LEDER: Økonomi må aldrig trumfe faglighed

7 ud af 10 oplever, at økonomi i et eller andet omfang spænder ben for fagligheden. Det er det svar, vi får, når vi spørger jer socialrådgivere. Dengang jeg selv arbejdede med udsatte børn, var det en del af hverdagen, at vi i et eller andet omfang fulgte med i den økonomiske situation i afdelingen. Vi blev alle involveret, hvis budgettet var skredet. Vi argumenterede indigneret, hvis forringelserne ville gå ud over de børn, vi arbejdede for og med. Men nogle gange blev der også truffet beslutninger af de højere magter, som vi ikke kunne stå inde for.

Somme tider kan balancen være hårfin. Vægter fagligheden højest inden for den økonomiske ramme, der nu er? Eller gør den ikke? Et nyt stort forskningsprojekt fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet har nærstuderet kommunernes budgetter måned for måned over en 10-årig periode. Det viser, at kommuner, som halvvejs inde i et budgetår har overskredet deres budgetter for udsatte børn og unge med mindst 10 procent, anbringer færre børn, vælger billigere sociale indsatser og undlader at forlænge anbringelser i årets sidste halvår. Den nye forskning understøtter, hvad alt for mange socialrådgivere længe har oplevet og sagt: At økonomi trumfer vores faglighed.

Vi har en samfundskontrakt om, at vi passer på børn og unge, der har brug for at komme i trivsel og sikkerhed. Det må økonomiske hensyn ikke forhindre. Men det er nu dokumenteret, at det sker, hvilket er et stort problem, som udsatte børn og unge risikerer at betale en høj pris for. De nye forskningsresultater bør være et wake-up-call for politikerne. Der skal følge penge med til indsatserne, og budgetloven skal ændres. Det er et grundlæggende problem for den socialfaglige indsats, at kommunale budgetter kun kan planlægges et år ad gangen på grund af de årlige udgiftslofter.

Læs også analysen på side 32 “Budgetkrav påvirker beslutninger i børnesager“