PRAKSISKLUMMEN: Bæredygtige børneliv

Jeg arbejder med udsatte børn og unge, og har med stor spænding læst aftalen Børnene Først, som får stor betydning for vores arbejde. Der er flere elementer at glædes over. Blandt andet mere støtte til familier med anbragte børn. For at få sit barn anbragt er en kæmpe sorg for langt de fleste. Hjælp og omsorg til disse forældre giver mening hele vejen rundt. For forældrene, der får hjælp til at bearbejde sorgen, for børnene, som kan slappe mere af i anbringelsen – fordi der faktisk tages hånd om forældrene – og for de sagsbehandlere, der får bedre samarbejdspartnere i de forældre, der har et sted at gå hen med deres frustration.

Det gælder også flere rettigheder til udsatte børn og unge. Der er ingen børn, som ønsker at blive systemets børn. Eller har bedt om udfordringer, der gør, at de ikke trives, hvor de er. Samfundet har ansvar for at lytte til børnene og de unge, ansvar for at gøre sig umage med at forstå deres perspektiver, og ansvar for at inddrage dem på en passende måde, der modsvarer deres modenhed. Det, børnene og de unge selv siger, tæller. Med den nye aftale kommer det til at vægte endnu tungere. Tak for det.

Og så er der fokus på netværket. At have respekt for og få inddraget de ressourcer, der er hos familien og hos dem, der er tæt på, er nøglen til meget godt. Jeg tror på, at børn og unge har godt af at se, at mennesker omkring dem gerne vil dem. Vil bruge tid og kræfter på at hjælpe dem på vej. Når vi arbejder med netværket, så arbejder vi med positive fællesskaber. Fokus på netværk er med til at skabe bæredygtige børneliv.

Er der ting i aftalen jeg ikke bryder mig om? Ja! Men der er også så fine perspektiver for inddragelse, at jeg er temmelig positiv.