”Vores vigtigste opgave er at sikre, at borgerne ikke mister deres bolig”

Opsøgende socialrådgiver Elizabeth Vestergaard møder udsatte ­ældre i Odense dér, hvor de er. Med ­vedholdende kontakt og konkret hjælp forebygger hun hjemløshed og skaber ro i kaotiske liv.

”Vores vigtigste opgave er at sikre, at borgerne ikke mister deres bolig”

Foto: Hung Tien Vu

I onsdags var en god dag. Jeg afsluttede en sag med en mand med sindslidelse. Nogle naboer kontaktede os for et stykke tid siden, og så mødte vi ham i hans lejlighed. Han havde det virkelig dårligt. Og det, der fyldte lige der, var, at han havde fået en rykker fra biblioteket. Jeg sagde, at det kunne jeg hjælpe med. Og han blev så glad. Det endte med, at han blev indlagt, og nu bor han på et bosted. Han har fået ro på, er medicineret – og han har det godt.

Jeg arbejder i et opsøgende team i Odense Kommune efter servicelovens paragraf 99. Vi reagerer på bekymringshenvendelser om borgere over 67 år. Henvendelserne kan komme fra naboer, boligforeninger, læger, socialsygeplejersker eller butikker. Vi kan også selv få øje på noget bekymrende, når vi cykler rundt i byen.

Uforudsigelig arbejdsdag

Når jeg står op om morgenen, ved jeg aldrig præcis, hvordan dagen skal forløbe. Jeg har ting i kalenderen, men så sker der noget, som jeg er nødt til at tage mig af. Jeg kan godt lide uforudsigeligheden og at bruge min faglighed til at vurdere og handle. Det opsøgende arbejde passer godt til mig. Jeg er ikke bange for at banke på hos mennesker eller at tage kontakt til borgere, der står på torvet og drikker.

Når vi kommer ud til borgere, siger jeg ofte: ”Nogen er bekymrede for dig. Må vi komme ind og snakke?” De første gange åbner de måske kun døren på klem. Så vender vi tilbage igen. Og igen. Medmindre de beder os lade være.

Forebygge hjemløshed

Vores vigtigste opgave er at sikre, at borgerne ikke mister deres bolig. Det kan være mennesker med psykiske lidelser, socialt udsatte eller alkoholmisbrug. Nogle har massive samlerproblemer eller lever under forhold med lugtgener eller rotter. Andre er så digitalt udsatte, at de ikke kan bruge netbank eller e-Boks, og så hjælper vi blandt andet med fuldmagter og kontakt til banker.

Jeg har faktisk en del borgere, der har været på arbejdsmarkedet det meste af deres liv, men måske har sygdom gjort det svært for dem. Eller det kan være mænd, der har boet sammen med deres forældre, og i dag havde de nok fået en diagnose. Men de har kunnet passe et job. Så dør forældrene, og så forsvinder strukturen omkring dem. De ved ikke, hvordan man køber ind og får vasket tøj. De bor måske i et hus, og tingene hober sig op omkring dem.

Jeg var med til at starte ’Team Opsøgende Ældre’ i 2014, og jeg har altid haft et blødt punkt for mennesker, der har brug for hjælp. Jeg er vokset op med, at man hjælper dem, der har det svært. Men jeg er ikke en ”hattedame,” som man kaldte det, da jeg gik på studiet. For mig er det, jeg laver, rigtigt socialrådgiverarbejde. Det handler om at se, hvad det enkelte menneske har brug for – og prøve at hjælpe med det.


CV Elizabeth Vestergaard

2018 –  Opsøgende socialrådgiver/Støtte-kontaktperson i Team Opsøgende Ældre ved Ældre-Handicap-forvaltningen, Odense Kommune

2014 – 2017   Opsøgende socialrådgiver/Støtte-kontakt­person på voksenområdet ved forskellige ­forvaltninger i Odense Kommune

1999 – 2013   Odense Kommune, først i Vejledning/Uddannelse, derefter Garvergården/Center for Særlige Sociale Indsatser.