PRAKSISKLUMMEN: Genforenet med søn – trods sort snak

af Louise Marie Friis, der er sundhedssocialrådgiver ved Odense Universitets­hospital

Leas øjne er forgrædte og hævede, da hun sidder overfor mig. Det er ellers en glædelig dag. Hun skal udskrives efter to måneders indlæggelse efter en hjerneblødning. Væk er livet som folkeskolelærer, og rollen som enlig mor til den otte-årige Max er sat på pause. Lea kæmper sig tilbage, men sproget er en udfordring, ordene vil ikke forme sig, som hun tænker dem. Og nogle gange bliver det sort snak. Med træning begynder ordene at forme sig tydeligere i munden.

Lea har altid boet alene med sønnen. Forholdet til Max’ far er anspændt. Lea har fuld forældremyndighed, og retten har fastsat begrænset samvær med far. Under indlæggelsen bor Max hos sin far, som nægter at lade Max se mor mere end et par gange under hendes indlæggelse. Far vrænger ad Lea og kalder hende for spasser. Lea får en genoptræningsplan, og det aftales, at Leas mor flytter ind hos dem i den første periode efter indlæggelsen.

Denne morgen skal Lea udskrives. Men dagen forinden modtager hun et brev i e-boks fra børne- og ungeafdelingen. Hun skal møde på kommunen næste formiddag klokken 11. Far har henvendt sig til kommunen med besked om, at han ikke vil udlevere Max. Faderen mener ikke, at Lea er i stand til at tage vare på Max og sig selv. Det, der skulle have været en glædelig dag efter et vellykket genoptræningsophold, er pludselig blevet til et sandt mareridt. Lea er oprevet og stresset. Al den intensive træning i forhold til den mundmotoriske udvikling er fuldstændig usynlig denne morgen, hvor Lea ikke har sovet og er på sammenbruddets rand.

Jeg ringer til en socialrådgiver i børne- og ungeafdelingen og sender herefter dokumentation på Leas funktionsniveau fra vores afdeling. Jeg er tryg ved moderens forældreevne, fordi hendes kognitive funktionsniveau er, som det skal være. Børne- og ungeafdelingen frafalder kravet om fremmøde på kommunen. Max kommer hjem til Lea igen. De bliver genforenet senere den dag, hvor de er hjemme sammen for første gang i to måneder.

Lea er ikke borgerens rigtige navn.