Tæt på Barnet: Har du mulighed for at sætte hurtigt ind med støtte til udsatte børn?

Vi har spurgt fem socialrådgivere, om de har mulighed for at sætte hurtigt ind med støtte til udsatte børn og unge og deres familier. De har alle deltaget i Dansk Socialrådgiverforenings ressourcegruppe, som har bidraget til DS’ indspark til den kommende ”Barnets Lov”, som statsministeren annoncerede i sin nytårstale.

Livtag med børnefaglig undersøgelse

Signe Færch, Børneteamet, Gentofte Kommune, genvalgt medlem af DS’ hovedbestyrelse

– Generelt synes jeg, at det går for langsomt. Jeg tror, at mange problemer kunne afværges, hvis man satte foranstaltninger hurtigere i værk og undersøgte barnets situation parallelt hermed. Muligvis kunne nogle af børnenes problemer løse sig uden, at man skal igennem en børnefaglig undersøgelse, og jeg tror også, at meget af vores arbejde ville blive mere kvalificeret, fordi vi så har arbejdet med barnet og familien fra dag ét. Vi ville hurtigere blive klogere på barnets situation, graden af alvor, og hvordan familien bedst kan hjælpes.

– Som det er nu, kan man nogle gange, efter at familien har ventet på den børnefaglige undersøgelse og visitationsprocessen i seks måneder, sætte noget i værk – eksempelvis familiebehandling – for så hurtigt at konstatere, at de her forældre er dårligere kognitivt, end vi har været klar over, og de får ikke det optimale ud af indsatsen. Derfor giver det for mig rigtig god mening at tage livtag med den børnefaglige undersøgelse og finde en ny måde at arbejde på. Mindre skriftorienteret – og mere handlingsorienteret.


Det kan gå grueligt galt på fire  måneder

Dorthe Norlyk, Den sikrede institution Koglen, Region Midtjylland. Formand for faggruppen Døgninstitutioner og Opholdssteder

– De væsentligste barrierer for hurtig handling og støtte fra kommunernes side handler om knaphed på økonomiske ressourcer og tid – og ikke mindst socialrådgivernes manglende beslutningskompetence. Når der skal bevilges noget ekstra, som ikke indgår i vores ydelse for den pågældende unge her på Koglen, kan der være ventetid.

– Ventetiden kan betyde, at den psykologiske undersøgelse forsinkes, og anbringelsesperioden forlænges. Der er også den anden version, hvor undersøgelsen ikke bevilges, hvilket kan betyde, at vi ikke får tilvejebragt den viden, hvor vi finder ud af, hvordan man hjælper den unge bedst.

– DS’ forslag om et mere fleksibelt system med en hurtig screening er en god idé. Selv om konteksten er en anden her, så screener vi også vores unge med redskabet YLS/CMI, som er målrettet unge kriminelle. På baggrund af en hurtig screening ude i kommunerne kan man handle mere målrettet og aktuelt, så problemerne ikke får lov til at udvikle sig i den ventetid, som følger af paragraf 50-undersøgelsen. Det kan nå at gå grueligt galt for et ungt menneske i løbet af fire måneder.


Når ventetiden bliver et vakuum

Malene Sandie Thackrah, Familieafdelingen, Frederiksberg Kommune, pt. på barsel

– Muligheden for at handle hurtigt og sætte en foranstaltning i gang findes – i kraft af servicelovens paragraf 11. Det kan hjælpe en familie, hvor børnene eksempelvis er i mistrivsel på grund af forældrenes skilsmisse. De får tilbudt familiebehandling med 10 samtaler efter paragraf 11. Derefter ringer behandleren og fortæller, at familien har brug for mere. Men så skal vi først lave en børnefaglig undersøgelse, som kan åbne for mere støtte.

– Og det er her problemet opstår. Typisk vil ledelsen ikke bevilge flere penge, før den børnefaglige undersøgelse er klar. Det tager som bekendt cirka fire måneder, og i den periode afbrydes familiebehandlingen, og familien befinder sig i et vakuum. Det er fuldstændig rundtosset, og det er derfor, at en hurtig screening vil kunne gøre en kæmpe forskel, så borgerne ikke skal stoppe op midt i et forløb. Men det kræver også, at vi streger forskellen mellem at få støtte via paragraf 11 og via paragraf 52 og siger, at støtte er støtte.


Hurtig screening er mere nænsomt

Anja Carlsen , Den Sociale Døgnvagt i København

– I Den Sociale Døgnvagt har vi en række muligheder for at handle akut. Men vi møder ofte unge og forældre i Den Sociale Døgnvagt, som har en oplevelse af, at der “ikke sker noget”, og at de venter meget længe på at få den støtte fra kommunen, som de mener, at de har brug for.

– De har ofte en oplevelse af, at venteperioden er medvirkende til, at problemerne ikke bliver afhjulpet, men oplever tværtimod, at problemerne vokser sig større i “venteperioden”. Og vi ser særligt hos de unge, at de, hvis de oplever, at der går for lang tid, mister tilliden til, at “systemet” kan og vil hjælpe dem.

– I forhold til screeningen på de 10 dage, som Dansk Socialrådgiverforening foreslår, er det min faglige holdning, at det vil være en kæmpe hjælp og støtte for familierne. De vil i højere grad end nu hurtigt få afklaret behovet for en foranstaltning, iværksat en foranstaltning og samt måske få afdækket, hvor længe den kan vare. Det vil være mere nænsomt for børnene og deres familier.


Skarpere på ordentlighed

Sisi Ploug, projektkonsulent i ”Fremskudt funktion” i Region Syddanmark. Formand for faggruppen Børn, Unge og Familier. Nyvalgt medlem af DS’ hovedbestyrelse.

– Med afprøvning af vores fremskudte regionale funktion skal psykisk sårbare børn og unge og deres familier opleve, at de får hurtig hjælp i nærmiljøet, at samarbejdet mellem psykiatrien og kommunen fungerer, og at der er fokus på, hvad det enkelte barn har brug for, for at kunne bevare tilknytningen til hverdagslivet.

– Og vi har gode erfaringer. Vi kan reagere indenfor en uge eller 14 dage, hvor der eksempelvis bliver etableret et samtaleforløb. Barnet kan lide af angst eller skolevægring, og vi har også en del med OCD-symptomer. Vi har kæmpet lidt med forestillingen om, at vores møde bare er endnu et i rækken af netværksmøder, og så sker der ikke så meget mere. Men allerede på mødet lægger vi en plan for, hvem der gør hvad og hvorfor, og vores projektmedarbejdere er tovholder på planen.

– Det er værdifuldt at kunne reagere hurtigt – og derfor giver det rigtig god mening med et mere fleksibelt kommunalt system med en hurtig screening af barnet eller den unge. At skulle vente på en indsats i mindst fire måneder er ikke til at holde ud for hverken barnet eller familien. Der er en ordentlighed i det her, som vi skal blive mere skarpe på.