REGIONSLEDER: Ikke alle kan blive socialrådgiver!
"Lad os i fællesskab ranke ryggen."
For nylig passerede jeg et billboard i København med budskabet ”Ikke alle kan blive SOSU!”. Skiltet er en del af en rekrutteringskampagne for SOSU-skolerne, der nu forsøger sig med omvendt psykologi efter mange års forgæves rekrutteringsforsøg – og jeg kan lide det. Så meget, at jeg ikke har tøvet med at tyvstjæle ideen til titlen på denne regionsleder.
For det kræver noget både at blive og arbejde som socialrådgiver. Det må vi gerne være stolte af og stå ved. At vores fag er betydningsfuldt og kræver kompetencer, der ikke findes hos hvem som helst. At man er noget særligt, når man er socialrådgiver.
Jeg møder mange socialrådgivere, studerende og undervisere, som oplever, at det kniber med uddannelsens omdømme: At mange unge, der egentlig kunne blive fremragende socialrådgivere, fravælger vores uddannelse, fordi de ikke ser den som særlig prestigefuld. Det skal der simpelthen gøres noget ved, og jeg vil gerne opfordre alle fagfæller til at tage stoltheden over vores faglighed på sig og sige: Ikke alle kan blive socialrådgiver! Tøv for eksempel ikke med at kontakte DS, hvis du vil have hjælp til at skrive et læserbrev, der beskriver vores faglighed og arbejdes store værdi.
Samtidig er vi nok også nødt til at se i øjnene, at vi ikke kan ændre tendensen til færre ansøgere og et højt frafald på studiet uden politisk hjælp. Regeringens kommende udspil om professionsuddannelserne bliver afgørende, og jeg håber, at det indeholder et løft af vores uddannelse, så de studerende får mere undervisning, feedback og praktik – selv om der er vedholdende rygter om en forkortelse.
Derfor skal vi som samlet profession bruge debatten om den kommende reform til at lægge pres på politikerne, så de investerer i vores uddannelse. I DS er vi allerede i fuld gang og har blandt andet holdt møder med uddannelsesministeren, ligesom vi allierer os med de mange lokale politikere, som står med rekrutteringsudfordringerne i sidste ende.
Lad os i fællesskab ranke ryggen og vise omverdenen, at helhedssyn, etik, kommunikation, systematisk sagsarbejde og alt det, der gør os til eksperter i socialt arbejde, ikke er noget, man kommer let – eller billigt – til.