”Vi åbner stille og roligt Pandoras æske før den eksploderer”

Siden 2016 har de i Aarhus afprøvet Sverigesmodellen på børnehandicapområdet med fokus på tidligere indsats, færre sager og hyppigere opfølgning. Og en evaluering af projektet før sommerferien viste gode resultater. Kortere sagsbehandlingstid, færre klager og en markant lavere omgørelsesprocent i Ankestyrelsen understøtter den oplevelse, som både socialrådgivere og forældre giver udtryk for: Kvaliteten af sagsbehandlingen er øget i projektet ’Tættere på Familien’. Samtidig har Aarhus Kommune samlet set sparet 6,3 millioner kroner over tre år.

Efter opfordring fra socialrådgivere og forældre besluttede Aarhus byråd i 2015 at afprøve Sveriges-modellen på børnehandicapområdet og ansatte til at starte med 11 socialrådgivere til at varetage ti procent af sagerne. I løbet af de tre år blev projektet opnormeret til 14 socialrådgivere, der i gennemsnit havde 22 sager hver.

En af dem er Amalie Winther Frost, der før hun kom med i projektet havde omkring 60 sager. Nu hvor hun kan koncentrere sig om færre familier, har hun mulighed for at være på forkant.

– Vi opdager behovet og kan for eksempel sætte ind med noget ekstra støtte, før forældrenes samliv går helt i hårdknude, så vi bliver nødt til at sende storebror på efterskole, fordi han ikke kan holde ud at være derhjemme. Man kan sige, at vi stille og roligt åbner Pandoras æske, før den eksploderer af sig selv, forklarer hun.

Amalie Winther Frost og de 13 andre socialrådgivere i projektet ’Tættere på Familien’ har også tiden til at finde de gode løsninger for familierne.

– Når vi giver afslag på tabt arbejdsfortjeneste, så finder vi til gengæld en anden løsning, som fungerer for familien. Det kan være, at det kræver, at vi holder netværksmøder hver anden måned, indtil vi finder den gode løsning, men så må vi gøre det, fortæller hun.

Med den mere forebyggende indsats er det lykkedes socialrådgiverne i projektet at nedbringe antallet af anbringelser, hvilket ifølge Metodecentret, som har evalueret projektet, kan være en af forklaringerne på den økonomiske besparelse.

Afdelingsleder for ’Tættere på Familien’ Anne H. Pedersen forklarer, at de økonomiske resultater også skal ses i lyset af, at socialrådgiverne følger familierne tættere.

– De kan reagere hurtigere på mindre og forebygge, at noget vokser sig større. På samme måde reagerer de, når der ikke længere er behov for en indsats, eller den kan justeres, siger hun.

”Hun kender mit barn”

Med det halverede sagstal har socialrådgiverne i ’Tættere på Familien’ mulighed for at være meget mere tilgængelige for familierne. Og som noget nyt tager de ud og besøger alle familier.

– Vi taler med eller observerer alle børn. Vi træffer som udgangspunkt ikke en afgørelse uden at møde familien og børnene. Det kunne man sagtens have gjort før, fortæller Amalie Winther Frost.

Som en del af projektet følger socialrådgiverne op på hver familie hver sjette uge, hvor der i lovgivningen kun er krav om at følge op to gange om året. En forælder i projektet fortæller i evalueringen, hvad det betyder, at socialrådgiveren lærer hendes datter at hende:

“De kendte ikke mit barn, men efter vi er kommet med i projektet, så ser de jo mit barn… Du ved, at hun kender dit barn. Du ved, hun har tid. Så du ved også, at hun bedre forstår dit barn! Så når vi taler sammen, er det nemmere, fordi nu har hun indsigt, og nu ved hun, hvilke problemer mit barn har.”

Sammenlignet med dem, som ikke er med i projektet, oplever både socialrådgiverne og familierne i ’Tættere på Familien’, at de har en bedre kommunikation, at der et bedre tværgående samarbejde. Og at socialrådgiveren har et øget kendskab til familien.

Hele familiens socialrådgiver

Et fokus i ’Tættere på Familien’ har været at tænke familie som en helhed i stedet for kun at tage udgangspunkt i det barn, der har et handicap. Hvis en søster til et barn med et handicap får udfordringer, kan Amalie Winther Frost også hjælpe hende.

– Jeg kan beholde søsteren, så hun ikke skal have en anden rådgiver i en anden afdeling. Det er lidt udfordrende for mig, at jeg skal til at sætte mig ind nogle andre paragraffer, men det giver rigtig god mening at have helheden med, siger hun.

Forældrenes beskæftigelse har også fyldt meget.

– Vi forsøger at understøtte familien bedst muligt, så forældre kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og få det indhold, det også giver at have et arbejde, og få et afbræk fra familielivet, som tit bliver altoverskyggende, når man har et barn med et handicap, siger Amalie Winther Frost.

Selv om enkelte familier i evalueringen giver udtryk for, at socialrådgiverne er kommet for tæt på familien, så er tilfredsheden med socialrådgivernes indsats generelt steget i løbet af projektet og er markant højere end tilfredsheden i kontrolgruppen, som ikke er med i ’Tættere på Familien’. Socialrådgiverne i projektet oplever også, at den indsats, de kan tilbyde familierne, er mere tilfredsstillende.

Familierne får færre afslag på deres ansøgninger, de sender færre klager over afgørelser, og når Ankestyrelsen behandler klagerne, omgør de kun hver femte afgørelse, mens de på landsplan omgør hver anden afgørelse, som der er klaget over.

Økonomi fylder stadig

Man skulle tro, at socialrådgiverne i ’Tættere på familie’ bare giver familierne alt det, de beder om. Men sådan hænger det ikke sammen. De interviewede forældre fra ’Tættere på Familien’ oplever stadig, at hensynet til kommunens økonomi af og til vejer tungere end deres barns behov. En familie fortæller:

“Jeg tror, at hun (socialrådgiveren red.) på den ene side vil vores bedste… i forhold til at hjælpe os… på den anden side tænker jeg også, at hun er meget presset i forhold til sin arbejdsgiver, og i forhold til de økonomiske rammer hun har… så oplever jeg også, at der er rigtig meget kontrol, og at de ligesom prøver at skære alle de steder, de overhovedet kan.”

Socialrådgiverne i ’Tættere på Familien’ arbejder inden for den samme lovgivning og det samme serviceniveau som andre socialrådgivere på børnehandicapområdet. Men de forsøger at skabe en stærk relation til forældrene.

– Vi kan blive nødt til at sige til en familie, at vi kan godt se, at det her fungerer for jer lige nu, men der er faktisk ikke en lovmæssig begrundelse for at fortsætte det, så vi skal finde noget andet, der kan fungere for jer. Hvis man har tillid til hinanden, så går det lettere, end hvis man bare får et brev i sin e-boks. Så nogle gange venter vi så længe, vi kan, med at lave ændringer, til at der er en relation, som kan bære det, forklarer Amalie Winther Frost.

Sverigesmodellens blinde vinkel

Det mest overraskende i evalueringen af ’Tættere på Familien’ er nok, at selv om familiernes tilfredshed med sagsbehandlingen er steget, så er deres generelle trivsel ikke øget. Den er faktisk faldet lidt, ligesom forældrene i kontrolgruppen.

’Metodecenteret’, som har lavet evalueringen, konstaterer, at en god sagsbehandling og et godt samarbejde med socialrådgiveren bare er ét ud af mange parametre, som kan have indvirkning på familiens trivsel. I evalueringen skriver Metodecenteret, at projektet peger på en række ”blinde vinkler” i sverigestænkningen, hvor der med fordel kan sættes endnu mere lys på udførerområdet, indsatser og tilbud generelt.

Interview-familierne nævner lange ventetider og utilfredshed med tilbud som udfordringer, der påvirker deres generelle trivsel. På den baggrund peger Metodecenteret på, at man med fordel kan se bredere end blot på myndighedsområdet, hvis man vil lykkes med at understøtte familiernes trivsel.

Især kortere ventetider på de tilbud, som socialrådgiverne kan give familierne, ville gøre en stor forskel, vurderer Amalie Winther Frost.

– En hurtig afgørelse om familiebehandling betyder jo ikke så meget, hvis man skal vente længe på, at det bliver sat i gang. Det ville gøre en kæmpe forskel, hvis vores tilbud blev opdateret til vores kadence, siger hun.

Aarhus byråd har besluttet at udvide ’Tættere på Familien’ til to team med i alt 28 socialrådgivere med omkring 580 sager i 2020 og 2021.