Forskeren: Ungdomskriminalitetsnævn –
”De unge oplever, at straf og tilsyn fylder mere end fremskridt”

Indgribende og ufleksible forløb – og meget fokus på tilsyn og en oplevelse af straf. Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport om systemet med Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorgen. Seniorforsker Britt Østergaard har været tovholder på undersøgelsen.

Hvordan oplever unge og forældre balancen mellem hjælp og straf i det nye system?

– De unge oplever, at straf og tilsyn fylder meget. At systemet har fokus på fejltrin frem for fremskridt. Foranstaltningerne er de samme som under Barnets lov, men de kan iværksættes uden samtykke – og er underlagt tilsyn i Ungekriminalforsorgen. Der kan være krav om at møde i skole eller klub, og udeblivelse udløser ”gult kort.”

Risikoen for reaktioner ved overtrædelser af vilkår i forløbet fylder meget, da den unge kan blive genindstillet til nævnet og få skærpede indsatser – for eksempel anbringelse i en sikret institution.

Hvad gør det ved de unge?

Vi mødte flere, der gav op på systemet, fordi de bliver mødt med så mange krav og vilkår, som de ikke kan honorere. De venter bare på at fylde 18 år og komme ud af systemet. En anden gruppe føler sig fanget, fordi de oplever, at der kun er fokus på fejltrin. Selv om man virkelig prøver at leve op til alle krav og vilkår, så bliver der kun fokuseret på den ene dag, man ikke har været i skole – fremfor alt det, der fungerer.

Samtidig kan det være konfliktfyldt for de voksne omkring de unge. For forældrene skal ”anmelde” deres børn, hvis børnene for eksempel ikke overholder hjemmetidspunkter, ligesom læreren og pædagogerne skal rapportere om de unge. Så de relationer kan blive mistillidsfyldte.

I konkluderer, at der er behov for grundlæggende ændringer i systemet. Hvilke?

Man har skruet et system sammen, som ikke står på viden fra forskning. I stedet for at ændre værktøjskassen, flytter man blot beslutningskompetencen væk fra kommunerne og lægger yderligere lag af tilsyn og kontrol ovenpå. Men hvis de eksisterende redskaber og indsatser ikke virker, så gør mere kontrol det ikke nødvendigvis bedre.

For at lykkes med at støtte de mest udsatte børn og unge i en meningsfuld vej væk fra kriminalitet, kræver det sociale relationer præget af tillid, positive forventninger og plads til at fejle.

Hvordan kan socialrådgivere bedst håndtere det nuværende system?

Jeg håber, at socialrådgiverne vil bruge den information, der kommer fra de tilsynsførende, som har månedlige tilsynsmøder med børnene, til at sikre, at børnene faktisk er i tilbud og indsatser, der hjælper dem videre, og hvor de er i trivsel. Samtidig kan socialrådgiverne være opmærksomme på, at børn og unge oplever forløbene som indgribende og i højere grad indstille til ophør, så forløbene ikke bliver så langvarige.


Britt Østergaard er seniorforsker, cand.scient.soc., ph.d. i ­kriminologi ved VIVE og har stået i spidsen for undersøgelsen ”Børn og unges møde med Ungdoms­kriminalitetsnævn og Ungekriminal­forsorg”, som er lavet i samarbejde med ­Københavns Professions­højskole.

» Læs hele rapporten på vive.dk


Ungdomskriminalitetsnævn
I 2019 trådte en ny reform i kraft med fokus på tidlig og konsekvent indsats mod ungdomskriminalitet. Reformen indførte Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg til behandling af sager med 10-17-årige mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet.


Lyt til Velfærdprofetens podcast ”Bekæmpelse af ungdomskriminalitet – kontrol eller omsorg”, som tager udgangspunkt i VIVE-rapporten.

» Find den, hvor du plejer at høre podcast.