Sådan får vi indflydelse på kampen om de kommunale velfærdskroner

Kampen om velfærdskronerne er i gang ude i kommunerne. Tre fællestillidsrepræsentanter fra Danmarks tre største kommuner fortæller, hvordan de får indflydelse på de kommunale budgetforhandlinger – og ikke mindst, hvordan de forbereder sig. Lige nu er de travlt optagede af at forklare politikerne om konsekvenserne af at svinge sparekniven.

Tilbage i februar havde Tina Mortensen, fællestillidsrepræsentant i Odense Kommune og regionsformand Anne Jørgensen, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd, inviteret Beskæftigelses- og Socialforvaltningens nye rådmand, Brian Dybro fra SF, til kaffemøde på regionskontoret.

– Han tog godt imod invitationen og spurgte ind til de forskellige udfordringer på beskæftigelsesområdet, hvor der er cirka 350 socialrådgivere ansat, fortæller Tina Mortensen og uddyber:

– Når der kommer en ny rådmand, så er det vigtigt at hilse på og lægge op til et godt samarbejde, hvor man kan være i direkte dialog, så man ikke bare krydser klinger i pressen. På mødet fungerede det fint, at vi var to fra DS. Jeg kunne fortælle om, hvordan arbejdet foregår konkret i forvaltningen, mens Anne (Jørgensen, red.) orienterede om DS’ overordnede strategier og især lagde fokus på, at det betaler sig at investere skattekronerne i socialt arbejde.

”Kun et plaster på såret”

Det var Tina Mortensens intention at gøre det klart for rådmanden, at på trods af, at der i 2017 er ”investeret” 70 millioner kroner i beskæftigelsesområdet og opnormeret med 180 medarbejdere – heraf 50 socialrådgivere, så er der stadig store udfordringer, som i store træk kan føres tilbage til den periode, hvor forvaltningen var en del af det såkaldte frikommuneforsøg, der startede i 2011 – som blandt andet har medført, at nogle ledige ikke har haft en samtale med en sagsbehandler i flere år.

– Mit vigtigste budskab var, at de 70 millioner kroner, som politikerne har investeret i beskæftigelsen sidste år, det har kun været et plaster på såret. Så hvis de vil have noget ud af investeringsprojekterne, have ledigheden ned og sikre, at vi socialrådgivere kan lave et ordentligt stykke socialfagligt arbejde, så er de nødt til at investere noget mere. Så kan det ikke nytte noget, at vi på grund af budgetoverskridelser skal ud i besparelse igen, for beskæftigelsesindsatsen er slet ikke oppe og køre endnu efter det store frikommuneforsøg.

Senest i april har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen da også fået syv revisionsbemærkninger for ikke at overholde loven. I begyndelsen af året blev der ansat 15 ekstra sagsbehandlere – men på grund af den alvorlige kritik af at være langt bagud med adviseringer, skal der ansættes yderligere syv sagsbehandlere.

Og det skaber nogle økonomiske udfordringer. Derfor var der på det andet møde med rådmanden i juni igen fokus på økonomi, og Tina Mortensen og Anne Jørgensen pointerede igen, at en sparestrategi ville være en rigtig dårlig løsning.

Der bliver lyttet

Og noget tyder på, at der bliver lyttet. I hvert fald kunne man i juli læse følgende udtalelse fra rådmand Brian Dybro (SF) på Fyens.dk:

”Hvor skal vi finde pengene henne? Vi kan ikke finde dem på et område, der har været kronisk underbemandet i mange år. Sparer vi på beskæftigelsesområdet, risikerer vi at trække tæppet helt væk under de investeringsprojekter, der skal give kommunen en bedre økonomi.”

Tina Mortensen pointerer, at de uformelle møder – de såkaldte kaffemøder – er vigtige for at sikre en god dialog.

– Det handler i høj grad om at have gensidig tillid til hinanden og ikke bare brokke sig over alt det, der ikke fungerer. Så vi skal både gøre opmærksom på det, der fungerer rigtig godt, og det, der bestemt ikke fungerer, og som de er nødt til at have fokus på. Så den personlige kontakt er vigtig, så man kan forklare sine kritikpunkter på en konstruktiv måde.

– Derfor har vi netop aftalt, at vi skal kontakte tre af de øvrige kommunalpolitikere, og så vil vi prøve at invitere hver enkelt til møde for at hilse på – men også for at fortælle om, at det betaler sig at investere skattekroner i socialt arbejde. Det skal vi nå, inden der er 1. behandling af budgettet den 19. september.

Husk de positive historier

Og for lige at vende tilbage til, at det også er vigtigt at fortælle de positive historier, så valgte Tina Mortensen at skrive et læserbrev, som i juli blev bragt på Fyens.dk under overskriften ”Ansætter 12 nye socialrådgivere – mere tid til den enkelte”.

– Jeg ville gerne gøre opmærksom på, at der også sker noget godt i Beskæftigelsescenteret, som ellers altid står for skud. Mit indlæg handler om, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har opnormeret Ungerådgivningen med 12 socialrådgivere, og det betyder, at den enkelte socialrådgiver har fået halveret sit sagstal og arbejder efter principperne i Sverigesmodellen. Det har været i gang siden 1. august.

Sideløbende med de uformelle møder har Tina Mortensen deltaget i en række formelle møder i MED-systemet. Medindflydelsesudvalgene på de forskellige niveauer bliver orienteret undervejs om udviklingen i budgettet – og der kommer flere møder i forbindelse med, at budgettet er blevet fremlagt.

– Efter præsentationen af budgettet, får Lokaludvalgene, hvor tillidsrepræsentanterne sidder med, mulighed for at komme med budgetbemærkninger. Bemærkningerne bliver samlet og bliver drøftet i Forvaltningsudvalget, hvor jeg er næstformand – og så kommer der en samlet budgetbemærkning fra Forvaltningsudvalget til byrådet.

– Derudover er jeg under en budgetproces i tæt dialog med alle socialrådgivernes tillidsrepræsentanter. Sammen har vi fokus på, hvordan tilbuddene til borgerne fungerer, men vi har lige så meget fokus på, hvordan vores kolleger trives – har vi hænder nok, hvor mange sager eller samtaler har den enkelte, og har de mulighed for at løfte sagerne rettidigt, forklarer Tina Mortensen.

Så I er godt forberedt til budgetforhandlingerne på baggrund af de møder, I har holdt?

– Jeg tænker, at vi er på forkant på den måde, at vi har gjort, hvad vi kunne både for at fortælle rådmanden om vores strategier og bekymringer, og jeg har også været en del i dialog med ledelsen og politikerne i Beskæftigelsesudvalget. Hvis der skal laves et sparekatalog, hvor konsekvenserne af besparelserne skitseres, så kommer vi også med ind over det, inden det præsenteres for politikerne.

Ved redaktionens afslutning var Odense Kommunes budgetforslag endnu ikke fremlagt.

Henviser til DS’ vejledende sagstal

I Københavns Kommune oplever Rikke Troelsen, som er fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet, også, at politikerne lytter. Som eksempel fremhæver hun, at Beskæftigelsesudvalget bruger DS’ vejledende sagstal som reference i et aktuelt budgetnotat om investeringer i flere sagsbehandlere.

Ifølge Rikke Troelsen startede det hele med jobcenter Lærkevej, som i sommeren 2017 kom under kraftig beskydning for dårlig behandling af borgerne. DS gik ind i sagen – og socialrådgiverne på Lærkevej besluttede blandt andet at skrive et debatindlæg med en konkret beskrivelse af deres arbejdsdag. Det foregik i tæt samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening.

Opmærksomhed i medierne

Da debatindlægget blev bragt i Information var det med til at sætte problemet på dagsordenen – også internt i kommunen – og kommunen nedsatte en task force til at undersøge sagsbehandlingen og afsatte penge til et forsøgsprojekt med nedsatte sagstal, som skal køre over to år.

I april konkluderede task forcen blandt andet, at det kræver en større investering og nedsatte sagstal, hvis der skal rettes op på sagsbehandlingen. Og det er dette forsøgsprojekt, som Rikke Troelsen vil have til at brede sig til andre afdelinger i kommunen.

– Mine kolleger på Lærkevej kan slet ikke få armene ned. De har tid til at have en ordentlig samtale med borgerne, de kan nå at forberede samtalerne, og de har oven i købet tid til at tage på hjemmebesøg hos de borgere, der ikke er i stand til at møde op på jobcenteret. Så nu begynder det at give mening.

Møde med politikere

Sammen med regionsformand Rasmus Balslev er fællestillidsrepræsentant Rikke Troelsen begyndt – i samarbejde med HK – løbende at være i dialog med flere af politikerne i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

– De er enormt positivt overraskede over, hvor godt det går med forsøgsprojektet på Lærkevej. Og vi er blevet enige med politikerne om, at vi hver især skal gøre, hvad vi kan, for at bringe projektet frem i lyset, så det ikke kun er os, der kender til det. Vi skal sikre, at de øvrige politikere i Københavns Borgerrepræsentation også får at vide, hvor godt det står til på Lærkevej, så de kan se, at det giver god mening at investere i socialt arbejde.

Derfor er der også endnu et debatindlæg på vej til dagspressen – hvor Rikke Troelsen blandt andet skriver om, at borgerne har fået en fast sagsbehandler og dermed slipper for at skulle fortælle deres historie forfra, hver gang de møder op på jobcenteret. Og i debatindlægget er der også ros til politikerne og direktionen for at have sat forsøgsprojektet i gang.

Rikke Troelsen pointerer, at der her og nu ikke er nogen sikkerhed for yderligere opnormeringer.

– Der går nok et stykke tid, før politikerne finder penge til de 289 ekstra sagsbehandlere, der skal ansættes for at kunne matche Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal. Det er et langt sejt træk.

Demonstration for velfærd

Og det ser – ifølge Rikke Troelsen – også ud til, at forhandlingerne om budgetterne bliver et langt sejt træk. Da politikerne i Københavns Kommune sidst i august fremlagde budgetforslaget for 2019, blev der lagt op til, at der skal spares godt 370 millioner kroner på københavnernes velfærd – herunder godt 10 millioner kroner på beskæftigelsesområdet og 70 millioner kroner på børn og unge.

Derfor har Dansk Socialrådgiverforening i København (DSK) sammen med de andre faglige organisationer i  Københavns Kommune arrangeret en demonstration på Københavns rådhusplads under sloganet ”Støt byens velfærd – vis dit hjerte”.

Forud for demonstrationen, har der været holdt et stormøde for flere end 400 tillidsfolk, hvor der ifølge Rikke Troelsen blev sat fokus på, at nedskæringer på den kommunale velfærd i høj grad skyldes økonomiaftalen, der hvert år indgås mellem regeringen og kommunerne, og ikke mindst budgetloven , som betyder, at kommunerne bliver straffet økonomisk, hvis de ikke overholder deres budgetter.

Og på Region Østs Facebook-side har Marie Vithen, fællestillidsrepræsentant for de københavnske socialrådgivere i Socialforvaltningen, inviteret socialrådgivere i regionen med til demonstration.

”Vi håber, I har lyst til at gå med og kæmpe for at sætte velfærden på dagsordenen. Der er hårdt brug for det i København og mange af jer må stå med de samme udfordringer om nedskæringer i kommunerne. Så find OK18-flaget frem og kom med os.”

Investeringsstrategi med i budgetforslag

I Aarhus Kommune er der også etableret et samarbejde på tværs af de faglige organisationer. Det fortæller Ida Louise Jervidalo, som er fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet.

– I forbindelse med budgetforhandlingerne vil vi indgå i et fagpolitisk samarbejde med de andre fagorganisationer i Aarhus, hvor vi er sammensluttet i Den Kommunale Fællesrepræsentation – og i det fællesskab kan vi markere os med en større stemme og argumentationskraft.

Og selv om der i skrivende stund ikke er planlagt demonstrationer, så kunne der være god grund til det, lyder vurderingen fra Ida Louise Jervidalo.

– Der er udsigt til besparelser. Der skal spares 224-241 millioner kroner årligt de næste fire år, og vi er netop blevet præsenteret for et sparekatalog for 2019 på 300 millioner kroner.

Hun forklarer, at besparelserne blandt andet skyldes, at et flertal i byrådet lagde en forventet gevinst på 200 millioner kroner ind i budgettet fra den forventede udligningsreform, som endte med at blive aflyst. Så de penge mangler nu i budgettet. Derudover bliver der fra 2019 også udgifter for cirka 75 millioner kroner på grund af andre økonomiske omlægninger.

– Fra politisk side har der været et ønske om, at der skal findes en relativt større del af besparelserne på det administrative område. Men derudover bidrager alle vores områder i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse til besparelserne, lige som de øvrige magistrat- området i kommunen også gør.

Sendte fagblad til ledelse

På trods af besparelserne håber Ida Louise Jervidalo også, at politikerne lader sig inspirere af Dansk Socialrådgiverforenings dagsorden om at investere i socialt arbejde.

– Vi kører benhårdt på for på alle niveauer at fortælle om de gode resultater, som vi hører fra andre kommuner herunder DS’ vejledende sagstal. Og i sidste uge skrev jeg til en af vores driftschefer samt beskæftigelseschefen, hvor jeg har fremhævet Hjørringmodellen og ungeindsatsen i Horsens – og sendt en pdf-fil med af vores seneste fagblad, som netop bragte en artikel om, at ungeindsatsen i Horsens var gået fra 80 til 35 sager.

– Der er indbygget forslag om forskellige investeringsstrategier i sparekataloget med henblik på at støtte den forebyggende indsats og sikre rette tilbud til rette tid. Konkret er der forslag om at investere i at ansætte 10 socialrådgivere på Familiecenteret, fire socialrådgivere i Voksenhandicap samt fire socialrådgivere i Center for Myndighed under Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Men det er forvaltningen, der har lavet sparekataloget, så i første omgang er det vores ledelse og direktion, der har lyttet.

Mindst mulig konsekvens

Da det blev en realitet, at udligningsreformen blev aflyst og kommunekassen i Aarhus ville mangle 275 millioner kroner i budgettet plus det, der i forvejen skulle effektiviseres af besparelser svarende til 550 stillinger i hele kommunen, advarede fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Aarhus Kommune, Trine Quist, mod endnu en sparerunde.

Hun blandede sig i debatten, og til dr.dk udtalte hun i april, at det var et kæmpestort problem at skulle finde så mange penge. Og at den vigtigste opgave bliver at se på, hvordan skaderne kan minimeres med mindst mulig konsekvens for både medarbejderne og borgerne i Aarhus Kommune.

Derudover sendte hun i sin egenskab af næstformand for FMU (FællesMed- Udvalget) et brev til alle medlemmer af Aarhus Byråd. Her blev politikerne advaret om, at det ville få fatale konsekvenser for både kvalitet og arbejdsmiljø, hvis så mange stillinger fjernes uden, at antallet af opgaver reduceres tilsvarende. Og i samme forbindelse anbefalede medarbejderne, at byrådet under årets budgetforhandlinger vælger andre veje end sparevejen til at finde finansiering til at imødegå de økonomiske udfordringer.

I forhold til det konkrete sparekatalog har alle tillidsrepræsentanterne i Aarhusklubben dagen efter offentliggørelsen af forslaget været samlet for at drøfte, hvilke konsekvenser de mener, at besparelserne medfører på deres arbejdsområder.

– Hvordan vi reagerer, vil afhænge af de konkrete forhold, og hvad der sker under forhandlingerne af budgettet. I første omgang vil alle tillidsrepræsentanter i dialog med deres socialrådgiverkolleger være med til at lave høringssvar fra de lokale arbejdspladsers MED-udvalg. Og vi overvejer som klubbestyrelse, om vi vil skrive et høringssvar alene fra Aarhusklubben – eventuelt i fællesskab med DS Region Nord, fortæller Ida Louise Jervidalo.


Sådan får du indflydelse

Har du og dine kolleger gode ideer til at gøre tingene på en ny måde – også efter kommunens budget er vedtaget – så kan I med fordel følge denne mini-guide:

1. LÆG EN PLAN MED DINE KOLLEGAER: Gå sammen i klubben og identificer, hvad det er for nogle socialfaglige problemer, I oplever. Hvad er løsningen – og hvad er gevinsten ved at gøre tingene på en ny måde? Vær konkret og begrund hvorfor netop dét er løsningen. Find modet frem og kast jer ud i processen sammen – hent erfaringer, hjælp og sparring hos andre.

2. HVAD MENER ANDRE? Undersøg hvad der rører sig politisk/ledelsesmæssigt, og tænk jeres forslag ind i det, beslutningstagerne er optagede af. Hvad er borgerens perspektiv på jeres problem? Hvordan vil jeres løsning hjælpe borgeren? Og hvad vil det betyde for kommunen?

3. STYRK JERES ARGUMENTATION. Vær konkret – i stedet for at tale i overordnede sætninger, så sæt konkrete ord og tal på. Find dokumentation, der underbygger jeres sag. Tal så alle typer af mennesker – og ikke bare fageksperter – forstår jer.

4. LAV ALLIANCER MED ANDRE TILLIDSVALGTE, faggrupper og lederne – hvem har samme ønsker og vil bakke op om det?

5. BRUG BÅDE DE FORMELLE OG DE UFORMELLE RUM – men anerkend de interne procedurer. Bring først jeres forslag til nærmeste leder. Hvis ikke lederen har handlerummet til ændringerne, så undersøg hvordan I får forslaget videre til andre ledere eller politikerne i kommunalbestyrelsen. Tænk over, hvordan I på kreative og sjove måder kan vise beslutningstagerne jeres forslag.

Hvordan socialrådgivere i højere grad kan få indflydelse på deres arbejde kommer til at fylde mere på tillidsrepræsentanternes grunduddannelse fra 1. januar. Og DS holder ligeledes i det nye år et særskilt kursus for erfarne tillidsrepræsentanter i netop temaet ”Indflydelse”. Mere information kommer i løbet af efteråret.

Kilde: Dansk Socialrådgiverforening

Følg budgetforhandlingerne

  • Følg med i den politiske behandling af budgettet. Enten gennem lokalpressen eller ved at overvære kommunalbestyrelsens møder, når den drøfter budgettet.
  • Tjek dagsorden og referat fra økonomiudvalget. Det er her de sidste ændringer diskuteres.
  • Hvis du har spørgsmål til høringen, kan du give dem til din fællestillidsrepræsentant/repræsentant i Hovedudvalget.
  • Høringen er ofte den sidste chance for at gøre indsigelser. I de fleste kommuner skal hver arbejdsplads og MED-udvalg (Medindflydelsesudvalg) give høringssvar sidst på sommeren.

DS’ vejledende sagstal

  • DS’ vejledende sagstal er et redskab til dialog om sagstal, normering og organisering, som ledere og medarbejdere kan bruge.
  • Dansk Socialrådgiverforening anbefaler vejledende sagstal for flere forskellige kommunale myndighedsområder: Børne-familie, børnehandicap, voksenhandicap, voksenpsykiatri, integration, sygedagpenge, kontanthjælp unge og voksne, ressourceforløb, m.v.
  • Sagstallene er vejledende, for der er mange faktorer, som har indflydelse på, hvor mange sager den enkelte socialrådgiver kan klare.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/sagstal