Sådan varmer i op til afstemning om OK24

Lige nu kæmper Dansk Socialrådgiverforening for bedre løn og arbejdsvilkår til dig og dine fagfæller. Vi har brug for jeres opbakning for at sikre det bedst mulige resultat af forhandlingerne om en ny overenskomst (OK24). Læs med her og kom i OK-stemning med dine kollegaer.

Sådan kan du være med

Sammen er vi stærkest! Uanset om du har 1 minut eller 1 time, kan du være med til at kæmpe for socialrådgivernes løn og vilkår.

Har du 1 minut?
facebook.com/dansksocialraadgiverforening deler vi ­løbende historier om seje socialrådgivere, der fortjener mere i løn. Like eller del dem og vær med til at gøre opmærksom på fagets værdi.

Har du 5 minutter?
Aftal med dine kollegaer, at I skal stemme sammen for eksempel i frokostpausen, når ­afstemningen åbner i løbet af marts.

Har du 7 minutter?
Hjælp dine kollegaer med at melde sig ind i DS senest 1. marts, så er de garanteret penge i tilfælde af strejke eller lockout.

Har du 10 minutter?
Gå på opdagelse på socialrådgiverne.dk/ok24 og bliv klædt på til næste frokostdiskussion.

Har du 15 minutter?
Print flyers om overenskomstforhandlingerne og læg dem i dine kollegaers dueslag, på kantinebordet eller hæng dem på opslagstavlen. Du kan finde flyers på socialraadgiverne.dk/OK24/vaerktoejer.

Har du 30 minutter?
Løs kryds og tværs om OK24 med dine kollegaer. Download den her.

Har du 1 time?
Tag ordet i debatten. Skriv et debatindlæg til din lokalavis om, hvorfor du og dine kollegaer fortjener mere i løn. DS hjælper gerne med sparring og feedback.


Køreplan for OK24

Forhandlinger om OK24 kører efter planen fra december 2023 til slutningen af februar 2024. Men forud for det egentlige forhandlingsforløb har der været en længere proces:

Forår 2023
Indhentning af krav fra medlemmer over hele landet

Efterår 2023
Dansk Socialrådgiverforening behandler kravene

December 2023
Der udveksles krav med arbejdsgiverne i staten, kommuner og regioner.

December 2023 – februar 2024
Forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere

1. marts
Frist for at melde sig ind i DS for at være garanteret penge i tilfælde af strejke eller lockout

Forår 2024
Urafstemning blandt medlemmerne om resultatet


De forhandler din overenskomst
Dansk Socialrådgiverforenings forhandlingsdelegation består af forkvinde Signe Færch og DS’ regionsformandsskab Rasmus Balslev, Mie Vode Moll og Trine Quist.