Barnets lov: At mestre børneinddragelse
Ifølge aftalen ’Børnene Først’ skal en ny børnerådgiveruddannelse styrke socialrådgivernes børnefaglighed. To eksperter og Dansk Socialrådgiverforening ser et stort behov for kompetenceløft gennem videreuddannelse.
Socialt myndighedsarbejde med børn og familier kan være en svær balancegang. Socialrådgiveren skal tage ansvar for store beslutninger i barnets liv og samtidig give plads til barnets perspektiv og synspunkter. Med Barnets Lov får sidstnævnte en mere fremtrædende plads. Som der står i loven: ”Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold.”
Den nye lov giver bedre rammer for at arbejde ud fra et moderne børnesyn, mener lektor ved socialrådgiveruddannelsen Malene Kaa Rosted, der tidligere har arbejdet som socialrådgiver på børneområdet og i Børns Vilkår.
– Serviceloven kræver, at vi taler med anbragte børn første gang efter tre måneder og derefter hver sjette måned. Med Barnets Lov skal vi efter de tre måneder vurdere, hvad barnet har brug for af opfølgning. Det giver en unik mulighed for at lade barnet være med til at afgøre det, siger hun og påpeger samtidig, at det også er en faglig udfordring.
– Da jeg læste, skulle vi selvfølgelig møde barnet empatisk, men samtidig var der en ’vi ved jo bedre, hvad der er bedst for dig’-tilgang. Det moderne børnesyn handler om åbent at spørge, ’hvad er det gode for dig?’ Så må man pakke den viden, man har, om det gode børneliv, børns udvikling, helhedssyn og beskyttelses- og risikofaktorer lidt væk og bare lytte. Det er meget lettere sagt end gjort.
Ny børnerådgiveruddannelse
Derfor er der også brug for en ny børnerådgiveruddannelse, mener Dansk Socialrådgiverforenings forkvinde, Signe Færch.
– Inddragelse af børn og unge er en meget vanskelig opgave, der kræver løbende opkvalificering. Nu kommer Barnets Lov med endnu større krav – for eksempel får 10-årige nu partsstatus – og grundig oplæring og efteruddannelse er derfor, ligesom tid til arbejdet, helt afgørende for os.
Dansk Socialrådgiverforening har længe kæmpet for en obligatorisk videreuddannelse for socialrådgivere på børneområdet med fokus på inddragelse af og samtaler med børn, unge og familier samt tværfagligt samarbejde. Med aftalen ’Børnene Først’ tog politikerne første skridt med en arbejdsgruppe, der før sommer udarbejdede en model for den nye uddannelse. Dansk Socialrådgiverforening sad med i arbejdsgruppen, og forkvinde Signe Færch håber, at politikerne nu vil gøre uddannelsen til virkelighed.
– Uddannelsen er helt afgørende. Vores arbejde er allerede nu ekstremt komplekst og krævende, så det handler ikke kun om Barnets Lov. Vi skal som socialrådgivere have ret til et kompetenceløft, så vi efter noget tid på børneområdet kan sige til vores ledelse: ’Nu kræver loven, at jeg skal have videreuddannelse’. Det forventer jeg, at regeringen og partierne bag ’Børnene Først’ fører ud i livet, siger hun.
Også socialrådgiver Steen Bach Hansen, der arbejder som selvstændig konsulent og rådgiver på børneområdet, ser videreuddannelse som helt nødvendigt for socialrådgiverne.
– Det er særligt vigtigt med den nye lovgivning, hvor vi skal meget tættere på børnene. Socialrådgiverne skal være mere fagligt bevidste om, hvordan og hvorfor de vil holde børnesamtalen og hvilke overvejelser, de har, når de for eksempel beslutter at bruge De Tre Huse eller Playmobil som samtaleredskab. Det er afgørende for at sikre den faglige kvalitet og kontinuitet.
Han lægger stor vægt på, at uddannelsen bliver praksisnær.
– Den skal træne rådgiverne i praksis. Hvordan laver jeg analyser, hvordan forbereder jeg og gennemfører en samtale med børn, hvad gør jeg, når forældrene bliver vrede på mig. Men den skal også træne dem i at skrive journalnotater. Det skal gøre både praksis og sagsarbejde bedre. Træning, træning, træning, siger Steen Bach Hansen.
Styrket selvbillede
For Malene Kaa Rosted er det afgørende, at den nye børnerådgiveruddannelse gør socialrådgiverne endnu bedre til at få det, hun kalder for børnenes ’indefraperspektiv’, frem. Hun har selv som forsker analyseret samtaler mellem socialrådgivere og unge på video og bruger både videoklip og rollespil aktivt, når hun underviser de studerende på 3. semester. Og der er virkeligt meget at lære.
– Vi træner enkeltdele, for eksempel at sætte en ramme for samtalen, og hvordan man skaber et positivt, empatisk klima, viser interesse for barnet og etablerer en god kontakt. Hvordan man får de rigtige informationer fra barnet og samtidig har blik for at styrke barnets selvbillede, for eksempel ved at sige ’nej hvor var det sejt, at du kom i skole to dage i sidste uge’, frem for at fokusere på skolens bekymring for de tre andre dage. Vi kan se i videoerne, at mange socialrådgivere glemmer at styrke den unges selvbillede, fordi de føler, at de skal videre i samtalen. Det kræver, at vi slår ørerne ud, lytter efter, hvad børnene og de unge siger, og går med dem ned ad den vej, siger hun og fortsætter:
– Det er vigtigt med kompetenceløft. Vi er en generalistuddannelse. På 2. semester lærer de studerende om voksne i udsatte positioner og hele beskæftigelsesområdet. Og så skal de lære alle de mange ting om børn, unge og familier, herunder børnesamtalen, på 3. semester. Det er svært at mestre. Og det er først, når socialrådgiverne kommer ud og har kontakt med de rigtige børn og unge, at de får den praksiserfaring, de skal bruge til at videreudvikle deres faglighed. Derfor skal vi selvfølgelig have et kompetenceløft, siger hun.
DS’ forslag til børnerådgiver uddannelsen
Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsgruppe om børnerådgiveruddannelsen har udarbejdet tre forslag til uddannelsen.
- Alle socialrådgivere på børneområdet skal inden for de første to år efter ansættelse påbegynde en obligatorisk specialuddannelse. Der skal være mulighed for at få merit, hvis man i forvejen har efteruddannelse eller realkompetencer inden for området.
- Børnerådgiveruddannelsen knyttes tæt til praksis. Supervision og refleksion over egen praksis skal være et naturligt element i uddannelsen, og der skal samtidig afsættes en pulje til vikardækning i kommunerne.
- Børnerådgiveruddannelsen skal bygges oven på enten professionsbacheloren som socialrådgiver eller uddannelsen som socialformidler. Målgruppen bør være socialrådgivere og socialformidlere med mindst ét års erhvervserfaring som myndighedsperson.
Arbejdspres og økonomi
Dansk Socialrådgiverforenings seneste rundspørge på børneområdet – fra april 2023 – viser, at ni ud af ti socialrådgivere oplever et stort arbejdspres, hvilket har store konsekvenser for indsatsen. Det samme har kommunernes pressede økonomi. Læs rundspørgen ”Arbejdspres og økonomi: Rundspørge på børneområdet, april 2023”
Håndbog om Barnets Lov Social – og Boligstyrelsen udgiver en håndbog om Barnets Lov, som fungerer som en guide til loven. Den digitale udgave af håndbogen offentliggøres på styrelsens hjemmeside sbst.dk i november og følges op af en trykt version i december.