Sammenhæng handler om meget mere end sundhed
LEDER: En bedre sammenhæng kræver ikke en grundlæggende omlægning af sundhedsvæsenet. I regionerne har vi allerede rigtig gode erfaringer med, hvordan blandt andre socialrådgivere på sygehusene bygger bro.
Siden 2017 er der kommet drypvise udspil i Sammenhængsreformen. Seneste skud på stammen er regeringens udspil til Sundhedsreformen, hvor regeringen vil nedlægge regionerne til fordel for en central, statslig styring af sundhedsvæsenet.
Spørgsmålet er, om vi er på rette vej hen mod en mere sammenhængende offentlig sektor – lige nu ser vi lovende takter på nogle områder, men der er bestemt også grund til bekymring.
Som et led i sundhedsreformen foreslår regeringen, at de opgaver, som regionerne varetager på det specialiserede socialområde, skal flyttes over til kommunerne. Derfor er vi i Dansk Socialrådgiverforening optaget af, hvad udspillet betyder for kvalitet og indhold i det socialrådgiverarbejde, som i dag udføres i regionernes socialafdelinger og specialinstitutioner.
Jeg er mildt sagt bekymret for, om kommunerne kan løfte de komplekse opgaver, som kræver specialiseret personale, hvis kvaliteten skal være i orden. Og den bekymring har Dansk Socialrådgiverforening – sammen med en række organisationer – gjort blandt andet Socialministeriet opmærksom på.
Samtidig er reformen uden finansiering. Socialrådgivere og kollegaerne i sundhedssektoren løber allerede alt for stærkt, så når politikerne forestiller sig, at de kan gennemføre en sundhedsreform, der skal skabe mere sammenhæng uden en ekstra krone, lyder det foruroligende urealistisk.
Når Lars Løkke og de øvrige politikere i forbindelse med sundhedsreformen taler om sammenhæng, er det som om, at de glemmer alt det, der ikke umiddelbart handler om medicinsk behandling. Nok er det afgørende, at der er sammenhæng mellem besøg hos den praktiserende læge, behandling på sygehus og opfølgning hos en speciallæge, men det er ikke nok for de borgere, der samtidig har sociale eller psykiske udfordringer – herunder også patienter, som er i krise for eksempel, fordi de frygter at miste jobbet, eller på grund af livstruende sygdom.
Her kan socialrådgivere på sygehusene være det socialmedicinske bindeled og være med til at sikre, at borgerne ikke falder ned mellem to systemer, når de bliver udskrevet. En bedre sammenhæng kræver ikke den grundlæggende omlægning af sundhedsvæsenet, som regeringen lægger op til. I regionerne har vi allerede rigtig gode erfaringer med, hvordan blandt andre socialrådgivere på sygehusene bygger bro mellem kommunerne og sundhedssektoren.
Senest dokumenteret med de såkaldte TUT-projekter (Tværfaglige Udgående Teams), hvor de fem regioner har gode erfaringer med at bygge bro mellem børne- og ungdomspsykiatrien på sygehusene og de kommunale forvaltninger. I de seneste mange år har politikerne desværre skåret kraftigt i antallet af socialrådgivere på sygehusene. Jeg vil gerne minde om, at der er hårdt brug for, at mange flere patienter møder socialfagligt personale, som kan skabe overblik over hele deres livssituation, og som kan møde dem som hele mennesker og ikke blot som en diagnose.
» Læs også artiklen “Det vil nedlæggelse af regionerne betyde for socialrådgiverne“.
Mads Bilstrup er formand for Dansk Socialrådgiverforening