”Når verden indrettes til mennesker med handicap, bliver den bedre for os alle”

Mønsterbryder. Den betegnelse kan let hæftes på handicapforsker og digter Emil Falster. Men det er et latterligt ord, synes han. For selv om du bryder samfundsmønstret, er en lang række mennesker stadig placeret i ugunstige livsvilkår.

– Man skaber et indtryk af, at enhver kan lykkes med det, man sætter sig for, men mønsterbrydere er i høj grad et resultat af, at andre har hjulpet til. Jeg havde svært ved at læse som barn, og uden hjælp var jeg aldrig blevet forsker, siger Emil Falster og fremhæver sine omsorgsfulde forældre, at hans venner hjalp ham i både folkeskolen, gymnasiet og på universitetet, og at hans specialevejleder på universitet talte ham op og sagde, at han godt kunne skrive en ph.d.

Emil Falster er vokset op i Bakkebølle på Sydsjælland og udkom sidste år med digtsamlingen ’Vordingbronx’, hvor han tager læserne med på en rejse gennem klassesamfundet. De prosalyriske nedslag beretter dels om nedslidte familiemedlemmer og forsømte kammerater, som ender i misbrug, kriminalitet og ofte tidlig død, dels om det lyriske jegs klasserejse til handicapforsker og delefar i et middelklassemiljø.

I digtsamlingen skriver Emil Falster Min klasse er mit handicap, så hvordan hænger hans opvækst og klassebaggrund sammen med valget af forskningsfelt?

– Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg er handicapforsker. Jeg har altid svaret, at det er en tilfældighed, og det er ikke forkert, for der er indbygget en lang række tilfældigheder i vores liv. Jeg har ikke formuleret et konkret valg om at blive handicapforsker, men min baggrund har skabt en rettethed mod handicaprelaterede problemstillinger, og så er interessen vokset, efterhånden som jeg har arbejdet med området. Handicap har fyldt i mit liv, og med sætningen Min klasse er mit handicap fortæller jeg, at der er sket en bevægelse fra at vokse op i en arbejderklassefamilie til at blive forsker.

Emil Falster peger på en anden måde at gribe sætningen an på.

– Den klassiske forståelse er, at handicap er en begrænsning. Det samme kan man sige om mennesker i mindre privilegerede positioner. Jeg er vokset op i et område, som er påvirket af uligheden mellem land og by, og som den første i familien, der kom i gymnasiet og på universitetet, har jeg haft en ambivalent følelse af altid at være på besøg. Det ene sted ved du for lidt, og det andet sted for meget.

Klasseulighed og handicap er forbundet, understreger Emil Falster. For eksempel har mange på overførselsindkomst et handicap, hvad enten det er fysisk eller psykisk.

– Når man er i en mindre privilegeret position, er der ting, man ikke bare kan gøre, eller som man har ringere forudsætninger for. Mine forældre er henholdsvis gartner og SOSU-assistent, så mine muligheder for at lykkes i skolen var i mindre grad til stede, hvor mine klassekammeraters forældre måske var ingeniører og lærere.

Alle får et handicap

Det er er Emil Falsters erfaring, at handicapområdet ofte famler i blinde, og at problemer først opdages, når de er blevet strukturelle.

– Der eksisterer en lang række udfordringer og problemstillinger på handicapområdet. For eksempel med retssikkerheden: at mennesker med handicap ikke får forbedret deres livsvilkår, og at de bliver betragtet som en udgift. Vi har en idé om, at vores samfund bliver bedre og bedre, men det mærker gruppen af mennesker med handicap ikke, uddyber han.

Området tages hverken seriøst af politikerne på Christiansborg eller i kommunerne. For eksempel mangler der en handleplan for FN’s handicapkonvention.

– Forbedringer kræver, at man går systematisk til værks og forstår den værdi, man skaber, hvis man bruger penge på handicapområdet. Alle får et handicap på et tidspunkt. Nogle får det i en periode, fordi de brækker et ben eller er gravide, og de fleste af os får et permanent handicap, når vi bliver ældre. Vores kroppe ændrer sig hele tiden, og det gør os sårbare, siger Emil Falster.

Mennesker med handicap bør med andre ord ikke betragtes som en afgrænset gruppe.

– Vi kan med rettidig omhu tage højde for de behov, vi alle sammen får på et tidspunkt. I dag skal borgerne kæmpe for at få hjælp, og enten kommer støtten for sent eller slet ikke. Der er også udfordringer med ulighed i sundheden, tilliden til det offentlige og med uddannelse og arbejdsmarked. Når flere med handicap kommer i beskæftigelse, er det ikke et resultat af en målrettet indsats, men fordi vi har højkonjunktur, skitserer Emil Falster.

Gøgeungeretorik rammer hårdt

Emil Falster kalder det sørgeligt, når Dansk Socialrådgiverforenings vilkårsundersøgelse viser, at hver tredje socialrådgiver i kommunerne oplever, at økonomiske hensyn vejer tungere end socialfaglige vurderinger.

– For det første resulterer det i, at der er mennesker, som ikke får den hjælp og støtte, de har behov for, men når deres helbred, handicap og livssituation bliver forværret, kan det kræve løsninger, som ofte er langt dyrere. For det andet er det demotiverende for socialrådgiverne, at deres vurderinger ikke har tilstrækkelig vægt, selv om der står i lovgivningen, at der skal være et balanceret hensyn mellem økonomi og socialfaglige vurderinger.

Når politikere beslutter, at der ikke skal bruges flere penge på handicapområdet, bør de stå på mål for det, mener forskeren. Det gør de dog sjældent. Tværtimod.

– Vi har i mange år haft en gøgeungeretorik om, at mennesker med handicap snylter og dermed forringer levevilkårene for andre. På den måde forskyder man ansvaret til det enkelte menneske med handicap, siger forskeren.

Den politiske retorik rammer helt ned i børnehøjde.

– Når børn og unge oplever, hvor svært det er for deres forældre at interagere med kommunen, konkluderer børnene og de unge, at det skyldes deres handicap. Derfor lader de være med at give udtryk for deres behov for hjælp og støtte, og de kan blive selv-ekskluderende. De vil måske gerne dyrke sport og se deres venner noget mere, men de vil ikke gøre deres forældre endnu mere pressede og stressede. Resultatet er, at en lang række børn og unge ikke har det godt, siger Emil Falster blandt andet på baggrund af sin ph.d. om hverdagslivet for børn og unge med handicap.

Permanent midlertidighed

Gøgeungeretorikken er et eksempel på begrebet ableisme, som refererer til, at man diskriminerer og udelukker mennesker med handicap ved at favorisere kropskapable og “normale” mennesker.

– Vi har ofte en stereotyp fortælling om, at mennesker med handicap lever tragiske og lidelsesfulde liv. Forståelsen er, at et handicap automatisk er sorgfuldt, siger Emil Falster.

Kropskapable mennesker har derimod værdifulde og selvstændige liv.

– Når andre betragter ens krop som mindre værdifuld eller pr. automatik tænker, at man lever et sorgfuldt liv, påvirker det ens selvbillede. Det kan gøre det svært at træde ud i samfundet. Som socialrådgiver skal man reflektere over, om man er med til at reproducere den ensidige forståelse af, hvad handicap er, opfordrer Emil Falster, som i 2024 udkom med bogen ”Ableisme – Magt, menneskesyn og myten om den normale krop”.

Emil Falster har i en anden sammenhæng skrevet, at nogle mennesker lever i en permanent midlertidighed.

– Der er så meget orientering mod økonomi, at der bliver lavet systematiske revurderinger af den hjælp, borgerne har behov for. For eksempel er antallet af BPA-ordninger halveret på fire år. Det gør, at mennesker med handicap hele tiden må leve med, at deres liv kan blive værre i morgen. De har en konstant frygt for, at deres hjælp bliver taget fra dem.

Det koster noget

Emil Falster ser hellere, at vi begynder at interessere os for, hvad vi får ud af at investere i støtte til mennesker med handicap. Han bryder sig dog ikke om ordet investere, for det antyder, at man kun skal gøre det, som kan betale sig.

– Ideen med velfærdssamfundet er at sørge for, at vi kan leve så godt som muligt, og derfor må det godt koste noget at hjælpe borgere. Det har aldrig været meningen, at det skal kunne betale sig økonomisk, og hvad der er sparet er tjent. Nogle gange er det godt nok i sig selv at bruge penge på, at mennesker kan leve et bedre liv, siger han.

Når vi designer samfundet med udgangspunkt i mennesker med handicap, bliver det bedre for alle, pointerer Emil Falster. Det kaldes universelt design og bygger på erkendelsen af, at de fleste af os før eller siden får et handicap – midlertidigt eller permanent. Derfor handler det om at skabe løsninger, der fra starten favner så mange mennesker som muligt.

– Hvis vi tager afsæt i mennesker med handicap, får de bedre mulighed for at blive en del af samfundet, men vi har også en stor gruppe ældre, og folk, som brækker et ben. De vil også nyde godt af, at vi designer og indretter os, så vi for eksempel ikke kun har trapper ved indgangspartier, siger Emil Falster og understreger sin pointe med konkrete eksempler.

– Hævesænkebordet blev skabt til en kørestolsbruger, så han kunne arbejde mere hensigtsmæssigt. På samme måde blev el-tandbørsten lavet til mennesker, der har svært ved at børste deres tænder, og lydbogen kom til som en hjælp til mennesker med synsproblemer. Vi har ikke fortalt historien om, at mange opfindelser og produkter oprindeligt er lavet til mennesker med handicap, men har fået stor udbredelse, fordi kropskapable også kan bruge dem.

For at styrke handicapområdet arbejder Emil Falster på at få etableret et nationalt center for handicapforskning.

– Vi er flere handicapforskere i Danmark, men vi sidder spredt. Samtidig famler det politiske niveau i blinde, fordi der er for lidt viden på området, og fordi vi ikke bruger den viden, som faktisk findes. Med et forskningscenter kan vi etablere en fast struktur for arbejdet, så vi kan lave langt bedre løsninger på de udfordringer, vi ser, siger Emil Falster, som for nylig blev udpeget til Det Centrale Handicapråd af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S). Her vil han netop stille sin viden til rådighed.

Digte vækker følelser

Emil Falster bruger både sin forskning og sin poesi til at tale om ulighed, klasse og handicap. Men hvad kan poesien, som forskningen ikke kan, også i forhold til at nå beslutningstagere og fagprofessionelle?

– Vordingbronx har undertitlen forskerdigte, fordi digtene placerer sig i grænsefeltet mellem forskning og poesi. Jeg ved ikke, om min poesi når beslutningstagerne, men fordi digtene handler om mine oplevelser og erfaringer med ulighed og klasser, bliver emnet lettere at gå til for flere, hvor forskning kan være mere utilgængelig, forklarer Emil Falster.

Han finder det vigtigt at give fagprofessionelle et indtryk af det levede liv, fordi det kan vække deres nysgerrighed og empati. Det skal ikke forstås sådan, at de ikke er empatiske, understreger han. Men den empatiske muskel skal trænes.

– Poesien påvirker dig følelsesmæssigt på en helt anden måde end en forskningsartikel, og det gør, at man husker tingene bedre. Det er mit håb, at professionshøjskolerne vil bruge digtsamlingen i deres undervisning om udsathed, så de socialrådgiverstuderende bliver dygtigere. Jeg har faktisk skrevet digtsamlingen til professionshøjskolerne. Jeg ved ikke, hvor udbredt den er der, men mange gymnasier har taget den til sig, især i provinsen.

Emil Falster har svært ved at pege på én grundlæggende ændring, som vil gøre den største forskel for mennesker med handicap – og for socialrådgiverne, som arbejder med området. Det vil dog være godt for begge parter, hvis der kommer en bedre balance mellem økonomiske hensyn og den støtte, borgerne har brug for.

– Det kræver store strukturelle ændringer, og det løser man ikke fra dag til dag, konstaterer Emil Falster.

---

Har jeg set ham før? Under overskriften ”Hvor er omsorgen? – en samtale om feministisk økonomi og ableisme” holdt Emil Falster oplæg sammen med feminist Emma Holten på Dansk Socialrådgiverforenings fagfestival, Socialrådgiverdage.

---

Emil Falster
Født i 1992, opvokset i Bakkebølle ved Vordingborg. Blev ph.d. i socialvidenskab ved Roskilde Universitet i 2021 for en afhandling om børn med funktionsnedsættelser. Arbejder som selvstændig forsker.
Vordingbronx – Forskerdigte, af Emil Falster, Hans Reitzels Forlag, 100 sider, 250 kroner.
Ableisme – Magt, menneskesyn og myten om den normale krop, af Emil Falster, Forlaget Samfundslitteratur, 105 sider, 120 kroner.