Refleksion: ”Jeg har arbejdet med kvinder, som synes, det er svært at forlade fængslet”

Vores 10 kvinder flytter inden længe fra Herstedvester Fængsel. Ombygningen af Jyderup Fængsel til et rent kvindefængsel er snart færdig, og der skal kvinderne afsone deres dom. Baggrunden for flytningen er en politisk beslutning om at styrke og målrette det vigtige resocialiserende arbejde, som foregår i fængslerne.

Jeg har i mit arbejde som socialrådgiver i Herstedvester Fængsel mødt mange forskellige kvinder. Det resocialiserende og tværfaglige arbejde med kvindernes sociale problemer har ofte ført til, at kvinderne står mere ressourcestærke og et andet og bedre sted i livet, når de er færdige med at afsone.

I det resocialiserende arbejde har vi blandt andet fokus på, at de indsattes relationer til omverdenen bliver mere afklarede, mere stabile og stærkere. En del af kvinderne har børn, og jeg taler med kvinderne om, hvorfor det er vigtigt, at mor ringer hver onsdag aften klokken otte, når hun har lovet det. Så barnet trods afstanden oplever at have en nærværende mor og kan tænke: ’Jeg glæder mig til at fortælle hende om min fødselsdag. Frem for: ’Hov, nu ringede mor ikke. Gad vide, om der er sket hende noget.’

Jeg har arbejdet med kvinder, som er enormt taknemmelige over den socialfaglige indsats og som faktisk synes, at det er svært at skulle forlade fængslet. For hvem skal så hjælpe dem med gode råd, så de kan fastholde deres nye kurs i livet? Jeg har tidligere forsikret dem om, at de gerne måtte ringe til mig, hvis de fik brug for det.

Når vi snart siger farvel til vores kvinder her i Herstedvester, er jeg sikker på, at mine kolleger i Jyderup vil fortsætte det gode, resocialiserende arbejde.