale tiltag ud fra en beskrivelse af den enkeltes hjerneprofil, både med vanskeligheder og styrker, man kan bygge på. Det har mennesker med ADHD også gavn af.

– Vi har den viden, der skal til. Der er veldokumenterede træningsprogrammer til forældre med børn med ADHD, hvor de lærer at indrette hjemmet og samværet, så det støtter barnet. Vi har også pædagogiske værktøjer og løsninger til begge grupper i dagtilbud og skole. For eksempel Nest-klasser og særlige klasser til elever med autisme på ungdomsuddannelserne, siger Louise Meldgaard Bruun.

I Nest går normalt begavede elever med autisme i klasse med almene elever. Der er to undervisere til stede hele tiden, og de tilrettelægger undervisningen ud fra autismeelevernes behov for struktur og overblik. Samtidig får disse elever social træning i et par timer om ugen.

Socialstyrelsen har imidlertid lavet en praksiskortlægning, hvor størstedelen af de relevante ledere i 89 kommuner svarer, at der mangler målrettede indsatser, metoder eller forløb til målgruppen. Det kan de to eksperter godt genkende.

– Det er svært at hjælpe unge og unge voksne videre, efter at de har fået en diagnose i psykiatrien. Der er ikke mange tilbud, og de, der findes, er overfyldte og har lange venteliste, konstaterer Louise Meldgaard Bruun.

Voksne med udviklingsforstyrrelser

I takt med at flere børn og unge diagnosticeres med autisme eller ADHD, vil der komme flere voksne med udviklingsforstyrrelserne. Symptombilledet kan dog udvikle sig over tid, dels fordi den enkelte får strategier til at mestre sine udfordringer, dels fordi miljøskift og tilpasninger af opgaver kan bedre betingelserne for de grundlæggende vanskeligheder, man har. Men der vil stadig være nogle, som kan få brug for støtte og tilpasninger på deres uddannelser og til at komme i job.

– Mennesker med autisme har tit særlige ressourcer, så under de rette betingelser kan de være en utrolig god arbejdskraft, men det kan være, at de skal fritages for sociale aktiviteter på arbejdspladsen, og måske skal de skærmes fra storrumskontorer. Det skal de og virksomheden have hjælp til at finde ud af, siger Louise Meldgaard Bruun.

Selv om medarbejdere med autisme kan løse specialiserede opgaver på en arbejdsplads, kan de godt have svært ved at købe ind og gøre rent.

– Det skal man huske, at de også skal have støtte til. Måske skal de have en bostøtte eller bo i en boform sammen med andre, siger Per Hove Thomsen.

Socialrådgiveres vigtige rolle

Socialrådgivere kan spille en vigtig rolle som bindeled, vurderer de to eksperter.

– Vi har socialrådgivere i psykiatrien, som sikrer gode overgange ved at formidle den viden, vi har om barnet eller den unge, til den institution, skole eller uddannelse, som skal tage over, eksemplificerer Per Hove Thomsen.

Socialrådgivere kan både klæde den enkelte på til at leve med ADHD eller autisme med relevante strategier og samtidig være vedkommendes advokat.

– De kan være med til at sikre, at mennesker med autisme eller ADHD får rimelige betingelser ved hjælp af tilpasninger, så de ikke hele tiden skal gå med et ”brækket” ben, fordi de bliver mødt med krav og forventninger, som de ikke er i stand til at honorere, siger Louise Meldgaard Bruun.

Socialrådgivere skal blandt andet vide, at mennesker med autisme og ADHD kan have svingende funktionsniveau, supplerer Per Hove Thomsen.

– Ellers kan man blive provokeret af, at det, vedkommende kunne i går, magter han ikke i dag. Når man møder mennesker med ADHD eller autisme med den forståelse, bliver man mere rummelige, siger Per Hove Thomsen.

– Man skal stadig stille krav, men det skal være på et niveau, som barnet eller den unge kan klare, understreger Louise Meldgaard Bruun.

Man kan ikke fjerne en udviklingsforstyrrelse, men man kan reducere risikoen for, at børn og unges belastningsreaktioner udvikler sig til langvarig mistrivsel.

– Vi forebygger ved at imødekomme deres behov med rammer, som er gunstige for dem. Via et godt miljø i hjemmet og i skolen forebygger vi, at deres symptomer vokser sig store. Man kan tale om sekundær forebyggelse af at være i risikogruppen, siger Per Hove Thomsen og peger igen på socialrådgiveres rolle.

– Socialrådgivere kan både være der for barnet, hjælpe forældrene og være opmærksomme på søskende, for et barn med autisme eller ADHD påvirker hele familien. Socialrådgivere kan hjælpe forældrene med støtte. Det kan være reduceret arbejdstid. Det behov behøver ikke være permanent, men det kan være relevant i en periode, som er belastende for forældrene.

Lettere behandling i kommunerne

Som en del af psykiatriplanen skal alle kommuner etablere et let tilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i mistrivsel. Tilbuddet skal være klar i 2026, og de to eksperter forventer, at det kommer til at spille en betydelig rolle.

– Der er ikke stillet konkrete krav til indholdet endnu, men tilbuddet kan forhåbentlig opfange de børn, som ikke trives, men ligger under tærsklen til psykiatrien. Derfor skal vi have et tæt samarbejde, så eksperter fra børne- og ungdomspsykiatrien kommer ud i kommunerne og giver supervision og sparring om, hvor et barn hører til. Det er der også lagt op til, siger Per Hove Thomsen.

Børn og unge skal stadig omkring psykiatrien for at blive udredt, og her er der typisk ventetid. Så vil tilbuddet gøre en forskel?

– Så er vi tilbage ved forebyggelse. Vi håber, at det kommunale tilbud kan tage angst og depression i opløbet med mindre indgribende foranstaltninger. Der skal ikke altid en diagnose til for at sætte en indsats i værk, men der vil være børn, som har så svære psykiske lidelser, at lettere behandling ikke er tilstrækkelig. Men det behøver ikke være sådan, at man altid afventer en gennemgående udredning i børnepsykiatrien. Hvis man kan se, at barnet har åbenlyse udfordringer, skal man sætte ind med støtte i ventetiden, siger Per Hove Thomsen.

---

» Læs mere i ’Virksomme indsatser til børn og unge med autisme og/eller ADHD – en videnskortlægning’ på vive.dk

» Læs mere om de faglige rammer samt en guide til etablering af tilbuddet på sundhedsstyrelsen.dk

---

Hurtig hjælp til unge i mistrivsel
Som en del af Psykiatriplanen skal alle kommuner etablere et lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i mistrivsel, der skal være klar senest i 2026. Det nye tilbud skal forkorte tiden fra, at børn og unge oplever symptomer på psykisk mistrivsel, til den rette behandling igangsættes.

» Læs mere om de faglige rammer samt en guide til etablering af tilbuddet på sundhedsstyrelsen.dk

---

Bag om temaet
Der er ikke noget, der tyder på, at der fødes flere børn med udviklingsforstyrrelser i dag end for 10, 20 og 50 år siden. Alligevel er antallet
af børn med autisme og adhd steget voldsomt på få år.

Hvorfor får så mange børn psykiatriske diagnoser? Hvad betyder dagligdagens rammer for udviklingen af diagnoserne? Og hvilke konsekvenser har det, at børn og unge med udviklingsforstyrrelser ofte venter længe, før den rette behandling og indsats sættes i gang?

Det har vi spurgt eksperter og en række socialrådgivere om.