Autisme og ADHD: Socialrådgivere slår alarm – Lange ventetider slider på børn og forældre
Eksperter peger på, at hurtig og rigtig hjælp er afgørende for at forebygge, at børn og unge med autisme eller ADHD udvikler alvorlige belastningsreaktioner. Vi har spurgt fem socialrådgivere om, hvilke barrierer der er for, at børn og unge med diagnoser får den hjælp, som de har brug for.
Jeg rydder op efter noget, som kunne være forebygget
Regitze Elisabeth von Schimmelmann Valeur, socialrådgiver og TR-suppleant, Frederikssund Kommunes Center for Familie og Rådgivning
– Den største barriere er overhovedet at få adgang til at blive udredt, fordi der er lang ventetid i psykiatrien. Presset på PPR er også en udfordring i forhold til ventetid. Der skal altid ligge en kognitiv test af barnet fra PPR, så det er uhensigtsmæssigt, at der ikke investeres flere ressourcer i PPR, så processen kunne gå lidt hurtigere.
– I mellemtiden er jeg så nødt til at kompensere, indtil det bliver muligt at afklare mere præcist, hvad barnet eller den unge har brug for. Jeg oplever ofte, at når et barn ender inde hos mig, så er forældrene helt tyndslidte.
– Familien har i årevis kæmpet for at blive hørt med deres ønske om at få deres barn udredt og få det rigtige skoletilbud. Barnet er i så massiv mistrivsel, at det går ud over hele familien. Så er det mig og mine kolleger, der skal rydde op i alt det her, som kunne være forebygget, hvis det var muligt at reagere hurtigere i skoleregi, i PPR og i psykiatrien.
Ventetiden slider på børn og forældre hver eneste dag
Michelle Aarup Kristensen, fremskudt socialrådgiver på fire folkeskoler og en privatskole, PPR, Randers Kommune. Formand for Faggruppen Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere i Dansk Socialrådgiverforening
– Vi har rigtig mange forældre, der henvender sig i vores åbne, anonyme rådgivning i PPR, hvor forældrene er optagede af, om deres barn har en diagnose. Det er altid psykiatrien, som stiller diagnosen, men først skal der laves en kognitiv test, så man er sikker på, at barnets udfordringer ikke skyldes for eksempel dårlig begavelse. Derfor skal barnet først forbi en PPR-psykolog, og det kan typisk lade sig gøre i løbet af to til tre måneder. Psykiatrien vurderer også, hvilke pædagogiske tiltag, der har været iværksat, før de tager henvisningen ind til vurdering.
– Den største udfordring er, at hvis barnet får en henvisning til psykiatrien, fordi der er tegn på opmærksomhedsforstyrrelse, kan ventetiden være op til et år. Det er vældig problematisk, og det slider på forældrene hver eneste dag, som spørger sig selv: Gør vi det rigtige? Skal vi stille flere krav, eller skal vi stille færre krav?
– Og det er her, at vi fremskudte socialrådgivere tilbyder forældrene vejledningssamtaler og hjemmebesøg. Vi holder også forældrekurser i eksempelvis metoden De Utrolige År – også selv om barnet ikke er udredt endnu, for der er ingen børn, der tager skade af de værktøjer. Tværtimod. Positiv opmærksomhed kan alle børn bruge.
Et presset system er med til at skabe belastningsreaktioner
Tutte Friis, socialrådgiver, Psykiatrisk Klinik for Unge, Skejby Sygehus, Region Midtjylland. Formand for Fagligt Selskab for Socialrådgivere i Børne- og ungdomspsykiatri i Dansk Socialrådgiverforening
– Der henvises rigtig mange unge, som efter udredning eksempelvis bliver diagnosticeret med ADHD og autisme – flere af disse unge har været skolevægrende i op til flere år. Det er et stigende problem, fordi man ikke har tilstrækkeligt med ressourcer på skolerne. Målet er, at alle skal inkluderes i almindelige skoleforløb, men det kan ikke lade sig gøre. Jeg har lige siddet til konference med en pige, som ikke har været i skole siden 6. klasse – og som nu burde gå i 10. klasse. Hun har kun haft nogle få timers undervisning om ugen.
– Når de unge bliver diagnosticeret med enten ADHD eller autisme hos os, bliver de tilbudt et webinar, som de kan tilgå virtuelt, med undervisning i tre timer med praktisk vejledning både for børn og forældre. De får også tilbudt en mentorapp med korte videoer, som kan guide dem i forskellige situationer.
– Øvrige behandlingstilbud foregår i kommunalt regi, hvor der typisk er ventetid til familiebehandling eller specialskoletilbud. Det er problematisk, da en medicinsk behandling af ADHD ikke kan stå alene, men skal følges op af pædagogiske tiltag – det gælder også for flere af de øvrige diagnoser. Mange af disse unge har i forvejen ventet alt for længe på et målrettet tilbud, og så skal de vente igen. Det betyder, at vi ser unge med svære belastningsreaktioner som depression og angst, som vi så skal medicinere for.
Vi oplever en voldsom stigning i børn med autisme
Güneri Dogru, socialfaglig koordinator, børneområdet, Borgercenter Handicap, Københavns Kommune
– Vi er en stor kommune og mangler egentlig ikke tilbud. Vi har vores eget familiehus, hvor alle familiebehandlere og kontaktpersoner har stor erfaring med at arbejde med børn med autisme. Men vi har et problem med ventelister til familiehuset på grund af en voldsom stigning i antallet af børn, som har en autismediagnose. I 2021 havde vi 480 sager, nu har vi 730. Sagerne har ændret sig især efter corona. Børn er blevet tiltagende dårligere, og flere af vores børn har ud over autisme også andre diagnoser som ADHD, angst, skole- eller spisevægring.
– Hvis der ikke er ordentlige tilbud på skole- og daginstitutionsområdet, så kan vi bevilge nok så meget familiebehandling og eller støttekontaktperson uden, at det gør den store forskel. Skolerne er blevet større, og det kan være svært for en autist at være på en skole med over 1000 elever – det gælder også for børn uden diagnoser – og der er lang ventetid i forhold til visitering til specialskoler og specialinstitutioner.
– Børn og unge kommer her med massiv mistrivsel, og hvor familierne tidligere kunne klare sig med et halvt år med familiebehandling, kræver det i dag ofte tre år. Nu ser vi også børn med angst i børnehavealderen, og det har jeg aldrig oplevet før.
Lavede nyt tilbud til unge med autisme
Sadaf Butt, socialrådgiver, Center for Social Indsats, Myndighed, Unge, Lyngby-Taarbæk Kommune
– Vi oplevede en stigning i antallet af unge med autisme, samtidig med at der var lange ventelister til psykiatrien. Derfor ønskede vi at etablere et nyt tilbud. Vi kunne se, at forældrene, som gjorde alt for støtte den unge, typisk også var meget påvirkede af situationen.
– Vi fik mulighed for at deltage i et fireårigt projekt ”Godt videre i egen bolig” sammen med Socialstyrelsen og fem andre kommuner. Det er et 20 ugers læringsforløb for unge med autisme, hvor der blandt andet bliver talt om job, uddannelse, rengøring, økonomi, sidediagnoser, kærester og seksualitet.
– Det er vigtigt at påpege, at gruppeforløbet ikke kan stå alene, men at den unge også får individuel støtte, som skal hjælpe dem med at implementere de nye færdigheder i hverdagen. Det handler meget om at få struktur på hverdagen, og ved at møde andre unge i samme situation får de unge selvindsigt, sociale kompetencer og nye netværk. De kan spejle sig i de andre unge: ”Ja, vi er anderledes, og det gør ikke noget, for vi kan stadig have et godt liv, men vi skal finde ud af hvordan”. Som socialrådgiver er jeg glad for at have det tilbud at henvise til.