Barnets lov: ”Vi arbejder på at få lovens intentioner ind under huden”

Der findes en særlig type gave, som man halvt fortryder at have ønsket sig, når først man modtager den. Et IKEA-skab, for eksempel. Der er gode grunde til, at det indtager en prominent plads på ønskelisten: Det er praktisk, frigiver plads og gør hverdagen bedre. Problemet er, at det skal samles først, og i den proces kan der gå så meget galt.

For Charlotte Bøcher, der er børne- og familiechef i Favrskov Kommune og uddannet socialrådgiver, gælder noget af det samme for Barnets Lov, som træder i kraft den 1. januar 2024. På mange måder er loven en forbedring, men omstillingen, de står over for, kan godt virke uoverskuelig – og i modsætning til et IKEA-skab følger der ingen samleanvisning med.

– Jeg bruger nok 80 procent af min tid på det og har ansat en medarbejder på 25 timer, der udelukkende arbejder med omstillingen. Vi har et kæmpe diagram til at sikre, at vi husker det hele, siger hun og nævner i flæng: Nyt sagsflow, revideret journalsystem, kommunikationsplatforme til børn, GDPR, ny handleplan for æresrelaterede konflikter, nye kvalitetsstandarder, ny hjemmeside, nye samarbejdsprocesser, børnevenlige rum og meget mere.

Alt det skal tænkes ind og passes sammen, som brikker i et kompliceret puslespil. Så hellere et IKEA-skab, kunne man tænke. Men helt grundlæggende er Charlotte Bøcher positivt indstillet over for den nye lov og ser den som en mulighed for at forbedre sagsbehandlingen og inddragelsen af børn og familier.

– Vi ser det som en gave. Vi skal lave færre børnefaglige undersøgelser og i stedet screene hurtigt for at finde frem til, hvad der er behov for. Det letter det administrative arbejde og giver os bedre muligheder for at sætte en indsats i gang fra dag ét. På den måde får vi mulighed for hurtigere at hjælpe de børn, unge og familier som har behov for det, siger Charlotte Bøcher.

Inddragelse og tryghed

For at kvalificere omstillingen har Charlotte Bøcher nedsat arbejdsgrupper med medarbejdere og ledere. De skal blandt andet se på lovens krav om mere børneinddragelse og finde frem til, hvordan flowet mellem myndighed og udfører skal se ud efter nytår, hvor flere indsatser som nævnt skal sættes hurtigt i gang.

– Vi er nødt til at lade organisationen smage på det og massere det igennem. Derfor begyndte vi også, inden loven var vedtaget, så vi kan nå at få lovens intentioner ind under huden.

Generelt er inddragelse af medarbejdere et afgørende element i Charlotte Bøchers arbejde som leder. Hun har oplevet medarbejdere, der syntes, at en proces tog for lang tid, fordi hun insisterede på at få alles input inden en beslutning.

– Jeg forventer, at mine medarbejdere kan være i uvisheden. Jeg tror, at inddragelsen er vigtigere end frustrationen over uvisheden. Jeg elsker at spille med åbne kort og siger tit: ’Det ved jeg ikke noget om endnu, skal vi ikke prøve at blive klogere sammen?’ Det er jo dem, der er tættest på. De ved meget mere end jeg gør, siger hun.

Det kan være svært at sikre den rette balance, for mens nogle medarbejdere er mest trygge med et højt vidensniveau og løbende inddragelse, har andre mindre behov for at høre nyt, før der er truffet beslutninger. Det fortæller socialrådgivernes tillidsrepræsentant, Rikke Seliger, der arbejder i familierådgivningen.

– Det ville da være fedt, hvis ledelsen bare sagde ’rolig, vi har styr på det’. Men ærligheden og inddragelsen i processen giver os den tryghed, vi har brug for i sådan en omstilling. Det handler i høj grad om tillid, for vi får jo ikke alle mellemregninger at vide, og der er ikke enighed om alting, for eksempel tempoet i processen. Men der er tillid, siger hun.

Ny faglighed

Favrskov har sammen med en række andre kommuner deltaget i et partnerskab drevet af Kommunernes Landsforening og Komponent, der skal forberede dem på de omfattende forandringer, loven bringer med sig. Derfor har de allerede arbejdet med omstillingen i et års tid ud fra en såkaldt parathedsanalyse, der viser, hvad de skal være opmærksomme på for at leve op til lovens krav og intentioner.

I Favrskov pegede analysen blandt andet på, at de fremover skal arbejde mindre specialiseret og opdelt for så vidt muligt at sikre familierne en fast socialrådgiver. Det betyder, at familierne fremover beholder den socialrådgiver, de først har fået tildelt, også selv om behovene ændrer sig. Derfor skal socialrådgiverne også i højere grad samarbejde på tværs af afdelinger og med familiens samlede behov for øje.

– Tidligere var vores familieafdeling også opdelt og havde for eksempel et ungeteam. Vi har arbejdet meget med faglige specialer og faglig dybde, og det har måske kostet flere skift. Nu skal familierne blive i den afdeling, de starter i. Kommer der så for eksempel et handicap til, kobler vi en fra specialrådgivningen på sagen som 2’er, forklarer Charlotte Bøcher.

Kort fortalt skal der fremover være et tværfagligt modtageteam med både socialrådgiver, PPR, udfører­enheden og sundhedsplejen, der vurderer, hvad nye børn og familier umiddelbart har brug for, koordinerer indsatsen og hurtigt visiterer dem enten direkte til en indsats, til familierådgivningen eller til børnehandicap (der skifter navn til specialrådgivningen).

Som det er nu, visiteres familien til en af de to afdelinger på baggrund af, om de sociale udfordringer eller behovet for kompenserende støtte fylder mest. Efter omstillingen vil den tungestvejende problemstilling indikere, hvilken afdeling der kan hjælpe barnet eller den unge bedst.

Sig selv som indsats

Socialrådgiver Mia Vestergaard og hendes kolleger i specialrådgivningen ser frem til forandringerne med både forventning og bekymring.

– Vi regner med at få øje på problemerne hurtigere end nu. I dag kan der være mange skift, og så bruger hver socialrådgiver enormt lang tid på at finde ud af, hvad problemstillingen er. Men jeg er også bekymret for de forventninger, der kommer til os som rådgivere, og hvor stor en rolle, vi skal spille i barnets liv, med de ressourcer vi har nu.

Samtidig er der forskellige holdninger blandt socialrådgiverne til den faglige omstilling, de står over for, fortæller hun.

– Vi skal bruge os selv og vores faglighed mere og være mere hos familierne. Vi skal være en indsats i os selv og kunne give dem værktøjer frem for at lade andre gøre det. Det er en anden faglighed, end vi er vant til, og kan godt være svært for nogen. Nogen vil trives, andre vil være udfordret, siger Mia Vestergaard og tilføjer, at hun selv ser en stor udfordring i at leve op til kravet om øget inddragelse, når det gælder børn med funktionsnedsættelse.

– Jeg føler mig ikke helt rustet til at passe ordentligt på børnene i det her. Vi vil gerne give børnene en oplevelse af at blive hørt og inddraget, men hvordan gør vi det, når der er tale om børn uden indsigt i egne udfordringer? Hvordan taler jeg med børnene om noget, de ikke har holdninger til? Mange af de børn og unge, vi har, kan tale med os i maksimalt fem minutter, og hvordan får vi så det rigtige ud af samtalen? Hvor meget skal vi forstyrre dem? Og hvor mange kan de rumme at tale med? De er måske tilknyttet PPR, psykiatrien, har lærere, ergoterapeuter og så videre. Her bliver jeg så endnu en i rækken, siger hun og påpeger samtidig, at de i Favrskov allerede gør meget af det, Barnets Lov foreskriver, for eksempel at minimere sagsbehandlerskift og inddrage børnene mere.

Fra lineær til cirkulær

Den politiske ambition med Barnets Lov finder man allerede i titlen til lovens forløber, den politiske aftale Børnene Først fra maj 2021. Ifølge aftalen skal Barnets Lov ”stadfæste et tidssvarende børnesyn, der både i lovgivning og praksis skal sikre, at børn ses i deres egen ret, får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets stemme får større betydning i sagsbehandlingen.”

Dette nye børnesyn er en af de to bærende søjler i Barnets Lov, mener Charlotte Bøcher. Den anden er en ny og mindre skematisk måde at arbejde på, og her er et af de centrale elementer i Barnets Lov det nye sagsflow, der blandt andet betyder, at alle sager indledes med en hurtig screening.

Charlotte Bøcher kalder det for en ændring ’fra en lineær til en cirkulær’ måde at arbejde på.

– Når vi i dag får en familie ind og vurderer, at der skal laves en børnefaglig undersøgelse, går der ofte op til fire måneder. Så laver vi en handleplan og visiterer til indsatser. Så følger vi op efter tre måneder, seks måneder og så videre. I det nye system sætter vi en indsats i gang med det samme og arbejder så sideløbende på at finde ud af, om der er behov for en børnefaglig undersøgelse. Socialrådgiveren skal være i tæt kontakt med familiebehandleren, løbende sikre at barnet forstår, hvad der er i gang, vurdere om hun selv skal tættere på familien eller ej, siger Charlotte Bøcher og understreger, at hun godt ved, at det kan blive en stor udfordring for både medarbejderne og lederne.

– Det er rigtig godt, men også vildt udfordrende. Hvordan ved man, hvornår man har overholdt lovgivningen? Hvordan bliver man målt på det? Hvordan kan man både slippe medarbejderne fri og styre samtidig?

Tillidsrepræsentant Rikke Seliger ser en kæmpe fordel i, at udgangspunktet fremover er hurtig indsats til alle frem for en tung undersøgelse.

– Når familierne henvender sig, har de måske allerede talt med netværket om problemerne. Det kan tage lang tid at se udfordringerne i øjnene og tage tilløb til selv at henvende sig, måske med hjælp fra institution eller skole. Vi skal hjælpe familierne på det tidspunkt, hvor de har valgt at vise sig sårbare, for her vil de sædvanligvis være mere klar til at tage imod hjælpen. Derfor er den første henvendelse tæt på et ideelt tidspunkt at starte indsatsen op frem for fire måneder senere. Det er guld værd med en hurtig vej ind, siger hun.

Retssikkerhed

I offentligheden har organisationer som tænketanken Justitia og RIFT udtrykt bekymring for, at Barnets Lov kan forringe børns og familiers retssikkerhed. Og ifølge Charlotte Bøcher er der ingen tvivl om, at der bliver et arbejde med at sikre den rette balance mellem fleksibilitet, mindre dokumentation og færre proceskrav på den ene side og retssikkerheden på den anden side.

– Det kræver tålmodighed. Vi skal give Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen noget tid. Det er en helt ny lov, og der kan være mange huller i osten, men man kan ikke forudse alle problemer. Og så må vi tage dem hen ad vejen.

Hun peger dog allerede nu på en mulig udfordring, når familiebehandlere eller andre fagpersoner, der ikke er vant til at dokumentere med fokus på lovgivningen, får større indflydelse i sagens afdækning eller undersøgelse.

Tillidsrepræsentant Rikke Seliger er enig i, at det fortsat er et åbent spørgsmål, hvordan man både opnår mindre og sikrer tilstrækkelig dokumentation.

– Socialt arbejde kræver jo skriftlig dokumentation. Jeg er nysgerrig på, hvordan det vægtes fremover, så vi blandt andet sikrer bedst mulig vidensdeling allerede tidligt i forløbet, når de skriftlige dokumentationskrav ændres samtidig.

Sagstal og arbejdsmiljø

Mens flere af de vigtigste elementer i Barnets Lov flugter med Dansk Socialrådgiverforenings udspil ’Tæt på Barnet’ fra 2020, er der fortsat ingen krav til kommunerne om at sætte et loft over antallet af sager pr. socialrådgiver. Man kan håbe, at færre proceskrav og mere fleksibilitet kan frigive tid, men de nye krav om blandt andet mere børneinddragelse kræver til gengæld også mere tid – og i mange kommuner er socialrådgiverne på børneområdet meget pressede.

I Favrskov kender Rikke Seliger udmærket til det usunde pres, der følger af et for højt sagstal. Da hun blev ansat som socialrådgiver for 14 år siden, havde hun 62 sager, hvilket gjorde det meget vanskeligt at opfylde lovkravene for sagsbehandlingen. I dag ser det anderledes ud, fortæller hun.

– Lige nu er sagstallet i Familierådgivningen lavere end nogensinde før, og det mærker vi tydeligt på arbejdsmiljøet. Vi kender børnene og forældrene og har en helt anden relation til dem. Kompleksiteten i sagerne er ofte høj, så det er vigtigt, at vi har plads og tid til at tale og sparre med hinanden i kollegagruppen. På den måde kan vi bedre rumme de svære sager og de høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Der er også tid til det mentale break med en snak over en kop kaffe. Jo mere overskud vi har til at være den bedste udgave af os selv, desto bedre, siger hun og tilføjer, at de er meget opmærksomme på arbejdspresset i de forskellige afdelinger.

– Vi hjælper hinanden, når der er brug for det. Vi har hele tiden fokus på at sikre trivslen og et godt arbejdsmiljø. Det kræver selvfølgelig de nødvendige ressourcer, særligt i forbindelse med implementeringen af den nye lovgivning.

I afdelingen for børnehandicap er Mia Vestergaard bekymret for, om der er ressourcer nok til, at hun og kollegerne kan løfte de nye opgaver.

– Jeg tror, at ambitionerne og meget af omstillingen risikerer at falde til jorden uden flere ressourcer. Vi skal lave færre paragraf 50-undersøgelser, men det fylder ikke så meget her hos os, og vi har allerede nu mange sager, siger hun og understreger, at hun i øvrigt ser positivt på omstillingen.

– Det bliver rigtigt godt, hvis vi har ressourcerne. Vi vil så gerne møde børnene mere og danne en god relation til forældrene. Vi møder en del forældre med modstand mod, at vi skal møde børnene. De er bekymret for, om vi lægger mere vægt på det, vi ser på kort tid i samværet med børnene, frem for det, forældrene beskriver. Nu kan vi sige, at det skal vi, fordi loven siger det, og det giver os et meget bedre indblik i børnenes trivsel. Hvis bare vi får ressourcerne, bliver det utroligt godt.

Svært at ramme plet

Leder Charlotte Bøcher ser ikke mangel på ressourcer som det store problem i Favrskov. For hende handler det om at finde ud af, hvordan de skal fordeles. Det gælder også de penge, der følger med til at sætte to socialrådgivere på svære sager.

– Jeg er optaget af at fordele ressourcerne rigtigt, og det er svært at føle sig sikker på at ramme plet her, inden loven er trådt i kraft. Vi ved, at der for eksempel skal deltage to rådgivere i alle møder med børn, når der udarbejdes børnefaglige undersøgelser, og at der skal to rådgivere på tilsynsbesøg. De to ting kræver meget forskellige ressourcer. Jeg er nødt til at lave et nedslag om et år for at se, hvordan arbejdstrykket ligger og så sikre, at der er folk nok til opgaverne, siger hun.

Der venter Favrskov og de øvrige kommuner et stort arbejde med at blive klar til den 1. januar. Og selv derefter vil der gå noget tid, før medarbejderne og organisationen har fundet sig til rette i de nye rammer. De sidste brikker i puslespillet falder først på plads hen ad vejen.

---

Hovedpunkter i Barnets Lov

1. Styrket børneinddragelse
   Socialrådgiveren skal inddrage barnet eller den unge løbende og følge op senest tre måneder efter, at indsatsen er sat i værk. Derefter skal opfølgning ske efter en faglig vurdering med inddragelse af barnets eller den unges ønsker og behov. Der er ikke fastlagte krav om børnesamtaler, bortset fra ved underretninger om overgreb.
2. Nyt og mere fleksibelt sagsforløb
   Der er ikke længere krav om børnefaglige undersøgelser i alle sager. I stedet indledes alle sager med en screening for at finde ud af, om der er behov for en yderligere afdækning. Er der det, skal der enten foretages en afdækning af problemstillingen og behov for støtte eller i alvorlige eller komplekse sager en børnefaglig undersøgelse. Støtten kan under alle omstændigheder sættes i gang umiddelbart efter screeningen.
3. To socialrådgivere på svære sager
   I mere alvorlige sager skal to socialrådgivere deltage i møder med barnet eller den unge. Det samme gælder samtaler i forbindelse med tilsynsbesøg hos anbragte børn og unge.

Barnets Lov udløber af aftalen om Børnene Først fra 2021.

---

Fra nytårstale til Barnets Lov / OM DS’ ønsker og krav

Efter statsministerens nytårstale i 2020 fulgte en ophedet debat om anbringelser. Mange udtrykte bekymring for, om en politisk målsætning om flere tidlige anbringelser for eksempel ville betyde lovkrav om flere anbragte børn.

Sådan blev det ikke. I processen frem mod vedtagelsen af Barnets Lov har Dansk Socialrådgiverforening kæmpet hårdt for mere fleksibilitet, større fagligt handlerum og fokus på tidlig og hurtig indsats. Resultatet er tydelige socialrådgiver-aftryk på loven, fortæller forkvinde Signe Færch.

– Med screeningen kan vi hurtigt afdække sagen og sætte indsatser i gang. Det vil gøre sagsbehandlingen mere smidig og sikre, at vi kan hjælpe mange børn og familier tidligere og hurtigere, siger hun.

Signe Færch understreger samtidig, at implementeringen og økonomi er afgørende for, om loven bliver en succes.

– Partierne bag Barnets Lov har et stort ansvar for at løfte området. Jeg er bekymret for, om kommunerne kan leve op til lovens intentioner. De er ekstremt pressede økonomisk, og der er hårdt brug for bedre arbejdsforhold, så vi ikke bliver syge af at gå på arbejde, understreger hun.

Implementeringen af loven skal evalueres i 2026 og igen i 2028 af en arbejdsgruppe under Socialministeriet, hvor Dansk Socialrådgiverforening sidder med.

---

Kompetenceudvikling i Barnets Lov
Det kræver en særlig indsats, når ny lovgivning skal implementeres i praksis. I kølvandet på Barnets Lov har Social- og Boligstyrelsen derfor igangsat en række aktiviteter med fokus på kompetenceudvikling: Kurser, webinarer, workshops samt e-læringsmoduler. Kurserne, som tilbydes alle kommuner, er finansieret af Social- og Boligstyrelsen og er gratis.
» Læs mere på barnetslovipraksis.dk

---

Bag om historien
Med Barnets Lov, som træder i kraft 1. januar 2024, stilles der en række nye krav til sagsbehandlingen på børneområdet. Det betyder, at der er behov for at gentænke den måde, som børneområdet er organiseret på. Socialrådgiverne skal blandt andet arbejde med et nyt sagsflow, være to på komplekse sager og sikre løbende inddragelse af børn og unge. Hvordan gør kommunerne sig klar til at implementere Barnets Lov – og hvad betyder det for socialrådgivernes praksis, faglighed og arbejdsmiljø? Det har vi spurgt socialrådgivere og eksperter om.