Social kontrol: Unge har brug for støtte til at klare et liv efter troen
Unge, der er født ind i et religiøst fællesskab, og som vælger at bryde ud af det, ender ofte med at gå på kompromis og vende tilbage til troen og den sociale kontrol, fordi de ikke har værktøjer til at klare sig uden for miljøet. De har brug for hjælp for at få en hverdag til at fungere, fortæller socialrådgiver, Stine Petersen, som er frivillig i Eftertro – en NGO, som hjælper mennesker, der har forladt en religion.
Mange af de unge, som socialrådgiver Stine Petersen møder som frivillig i organisationen Eftertro, har svært ved at udfylde det tomrum, der opstår efter en tilværelse, hvor hverdagen har været fyldt med aktiviteter, som er forbundet med religionen.
– Oplevelsen af ensomhed og savnet af deres familier kan blive så stort, at de accepterer at tage tørklæde på eller droppe deres uddannelse og stemme dørklokker på grund af angsten for at være alene.
Og det er ikke fair, hvis det ikke er det de reelt tror på eller ønsker at leve efter. De har behov for anerkendelse, men også hjælp til at kunne få et forhold til deres familier, selv om de ikke nødvendigvis tror på den samme Gud, fortæller Stine Petersen, der ud over at bruge sine socialrådgiverkompetencer som frivillig i Eftertro, til daglig arbejder som socialfaglig konsulent i Psykogisk Rådgivningog visitationscenter i Falck Healthcare.
Mangler værktøjer
De unge, som forlader et religiøst miljø, ender ofte med at gå på kompromis og vende tilbage til troen, fordi de ikke har værktøjer til at klare sig uden for miljøet. Og her mener Stine Petersen, at socialrådgivere på skoler og i socialforvaltninger kan spille en vigtig rolle med at støtte de unge i at vælge det liv, som de ønsker.
– I mødet med de unge skal man huske på, at der er mange problemer, når man forlader en religion. Det er ikke kun ting som at få styr på økonomien eller finde et nyt sted at bo – det er alt, man skal lære fra start: At håndtere ensomhed, hvordan man er ung, hvordan man starter på en uddannelse. Hos Eftertro har vi oplevet, at unge kommer med angst og depression eller andre psykiske problemer, fordi der er ting, de aldrig har lært, fortæller Stine Petersen og tilføjer:
– De unge mennesker er opdraget med, at kommunen og myndigheder generelt er noget farligt og ondt. Det kræver utroligt meget af unge at kontakte myndighederne, fordi de er bange på forhånd. Som socialrådgiver skal man være bevidst om, at de unge potentielt kan være i fare. Det er vigtigt at have viden om, hvad de forskellige religioner indeholder, og hvad det er for nogle mekanismer, der går i gang, når man er i en hverdag med social kontrol, men også når man skal ud af den.
Kultur må ikke forklare omsorgssvigt
Når Stine Petersen er frivillig bisidder, oplever hun, at socialrådgivere ikke altid forstår det pres, som unge, der vil bryde med en religion eller allerede har gjort det, er underlagt.
– Jeg har prøvet at være med en sekstenårig pige på kommunen. Hun var opvokset i et muslimsk hjem og var udsat for meget vold og social kontrol. Da hun fortæller om volden, siger socialrådgiveren til hende, at hendes far jo også har en anden kultur. Det er vigtigt, at vi ikke har berøringsangst – man skal huske at bruge sit helhedssyn og se situationen og ikke forklare det med en anden kultur eller baggrund – man må ikke slå børn lige meget, hvor man kommer fra, hvilken religion man har, eller hvilken kultur man har.
Stine Petersen mener, at det er vigtigt at være bevidst om, at social kontrol ikke kun findes i muslimske miljøer, men også er at finde i alle andre religioner.
Hun opfordrer sine socialrådgiver-kolleger til også at benytte sig af de tilbud, som findes i organisationer som Eftertro og Etnisk Ung – og hvor der er viden om de forskellige religioner og tid og overskud til at hjælpe de unge ud på den anden side.
Stine Petersen fortæller, at Eftertro blandt andet arrangerer kaffemøder, hvor man kan møde andre, som har brudt med en religion.
– Selv om der er mennesker fra forskellige religioner, er problemstillingerne stort set de samme. Den store fællesnævner er ensomhed, fordi de har mistet familie, venner og i mange tilfælde også kolleger. Mange har været i et religiøst fællesskab, hvor hele deres miljø og netværk var. Og det tomrum fylder meget på kaffemøderne, hvor der også bliver skabt nye netværk.
Tvivl om tro
De frivillige rådgivere hos Eftertro er socialrådgivere eller tidligere religiøse, som selv har været igennem processen med helt eller delvist at forlade et trossamfund.
Eftertro er en non-profit organisation. Alle involverede arbejder frivilligt. Eftertro blev startet i et samarbejde mellem Ateistisk Selskab og andre frivillige, men er sin egen organisation.
Læs mere på eftertro.dk