Søges: En meningsfyldt hverdag
5 HURTIGE: Ensomhed er et fællesstræk for de udsatte borgere, som har deltaget i VIVE-undersøgelsen ”Bag om fællesskabsmålingen”. Langt de fleste deltagere ønsker sig en hverdag, hvor de bidrager til fællesskabet. Det understreger et behov for en mere holistisk tankegang og tværsektoriel indsats mellem både velfærdssamfundet, civilsamfundet og virksomhederne, siger seniorforsker Lars Benjaminsen.
VIVE lancerede for to år siden undersøgelsen ”Fællesskabsmålingen” sammen med TrygFonden og Mary Fonden. Hvad var de mest markante resultater her?
Vi kiggede på omfanget af social eksklusion og social deltagelse i den danske befolkning, og den viste, at fire ud af fem af har en høj social inklusion og høj grad af social deltagelse. I den sidste femtedel findes dels en risikogruppe, som i nogen grad har sociale og helbredsmæssige problemer – og så en gruppe, som er socialt udsatte med langt større og komplekse problemer. Det, vi også kunne se, var, at de udsatte borgere og borgerne i risikogruppen har et lige så stort behov for social deltagelse, men de får ikke behovene opfyldt, fordi deres problematikker står i vejen.
I har nu interviewet 78 mennesker fra både udsatte- og risikogruppen. Var der fællesnævnere?
Fælles var, at næsten alle har brug for at indgå i meningsfulde aktiviteter i hverdagen og indgå i sociale sammenhænge. Mange nævnte, at de havde behov for arbejdsmæssige aktiviteter og at gøre nytte i hverdagen. Det handlede både om at lave noget meningsfyldt – og at komme ud og møde andre.
Ensomhed er også noget, der går igen. Hvor meget fyldte det hos deltagerne?
Det fylder meget. Særligt for de mest udsatte. Mange psykisk sårbare unge beskrev ensomhed, isolation og fravær af kontakt. Blandt de midaldrende og ældre er der tale om udsatte borgere med beskadigede netværk, brudte relationer og måske ingen kontakt til familien. Så behovet for at deltage i noget i hverdagen skal også ses med den baggrund.
I interviewede mennesker i forskellige aldre. Hvad betød alderen for deres perspektiv på at være udenfor?
De unge søger kontakt og det at tilhøre andre grupper af unge. Blandt borgere i 30’erne og 40’erne er det andre fokusser. Dem i risikogruppen har måske børn og familie og bruger kræfter på at holde sammen på familien og hjemmet, og derfor har de ikke kræfter til at deltage i så meget andet. I udsatte-gruppen handler kampen ofte om psykiske lidelser og misbrugsproblemer, og mange har behov for at forsøge at vende skuden, før det er for sent. Blandt de ældre fylder de fysiske helbredsproblemer en del, og i udsattegruppen er det mere komplekse problemer. Og i denne gruppe er der mere resignation, forsøg på at opretholde en værdighed – og livet i det hele taget.
I kommer med flere anbefalinger på baggrund af undersøgelsen. Hvad skal man særligt lægge mærke til?
Behovet for en mere holistisk tankegang og tværsektoriel indsats mellem både velfærdssamfundet, civilsamfundet og virksomhederne. Kan der findes et lille hjørne, hvor et udsat menneske kan finde plads og mening? Her må man sammen skabe arenaer, hvor det kan lade sig gøre, hvis man skal arbejde på at indfri de ønsker og drømme, de her borgere har