Mere tid til samarbejde mellem borger og socialrådgiver får ledige i job

Hjørring Kommunes investeringsstrategi har virket, konkluderer ph.d. Rasmus Ravn. Og det skydes primært, at socialrådgiverne har haft et reduceret sagstal på omkring 35 sager hver, for det giver bedre betingelser for at skabe et godt og konstruktivt samarbejde med borgerne.

En tværfaglig udredning og en bred vifte af indsatser er vigtige elementer i Hjørring kommunes investeringsstrategi. Men hvis ph.d. Rasmus Ravn skal pege på én ting, der har hjulpet de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i job, så er det, at socialrådgiverne i jobcenteret i Hjørring er gået fra at have mellem 70 og 80 sager, til at have omkring 35 sager hver.

Rasmus Ravn har i sin ph.d.-afhandling undersøgt effekten af Hjørring Kommunes investeringsstrategi på beskæftigelsesområdet. Hans hovedkonklusion er, at den såkaldte Hjørringmetode har virket efter hensigten.

– Det jeg har fundet ud af er: Ja, Hjørring Kommunes investeringsstrategi har virket. Det måler jeg på antal arbejdstimer, og med Hjørringmetoden får hver aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager i snit én til halvanden uges ekstra beskæftigelse per år, siger Rasmus Ravn fra Aalborg Universitet.

Før investeringsstrategien, i 2014, arbejdede de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Hjørring Kommune i gennemsnit 55 timer om året. Fra 2015, hvor Hjørringmetoden startede, til udgangen af august 2017 steg deres beskæftigelse i gennemsnit til 113,9 timer om året. Det gennemsnit dækker over, at nogle arbejdede fuld tid og andre fortsat havde en meget lav eller ingen beskæftigelse.

Når man renser for konjunkturerne og udviklingen på arbejdsmarkedet, giver Hjørring Kommunes investeringsstrategi i gennemsnit hver enkelt aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager cirka 50 timers ekstra beskæftigelse om året. Det lyder måske ikke af meget. Men når man tager højde for borgernes situation forud for projektet, så er det en forøgelse af deres beskæftigelsesgrad med 50 procent.

Rette indsats på rette tidspunkt

Hjørring Kommune er blevet fremhævet mange gange, også i nærværende fagblad, fordi byrådet har investeret mange penge i beskæftigelsesindsatsen. Men hvad er egentlig Hjørringmetoden? Og hvordan adskiller den sig fra den måde, der arbejdes på i andre jobcentre?

Når en borger begynder at modtage sygedagpenge, kontanthjælp eller en tilsvarende ydelse, er det første der sker, at et visitationsteam vurderer, om borgeren er i risiko for længerevarende ledighed. Hvis ja, så er næste skridt, at borgeren kommer til en samtale med en sygeplejerske, en psykolog og en ergoterapeut. De tre holder herefter en tværfaglig konference sammen med den koordinerende sagsbehandler, hvor de laver et udkast til en indsatsplan. Her er der mulighed for at plukke fra et omfattende indsatskatalog, som er udviklet i forbindelse med Hjørringmetoden, med blandt andet kurser om stress, depression og angst, træningsforløb, mindfulness og smertehåndtering.

De indsatser, der adresserer borgernes fysiske, psykiske eller sociale problemer, suppleres typisk med virksomhedsrettede indsatser. En del af Hjørringmetoden går altså ud på, at borgerne tilbydes flere forskellige indsatser, der fokuserer på deres forskellige problemstillinger. Men der er også en gruppe af borgere, som har så store udfordringer, at de ikke deltager i lige så mange indsatser som resten af gruppen. Denne gruppe har Rasmus Ravn også undersøgt, og det viser sig – måske lidt overraskende – at effekten af Hjørringmetoden er lige så stor for dem.

– Denne gruppe har ikke oplevet den intensiverede aktivering, men de har alligevel en øget beskæftigelse, som må være et resultat af det lavere sagstal, som betyder, at socialrådgiverne i højere grad kan sætte sig ind i borgerens behov og tilrettelægge en bedre aktivering, siger Rasmus Ravn.

En stærk alliance

Rasmus Ravn har interviewet mange socialrådgivere og kontanthjælpsmodtagere i Hjørring Kommune, og han har oplevet flere eksempler på, at borgere, som har været på kontanthjælp i mange år, selv går ud og finder arbejde, før socialrådgiverne har nået at få en virksomhedspraktik i stand. En af dem er en ung mand, som har været på kontanthjælp i seks år. Han er i ph.d.-afhandlingen citeret for at sige om sin sagsbehandler:

”Hun har altid været den der, hun har altid løftet mig op, når jeg har været ved at falde, hvis man kan sige det sådan.”

Ved at ’løfte ham op’ har sagsbehandleren, ifølge Rasmus Ravn, muliggjort, at den unge mand blev i stand til at søge job på egen hånd. Dette er et eksempel på det gode samarbejde med et fælles mål, som Rasmus Ravn kalder en stærk alliance mellem borgeren og socialrådgiveren. Og denne alliance kan altså i sig selv være medvirkende til, at borgeren kommer i arbejde – uafhængigt af indsatser og virksomhedspraktikker.

Betingelserne for at skabe stærke alliancer med borgerne er bedre, hvis hver socialrådgiver ikke har for mange sager, vurderer Rasmus Ravn.

– Det er lettere at etablere et godt og konstruktivt samarbejde, når man har bedre tid til at sætte sig ind i den enkelte borgers sag. Det er alt andet lige svært, hvis man har så mange borgere, at man ikke kan huske borgeren fra gang til gang, siger han.

Den tværfaglige udredning og socialrådgivernes efteruddannelse i empowerment har givetvis også haft en positiv betydning for samarbejdet mellem socialrådgiver og borger. Men Rasmus Ravn har kunnet måle en positiv effekt på borgernes beskæftigelsesgrad allerede i 2015, hvor sagstallet var nedsat, men de to andre tiltag endnu ikke var sat i værk på kontanthjælpsområdet.

Hvis andre kommuner ønsker at efterligne Hjørrings eksempel, lyder anbefalingen derfor i første omgang at satse på det lavere sagstal.

– Ansættelse af flere beskæftigelsesmedarbejdere tyder på at være en farbar vej at gå. Selv hvis kommunens tilbudsvifte ikke ændrer sig, kan det alligevel være, at man kan finde et passende tilbud til borgeren, fordi man har tid til at sætte sig ind i borgerens sag og afdække borgerens behov. Så det medfører øget kvalitet i sig selv, at man nedbringer sagsmængden, forklarer han.


“Fantastisk, at hun vil gøre sådan for en gammel kone som mig

En ældre ufaglært kvinde, der har haft et langt liv på arbejdsmarkedet, har de seneste år været aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager på grund af fysiske og til dels psykiske problemstillinger. Hun er kort inden interviewet blevet erklæret jobparat – en beslutning hun selv var enig i, fordi hun meget gerne vil i ordinært arbejde.

Her gengiver kvinden en samtale med hendes sagsbehandler, som her omtales X. Kvindens datter har gjort hende opmærksom på, at de søger afløsere på en arbejdsplads.

Så ringede jeg til X og siger; ”ka’ jeg ikke komme med til det møde?” Fordi det’ jo rengøring og i køkkenet og sådan nogen ting. Og det havde X jo sådan set ikke noget med og gøre, og så siger X; ”Jo jamen det skal jeg da prøve.”

Det var der kl. 08.00 eller et eller andet jeg ringede til X, og det der møde det var 09.30, men det fik X jo ordnet, så jeg kommer med til det møde, og så ringer X til mig igen; ”Jamen du må godt komme til det møde. Nu skal jeg komme og hente dig,” siger X.

”Jamen nej rolig, rolig X. Det behøver du ikke, for jeg skal jo med min datter til Hjørring, så hun kommer og henter mig”.

”Nå ja men det var godt, for jeg var næsten ude ved bilen,” siger X så.

Så det var fantastisk, at X ville gøre sådan noget for sådan en gammel kone som mig. Det synes X jeg sku’ med til, hvis det var sådan jeg ku’ få arbejde der. Og så fik jeg jo så også noget arbejde deroppe.

Jamen altså jeg tror det har hjulpet mig til og komme videre, at jeg fik X som sagsbehandler. X var god til at gi’ sådan et skub, og det var ikke sådan noget med; ”..at nu skal du bare gøre sådan og sådan og sådan..”. Det var ikke sådan altså. Men altså X var god til og gøre det på en god måde.”

Kilde: Beskæftigelsesrettet rehabilitering – En evaluering af Hjørring Kommunes investering på beskæftigelsesområdet.


Fakta om Hjørringmetoden

  • Hjørring Kommune har investeret 119,7 millioner kroner i beskæftigelsesindsatsen og sparet 208 millioner kroner på offentlig forsørgelse i perioden 2015 – 2018.
  • Pengene er primært brugt på at ansætte flere sagsbehandlere, hvilket har reduceret den enkelte sagsbehandlers sagstal til omkring 35, hvor de før investeringsprojektet havde mellem 70 og 80 sager hver.
  • Hjørring Kommune har også oprettet et tværfagligt team bestående af psykologer, ergoterapeuter og sygeplejersker, som laver en tværfaglig udredning af alle borgere i risiko for længerevarende ledighed.
  • Derudover har Hjørring Kommune udvidet deres katalog over indsatser, som borgerne kan modtage med blandt andet kurser om stress, depression og angst, træningsforløb, mindfulness og smertehåndtering.
  • Hvis man fraregner effekten af de stigende konjunkturer, og kun ser på effekten af Hjørringmetoden, så er de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres beskæftigelsesgrad steget med 50 procent.

Kilde: “Hjørring Kommune og Beskæftigelsesrettet rehabilitering – En evaluering af Hjørring Kommunes investering på beskæftigelsesområdet.”