Skolevægring kan have livslange konsekvenser

For langt de fleste børn dækker fravær i skolen over influenza, tandlægebesøg eller familieferier uden for skolens ferier, men et stigende antal børn og unge i den danske folkeskole isolerer sig hjemme og vil ikke i skole. Fordi det at gå i skole er forbundet med noget så angstfyldt, at de ikke tør. De bliver hjemme med forældrenes viden, og nogle af dem ender med et årelangt fravær.

De officielle statistikker viser en generel stigning i skoleelevers fravær, men især gruppen med mere end 10 procents fravær stiger. Og i en undersøgelse fra sidste år blandt 500 PPR-psykologer svarer 60 procent, at de oplever, at skolevægring har været stigende de sidste par år.

Så der er god grund til bekymring. For ud over at skolevægring er en voldsom belastning for både forældre og barn, så har fravær i folkeskolen store konsekvenser. Både på kort og langt sigt, fortæller Mikael Thastum, professor i klinisk børnepsykologi på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og forskningsleder på projektet Back2School.

– Omfattende fravær fra skolen er skidt af mange grunde. Man lærer mindre, man dropper ud af de sociale fællesskaber og får ikke den socialisering, der skal til for at begå sig socialt, og man mister troen på, at man kan. Så på kort sigt hænger omfattende fravær sammen med et lavere fagligt niveau og dårligere social trivsel, siger Mikael Thastum.

Han peger på både danske og internationale undersøgelser, der viser klare sammenhænge mellem karakterer og skolefravær. Jo mere fravær, jo lavere karaktergennemsnit. Lige som der også er sammenhæng mellem fravær, og om man dels starter på en ungdomsuddannelse og dels senere dropper ud af uddannelsen.

– På lang sigt er øget skolefravær i grundskolen forbundet med risiko for senere at droppe ud af uddannelsessystemet, som igen er en risikofaktor for sociale, økonomiske og psykiatriske problematikker i voksenlivet.

Inklusion og præstationskrav

Hvorfor et stigende antal børn rammes af skolevægring eller problematisk skolefravær, har Mikael Thastum ikke entydigt svar på. Der er mange grunde. Psykiske, fysiske og sociale problemstillinger hos barnet og den unge, samarbejde og trivsel i klassen, problematikker i familien, samfundets præstationskrav og sidst, men ikke mindst, utilstrækkelige rammer og ressourcer i skolen blandt andet som en konsekvens af inklusionsloven. Den blev vedtaget i 2012, og målsætningen var at øge andelen af elever i den almindelige undervisning til 96 procent i 2015.

– Mange af børnene med problematisk fravær scorer højt på angst; social angst, separationsangst, angst for hvad de andre tænker, angst for om de er dygtige nok, men hele inklusionsproblematikken er også vigtig. For hvis børn har ADHD, autisme eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser, og skole og lærere ikke formår at give barnet nogle rammer i klassen, som barnet kan leve med, så er det klart, at det giver fravær, siger Mikael Thastum.

For drengen Emil fra en skole i Aarhus Kommune begyndte skolefraværet i 6. klasse. Emil er nu 14 år og går  8. klasse og har de sidste tre måneder slet ikke været i skole. Emil deltog tidligere i fritidsaktiviteter, men er nu helt stoppet med det. Han ser heller ikke sine klassekammerater i fritiden.

Forældrene er skilt og har haft store konflikter om, hvor Emil skal bo. Han bor nu hos sin mor. Emils døgnrytme er vendt på hovedet, og han spiller rigtig meget computerspil.

Emil er trist, opgivende og bange for, hvad de andre i skolen tænker om ham, hvis han kommer på skolen. Hvis forældrene forsøger at sætte rammer og grænser for Emil, kan han reagere meget voldsomt. Mor er på førtidspension på grund af egen psykisk sygdom. Far er arbejdsløs og har hver måned svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Forældrene føler sig magtesløse og desperate i forhold til at få Emil i skole, magter ikke at få dagligdagen med Emil til at fungere og vil meget gerne have hjælp til at få løst problemet.

Skolefravær som akut symptom

Ovenstående er en anonymiseret case, hvor drengen og hans forældre har del taget i forskningsprojektet Back2School.

Et eksempel, som ifølge Mikael Thastum, der som nævnt også er forskningsleder på Back2School, viser, hvor sammensatte og forskellige problematikker der er på spil, når det handler om skolefravær. Og hvor vigtigt det derfor er, at kommunerne laver netop fleksible indsatser for at hjælpe elever med bekymrende og problematisk skolefravær.

– Bekymrende skolefravær er et akut symptom, som kræver umiddelbar handling. Der kan være alle mulige udløsende faktorer til fraværet. Noget i familien, lidt drilleri eller andet i skolen, men efterhånden udvikler det sig, og tit gør et sammensurium af mange ting, sig gældende. Så sagerne er ofte meget komplekse og kræver flere forskellige indsatser.

– Forældrene får sværere og sværere ved at sende barnet i skole, barnet bliver mere og mere ked af det, isolerer sig osv. Det bliver en ond cirkel, som får lov til at udvikle sig til noget langvarigt og kronisk fravær, hvis man ikke går ind og handler på det hurtigt. Så fravær skal tages meget alvorligt, og der skal helst gøres noget ved det med det samme, forklarer Mikael Thastum.

Han mener heller ikke, at man kan sige noget entydigt om, hvilke børn, der rammes. I stedet understreger han, at problematisk fravær og skolevægring ikke kan puttes i kasser.

– Elever med problematisk skolefravær er en heterogen gruppe med mange forskellige bagvedliggende årsager til fraværet, og derfor skal fraværet også håndteres vidt forskelligt for hvert enkelt barn, pointerer Mikael Thastum.

– Skolefravær er et signalflag, der hejses, som viser, at der er et eller andet i det her barns liv, som ikke fungerer or dentligt. Et akut symptom, som kræver umiddelbar handling for at undgå, at omfanget og konsekvenserne af fraværet øges.

Systematisk registrering

Da skolevægring er et stigende problem, bør kommunerne have øget fokus på fravær i skolerne. Første skridt er en systematisk og minutiøs registrering af fraværet på skolerne. Ikke bare på dage, men helt ned på timebasis.

– Forudsætningen for, at man kan gøre noget ved skolefravær, er jo, at man overhovedet ved, hvor meget fravær de enkelte elever har. Her er det vigtigt at holde øje med, om nogle elever har bestemte timer eller bestemte dage, de aldrig kommer.

– For sådanne mønstre kan give bekymringsvækkende informationer om barnet, og når vi taler skolevægring og problematisk skolefravær, er forebyggelse det allervigtigste, forklarer Mikael Thastum.

Ifølge Mikael Thastum er skolerne forpligtede til at føre daglig kontrol med elevernes tilstedeværelse, og det skal også registreres elektronisk. Det kan dog nemt glippe i travlheden, og det er op til den enkelte skole at definere for eksempel lovligt og ulovligt fravær.

– Samtidig er det op til kommunerne at definere, hvad højt fravær er. Nogle kommuner har ingen definition, nogle definerer højt fravær som to fraværsdage om måneden, nogle 15 dage om måneden, andre igen fravær, der overstiger kommunens gennemsnitlige fravær. Og man får heller ikke altid fulgt op på sine fraværsgrænser, siger Mikael Thastum.

Grænseværdier for fravær

Da der ikke findes nogen videnskabelig begrundet grænseværdi, mener han, at kommuner i højere grad bør skele til en model, man bruger i Aarhus Kommune – hvor man har sat en lav tærskel for, hvornår den enkelte skole er forpligtet til at overveje, om en elevs fravær allerede er problematisk, er i risiko for at udvikle sig til problematisk fravær eller blot er et udtryk for legitimt fravær uden negativ betydning.

I Aarhus opererer man med begrebet ”opmærksomhedskrævende fravær” ud fra fire parametre: A. Fire eller flere fraværsperioder gennem seneste måned. B. 10 procent ulovligt fravær gennem seneste måned. C. 11 eller flere perioder med fravær gennem seneste skoleår. D. Mere end 10 procent fravær inden for det seneste skoleår.

– De to månedlige parametre gør det muligt at spotte begyndende fravær på et tidligt tidspunkt, og så skal man lave nogle algoritmer, så computeren fortæller, når elever har opmærksomhedskrævende fravær. Derefter kan de professionelle gå ind og kigge nærmere på fraværet – om der er en god grund, eller om der skal handles yderligere på det.

Tidlig indsats vigtig

Ud over den minutiøse registrering er tidlig opsporing og tidlig indsats over for problematisk skolefravær vigtigt, og her mener Mikael Thastum, at skolesocialrådgivere kan spille en vigtig rolle.

– Det er en rigtig god idé med skolesocialrådgivere, som har tid til at tage sig af fraværsproblematikken. Det viser, at skolen tager fraværsproblematikken alvorligt, og det, som oftest mangler, er jo fagprofessionelle – altså lærere – der har tid til at tage fraværet alvorligt. Fraværsproblematikker kan ikke løses ved at knipse med fingrene eller sige til forældrene, at nu skal de fandeme få deres barn i skole. Det er ofte udtryk for nogle ret komplekse problemstillinger, som selvfølgelig tager tid at få løst.

– Så det er rigtig hensigtsmæssigt at have en skolesocialrådgiver, som har tid til det her arbejde. Tid til at tage snakken med forældrene og barnet, tid til at involvere lærerne, tid til at holde de nødvendige møder. Og som har tid til – og også ved, hvor man kan dirigere familien hen til en mere specialiseret hjælp, hvis der er brug for yderligere hjælp, siger Mikael Thastum.

Handleplaner og alarmlister

Michelle Aarup Kristensen er formand for faggruppen Skole- og dagtilbudssocialrådgivere i Dansk Socialrådgiverforening, og til daglig arbejder hun som skole- og dagtilbudssocialrådgiver i Skive Kommune.

Hun er helt enig i, at skolevægring er et stigende problem, og at systematisk registrering er vigtig.

– Registrering af fravær er afgørende, men bestemt ikke den disciplin kommunerne og skolerne er bedst til. Men laver man handleplaner med alarmlister for eksempel ved 10 procents fravær, kræver det altså, at der bliver registreret, siger Michelle Aarup Kristensen.

Hun fortæller om et eksempel fra sin egen hverdag, hvor et barn tog på juleferie i udlandet og skulle have været retur i skolen den 14. januar.

– Jeg bliver kontaktet af skolen den 20. marts, hvor barnet stadig ikke var kommet i skole. Et barn, der vel at mærke stod registreret med en fraværsprocent på 3,4 procent. Så der er et udviklingspotentiale, både hos os i Skive og i mange andre kommuner, mener hun.

Faglig sparring

Som skole- og dagtilbudsrådgiver er man med til at afdække de faktorer omkring barnet, familien, skolen og klassen, der er årsag til skolevægring. Man kanaliserer videre til den rigtige hjælp, og nogle steder arbejder skolesocialrådgivere også med indsatser på skolen og i klassen såsom trivselsarbejde eller med forandringer i den pædagogiske praksis.

– Helt overordnet er skolevægring svært at arbejde med, for det kan handle om alt muligt, men en af de vanskeligste faktorer er, hvis skolevægringen handler om skolen, klassen eller læreren.

– Når vi som skolesocialrådgivere stiller spørgsmålstegn ved relationen mellem lærer og elev, bliver det svært, fordi det kan opfattes som kritik. Der handler det om at få et sprog, hvor man holder sig til faglig sparring. Hvor man for eksempel taler om måden, læreren ser på barnet. Er han bare provokerende og irriterende? Eller er det, fordi han søger kontakt? Hvor vi hjælper læreren med at få et andet syn på barnet, så vi sammen kan hjælpe og arbejde med fraværsproblematikken, siger Michelle Aarup Kristensen.

---

4 TYPER PROBLEMATISK SKOLEVÆGRING

Fravær grundet psykosociale årsager, eksempelvis angst, stress, depression, somatiske klager eller lignende. Børnene vil ved tanken om at skulle i skole vægre sig og være oprørte over det. Forældrene er vidende om barnets fravær og har gentagne gange forsøgt at få barnet i skole.

PJÆK:

Fravær uden acceptabel årsag. Ofte uden forældrenes viden. Fraværet er typisk motiveret af lysten til andre aktiviteter end undervisning så som at være sammen med venner.

FORÆLDREINITIERET FRAVÆR:

Kan være motiveret af en ligegyldighed over for skolen fra forældrenes side, eller at forældrene ikke er i stand til at varetage barnets behov og få det afsted om morgenen. I nogle tilfælde vil det forældreinitierede fravær også skyldes, at forældrene har behov for at have barnet hjemme, fordi barnet eksempelvis skal hjælpe til eller passe en af forældrene.

SKOLEINITIERET FRAVÆR:

Fravær motiveret af skolebaserede beslutninger. Det kan for eksempel være mangel på ressourcer og støtte til elever, som har brug for det i løbet af skoledagen.

Kilde: Mikael Thastum, professor i klinisk børnepsykologi på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.