Investeringer handler jo ikke om at spare penge – men om at skabe resultater sammen med borgeren
På fem workshops landet over er omkring 100 socialrådgivere blevet inspireret til at arbejde med den såkaldte investeringstilgang. Foregangskommuner som Hjørring og Egedal delte ud af deres erfaringer med, hvordan man kan arbejde meget tættere på borgerne, når politikerne investerer i det sociale arbejde.
Dansk Socialrådgiverforening har gennem de seneste år arbejdet for at fremme de omstillinger, der foregår i mange kommuner, som investerer i en helhedsorienteret tilgang til arbejdet, med borgeren i centrum. Den såkaldte investeringstilgang, hvor kommunerne blandt andet ansætter flere socialrådgivere i forventning om, at det vil have en positiv effekt på såvel den hjælp, man kan tilbyde borgerne som kommunens økonomi på længere sigt.
Dansk Socialrådgiverforening har holdt fem workshops, hvor nogle af de kommuner, der er nået længst i denne omstilling på beskæftigelsesområdet og det specialiserede voksenområde, har delt deres erfaringer med omkring 100 socialrådgivere fra andre kommuner.
Erfaringerne fra de kommuner, der præsenterede deres måde at arbejde på, var meget forskellige. Men én ting gik igen. Med flere penge kan man ansætte flere socialrådgivere, der derfor kan få et lavere sagstal. Og det er en forudsætning for denne måde at arbejde på, men det kan ikke stå alene.
Det er en helt anden tilgang til arbejdet, og det kræver kompetenceudvikling og nye værktøjer. Som en socialrådgiver sagde på fyraftensmødet i Randers:
– Man kan komme til at stå over for nye og flere faglige udfordringer, når man kommer tættere på borgerne. Det kan stille nogle andre følelsesmæssige krav.
En udfordring kan være, at der fra politisk side forventes et hurtigt økonomisk afkast af investeringen, eller at man sparer de ekstra penge, man bruger på sagsbehandlingen, et andet sted i systemet. Så fungerer det ikke, forklarede en anden socialrådgiver:
– Det giver ingen mening samtidig at spare på indsatserne. Hvis hele organisationen ikke er med, kan det give en flaskehals, når flere socialrådgivere visiterer flere borgere. Investeringer handler jo ikke om at spare penge, men om at skabe resultater sammen med borgeren.
Hyppigere opfølgning
En af de socialrådgivere, der gik inspireret fra fyraftensmødet i Roskilde, er Kristine Hansen, som er tillidsrepræsentant i Center for Socialområdet i Guldborgsund Kommune. Hun havde inviteret sin nærmeste leder med til mødet, og på turen fra Roskilde og hjem til Nykøbing Falster fik de en god snak om, hvordan de kunne overføre mange af tankerne fra Egedal Kommune til deres egen praksis.
– Da de fortalte, at hver socialrådgiver sad med 50 sager pr. næse, var jeg godt nok glad for, at jeg sad ned. Det er en stor kontrast til os, hvor nogle af mine kollegaer sidder med 150 sager inden for samme område, siger Kristine Hansen.
De socialrådgivere, der visiterer til socialpædagogisk støtte i Egedal Kommune, har ikke nødvendigvis mindre travlt, fordi de kun har 50 sager hver, end de socialrådgivere i Guldborgsund, der sidder med 150 sager af samme type. For til gengæld har de opfølgning på hver sag fire gange i stedet for én gang om året.
– Der er altså stor forskel på, hvordan man kan hjælpe borgerne, hvis man snakker med dem fire gange om året i stedet for én. Jeg vil tro, at borgeren føler sig mere set, og at vi kan hjælpe dem hurtigere videre, siger Kristine Hansen.
Det er ikke kun relationen til borgeren, men også sparringen med den kollega, der yder støtten til borgeren, der er potentiale for at forbedre indsatsen med hyppigere opfølgning, vurderer Kristine Hansen.
– Vi er jo hele tiden opmærksomme på, om de mål, vi visiterer til, er svarende til behovet, for ellers er indsatsen jo ligegyldig. Så det ville være rigtig godt at have mulighed for at justere målene og følge mere op på, hvordan de arbejder med målene, siger hun.
Gladere borgere og medarbejdere
Erfaringerne fra Egedal Kommune gjorde også indtryk på Nina Petersen, som er leder af Center for Socialområdet i Guldborgsund Kommune.
– Jeg er meget inspireret af det, de fortalte om at følge op på borgerne oftere. Det vil kræve nogle flere medarbejdere, men jeg tror da, det vil tjene sig selv hjem igen, hvis vi for eksempel hurtigere kan få borgere hjem fra en midlertidig boform og over til støtte i eget hjem, siger hun.
Nina Petersen tror på, at en hyppigere opfølgning vil gavne både kommunens økonomi og tilbuddene til borgerne.
– Når økonomien bliver bedre og borgeren bliver gladere, så tænker jeg også, at medarbejderne oplever en anden glæde ved arbejdet, så jeg synes, den går hele vejen rundt, siger hun.
Vil arbejde for investeringer
I Center for Socialområdet er medarbejdere og ledelsen altså enige om, at det kan betale sig at investere i flere medarbejdere, så de kan lave hyppigere opfølgning på deres sager.
– Den øverste ledelse og politikerne er også i gang med at drøfte mulighederne, men det er svært at finde de penge, der skal til for at investere. Jeg tænker, at det bliver vores rolle at holde gryden i kog ved hele tiden at fortælle dem, at vi tror, at der er noget at hente, siger Nina Petersen.
Tillidsrepræsentant Kristine Hansen har et ønske om at drøfte potentialerne i investeringstankegangen med sin kollegaer og ledelse i Guldborgsund Kommune.
– Og så kunne jeg også godt tænke mig at tage debatten op på det politiske niveau. Jeg vil starte med at tale med de andre tillidsrepræsentanter i afdelingen, måske kan vi stjæle nogle gode ideer fra Egedal og lave en Guldborgsundmodel, som matcher vores behov, siger hun.
Læs mere
Læs temaet om investeringstilgangen i Hjørring og Holstebro i Socialrådgiveren 06/19. Du kan finde fagbladet på www.socialraadgiverne.dk/socialraadgiveren
Læs rapporten ”Investeringer på det sociale voksenområde“ og Dansk Socialrådgiverforenings politiske anbefalinger på www.socialraadgiverne.dk/investeringer