Uddannelse: Klædt på til praksis?

Hvor gode er skolerne til at ruste de nyuddannede til praksis? Det har vi spurgt tre socialrådgivere om.

Stor frustration over systemet

Katrine Madsen, socialrådgiver, Borgercenter Børn og Unge, Københavns Kommune

– Jeg oplever, at der er nyuddannede, som ikke er klædt tilstrækkeligt godt på til at forstå den lovgivning og de rammer, som styrer vores arbejde. At forstå sammenhængen i en politisk styret organisation. Og det skaber en stor frustration over ’systemet’.

– Mit indtryk er, at det er et problem, at de studerende kun har én praktikperiode og dermed også kun én mulighed for at få hængt den teori, man lærer på skolen, op på praksis.

De professionsbachelorer, som vi normalt sammenligner os med, har flere praktikperioder.

Og det kan være meget forskelligt, hvad man lærer i sin praktik, og hvilke muligheder man får for at holde borgermøder eller køre
et selvstændig sagsforløb. Nogle af de nyuddannede føler sig pressede af, hvor meget dokumentation, der er at holde styr på, og hvor komplekst det er at holde en samtale med en borger. Noget er learning by doing – men skolerne kunne godt ruste dem bedre til praksis

Praksis kommer bag på de studerende

Nadia Sophie Bjerregaard, faglig koordinator på børneområdet, Borgercenter Handicap, Københavns Kommune. Indtil for nylig også praktikvejleder

– Det kan virke som om, at det kommer bag på de studerende, hvad der foregår i praksis, og hvad der forventes af dem.

– Jeg oplever, at de nyuddannede ofte får et praksischok, fordi skolerne ikke har mulighed for at ruste dem godt nok til myndighedsarbejdet. De reflekterer og har en stor teoretisk viden, men de ved ikke, hvordan man eksempelvis er sagsførende på en sag.

– Deres kompetencer er også præget af deres praktikforløb – hvor det kan være lidt vilkårligt, hvilket område de får kendskab til. Har de haft en god kemi med deres vejleder, og hvad har de fået lov at prøve? Jeg mener, at de studerende skal ud i mere end en praktik, og den ene praktik bør være på myndighedsområdet.

– Jeg er fra den gamle uddannelse, hvor vi i starten kom ud i et praksisstudie. Vi havde ingen sager, men var koblet på en afdeling. Vi fik lov til at interviewe en socialrådgiver om, hvordan man arbejder i den pågældende afdeling, og vi var også med på teammøder. Det gav noget kommunal forståelse, som man kunne have med sig som baggrundsviden under studiet.

Praksis kommer bag på de studerende

Nadia Sophie Bjerregaard, faglig koordinator på børneområdet, Borgercenter Handicap, Københavns Kommune. Indtil for nylig også praktikvejleder

– Det kan virke som om, at det kommer bag på de studerende, hvad der foregår i praksis, og hvad der forventes af dem.

– Jeg oplever, at de nyuddannede ofte får et praksischok, fordi skolerne ikke har mulighed for at ruste dem godt nok til myndighedsarbejdet.

De reflekterer og har en stor teoretisk viden, men de ved ikke, hvordan man eksempelvis er sagsførende på en sag.

– Deres kompetencer er også præget af deres praktikforløb – hvor det kan være lidt vilkårligt, hvilket område de får kendskab til. Har de haft en god kemi med deres vejleder, og hvad har de fået lov at prøve? Jeg mener, at de studerende skal ud i mere end en praktik, og den ene praktik bør være på myndighedsområdet.

– Jeg er fra den gamle uddannelse, hvor vi i starten kom ud i et praksisstudie. Vi havde ingen sager, men var koblet på en afdeling. Vi fik lov til at interviewe en socialrådgiver om, hvordan man arbejder i den pågældende afdeling, og vi var også med på teammøder. Det gav noget kommunal forståelse, som man kunne have med sig som baggrundsviden under studiet.


Mangel på kobling mellem teori og praksis er ikke nogen ny problematik. I 2014 udgav DS og KL pjecen ’Styrket samspil mellem teori og praksis på socialrådgiveruddannelsen’.