Godtgørelse til socialrådgivere i Kriminalforsorgen

19 socialrådgivere vil samlet set modtage 540.000 kr. i godtgørelse fra Kriminalforsorgen Det skyldes, at Kriminalforsorgen over en længere periode har brudt 48-timersreglen.

19 socialrådgivere vil samlet set modtage 540.000 kr. i godtgørelse fra Kriminalforsorgen Det skyldes, at Kriminalforsorgen over en længere periode har brudt 48-timersreglen.

Fra 2016 til 2022 brød Kriminalforsorgen den såkaldte 48-timersregel for en række medarbejdere – heriblandt også flere socialrådgivere. Reglen betyder, at den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid for en medarbejder – over en periode på fire sammenhængende måneder – ikke må overstige 48 timer. 

Kriminalforsorgen er på den baggrund blevet pålagt at gennemgå de pågældende medarbejderes tidsforbrug. I denne proces har DS medvirket for at sikre, at de pågældende medlemmer fik den godtgørelse, som de har været berettigede til.  

Sagen er nu afsluttet, og de 19 medlemmer modtager en godtgørelse på samlet set 540.000 kr. i midten af december. Det enkelte medlem modtager mellem 10.000 og 50.000 kr. alt efter alvorligheden af bruddet på 48-timersreglen.  

Få personlig rådgivning fra DS

Har du brug for hjælp?

Hvis du har et problem, der ikke kan løses på arbejdspladsen – eller ikke har en TR – kan du kontakte medlemsservice.

Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål på telefon 70 10 10 99

Skriv til os – kontakt@socialraadgiverne.dk