To sider af samme sag: Social kontrol

Vi har spurgt en politiker og en forsker om, hvordan flere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund – herunder kvinder udsat for social kontrol – kommer ind på arbejdsmarkedet.

Krav om 37 timer vil ikke få flere kvinder i job

Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwool Fonden inden for blandt ­andet arbejdsmarked og indvandring

Hvor ser du de største barrierer i forhold til at få etniske minoritetskvinder i job?
– Når vi taler førstegenerationsindvandrere med minoritetsbaggrund; flygtninge og familiesammenførte har de typisk meget lidt uddannelse, ikke særlig meget joberfaring, og nogle har helbredsmæssige problemer.
– Hertil kommer et kønsrollemønster, hvor kvinden typisk passer hjemmet, men det er svært at skille ad, hvad er kultur, kvinderne selv, og hvad er social kontrol. Samtidig er manglende danskkundskaber en barriere.

Vil regeringens forslag om 37 timers aktivering rykke etniske minoritetskvinder, udsat for social kontrol, tættere på arbejdsmarkedet?
– Nej, baseret på den viden og de erfaringer vi har, vil et krav om 37 timers aktivering ikke i sig selv gavne de her kvinder. Det virker rigidt, og vi har forsøgt det tidligere uden den store succes for kvinderne.
– Før 2016 havde vi et krav om 30 timers aktiv deltagelse i integrationsprogrammet, og helt tilbage, da integrationsprogrammet blev indført i 1999, var der krav om fuldtidsaktivering under integrationsprogrammet – enten i form af danskuddannelse eller et aktivt tilbud, og det har som bekendt ikke rykket voldsomt på kvindernes beskæftigelse.

Hvilke andre redskaber kan bruges til at rykke etniske minoritetskvinder, udsat for social kontrol, tættere på arbejdsmarkedet?
– Det er et vanskeligt spørgsmål, og politikere, praktikere og forskere har arbejdet med etniske minoritetskvinder bredt set i over 20 år, uden det store held.
– Det klareste bud fra forskningen er, at det kan være en god idé at investere i kvindernes sprog og deres kompetencer. For kvinder, der færdiggør ­danskuddannelsen, begynder i højere grad på en uddannelse, og kvinder med en uddannelse øger markant deres beskæftigelse.
– Selvfølgelig kan alle i den her gruppe ikke tage en uddannelse, men det er værd at have fokus på. For det nuværende fokus med tidlige praktikker for at få dem hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet får flere mænd i job, men det ændrer ikke på kvindernes beskæftigelse.


Det handler om at give kvinderne et frit liv

Rasmus Stoklund, integrationsord­fører for ­Socialdemokratiet – medlem af Folketinget

Hvor ser du de største barrierer i forhold til at få etniske minoritetskvinder i job?
– Der er forskellige barrierer, men kulturelle og traditionsbundne barrierer er det væsentligste i forhold til, at vi kan se i statistikkerne, at der for nogle grupper af kvinder er en overrepræsentation med arbejdsløshed.
– Det kan både være kultur og traditioner fra hjemlandet, som man har taget med sig om, at kvinder ikke arbejder, og en holdning også blandt mændene i ens familie, ægtefællen måske, om hvorvidt kvinden skal være ude blandt andre, have mandlige kollegaer og så videre.

Vil regeringens forslag om 37 timers aktivering rykke etniske minoritetskvinder, udsat for social kontrol, tættere på arbejdsmarkedet?
– Ja, det håber jeg bestemt, det vil. For det handler jo også om at give de her kvinder et frit liv, altså en frihed til at bestemme over deres egen tilværelse og forme den tilværelse, de ønsker, uden at den bliver begrænset af, hvad deres ægtefælle måtte synes, at de skal gøre eller ikke skal gøre.
– Og hvis det i større grad er svært at undslå sig for at komme ud og være en del af arbejdsfællesskabet, så vil det også være med til at give de her kvinder styring med deres eget liv og få frihed til at beslutte, hvordan de ønsker at leve.
– Når det får tilstrækkeligt med konsekvenser for en families privatøkonomi, så vil manden måske også i højere grad være tilbøjelig til at sige; så må jeg jo erkende, at sådan er det.

Hvilke andre redskaber kan bruges til at rykke etniske minoritetskvinder, udsat for social kontrol, tættere på arbejdsmarkedet?
– Der er vi stadigvæk i et politisk værksted, som dels ligger i Integrationsministeriet dels i Beskæftigelsesministeriet, men som også afventer de anbefalinger, der skal komme omkring social kontrol – varslet til at komme efter sommerferien.
– Så pt. har vi ikke de andre virkemidler eller værktøjer på plads, og det vil være forkert af mig at sidde og skyde på nogle redskaber, før vi har lyttet til nogle af dem, der ved noget om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

» Læs også Social kontrol: ”Den nat han bandt mine fødder besluttede jeg at gå”

» Læs også Politikere og eksperter uenige om hårdere kurs mod social kontrol

» Læs også Holder social kontrol etniske minoritetskvinder væk fra job?

» Læs også LEDER: Fattigdom får ikke kvinder i arbejde