REGIONSLEDER: Endelig bliver urimelige forhold taget alvorligt

I over halvandet år har jeg sammen med socialrådgivere i Holstebro Kommune gjort opmærksom på urimelige forhold i familieafdelingen.

Vi har forsøgt at råbe ledelsen op – men indtil nu har det været forgæves. Og det til trods for en enormt alvorlig situation, som har ført til et påbud fra Arbejdstilsynet grundet dårligt arbejdsmiljø og eksempler på, at sagsbehandlingstiden er mere end et år, mens loven siger en tidsfrist på fire måneder.

Først da lokalpressen gik ind i sagen, fik politikerne øjnene op for situationens alvor. Jeg har i både TV Midtvest og lokalaviserne fortalt om mangel på kollegaer, arbejdspres, sygemeldinger og høj personaleomsætning. Lige som jeg har pointeret, at nyuddannede ikke bliver lært op, fordi der ikke er tid til det.

Ifølge påbuddet fra Arbejdstilsynet er arbejdspresset og arbejdsmiljøet så grelt, at det er forbundet med en sundhedsrisiko. Som regionsformand er jeg selvfølgelig bekymret for de socialrådgivere, som skal arbejde under umulige og ødelæggende vilkår. Men jeg er også bekymret for, hvordan den lange sagsbehandlingstid kan gå ud over sårbare familier. Problemer kan vokse sig større, fordi sager ikke bliver behandlet i tide.

Den forebyggende indsats er minimal under de her forudsætninger. Mens Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på dette område er 20-30, viser de seneste tal fra marts, at medarbejdere i familieafdelingen i Holstebro i gennemsnit har 39-49 sager.

Derfor er det også positivt, at kommunens politikere nu viser vilje til at løse en del af problemet ved, at de har afsat penge til fire ekstra, faste stillinger. Desværre løser det ikke den akutte situation i familieafdelingen. Jeg har sammen med socialrådgiverne i afdelingen forsøgt at dokumentere problemets omfang, og når man regner sygefravær og barsel med, mangler der faktisk 12,5 fuldtidsstillinger i afdelingen.

Ledelsen er godt nok ikke helt enige i det tal, men politikerne har erkendt, at de fire stillinger ikke er den endelige løsning, men det første skridt i den rigtige retning. Så herfra et opråb til politikerne om handling, der reelt kan sikre en ordentlig løsning nu og på lang sigt! Ikke bare for socialrådgivernes skyld, men også for de udsatte børn og familier.