Når man kigger på sanktioner af unge kriminelle, glemmer man at kigge på effekter af uddannelse

5 HURTIGE: Det har stor betydning for både uddannelse og fremtidig kriminalitet, hvilke sanktioner man møder unge kriminelle med. Det viser en ny ph.d.-afhandling af Britt Østergaard Larsen fra VIVE.

Hvorfor er det interessant lige nu at undersøge, hvordan det går unge, der bliver straffet for kriminalitet, i forhold til at uddanne sig?

Vi ved fra internationale studier, at uddannelse er central i forhold til at mindske kriminel adfærd blandt unge. Typisk er det sådan, at hvis man kigger på effekten af nye sanktioner – som fodlænke eller nedsat kriminel lavalder – så har man tidligere ikke set på, hvordan det går for eksempel i forhold til uddannelse.

Hvad er det, der er så vigtigt med uddannelse og forebyggelse af en kriminel løbebane?

Der er flere ting i spil. For eksempel ”klassekammerat-effekten” – at man bruger mere tid sammen med nogen, der har værdier i en mere positiv retning. Samtidig er en erhvervsuddannelse med til at åbne døren til et faglært arbejde, og i forhold til at mindske risikoen for kriminalitet på den lange bane er det vigtigt for de unge at komme ind på arbejdsmarkedet.

Du har undersøgt unge, der afsoner med fodlænke, betydningen af den lavere kriminelle lavalder, betydningen af klassekammerater for kriminalitet – og endelig hvor meget sociale problemer i opvæksten betyder for at få en ungdomsuddannelse, herunder det at få en dom. Hvorfor lige disse fire nedslag?

Det er der flere grunde til. Dels har jeg tidligere lavet undersøgelser indenfor feltet og har fået en interesse for unge, der er socialt udsatte, og hvordan deres møde med retssystemet spiller ind på deres livsbane. Dels gav netop disse fire projekter mulighed for at udnytte de gode, danske registre.

Hvad er de vigtigste resultater af dit studie?

Lige nu er der forhandlinger om et politisk udspil med et ungdomskriminalitetsnævn, der skal behandle sager med børn og unge helt ned til 12 år. Vores studie har vist, at nedsættelsen af den kriminelle lavalder fra 14-15 år ikke havde de forventede kriminalpræventive effekter. Der var generelt ikke en afskrækkende effekt, og heller ikke for de unge, der blev ramt af reformen og mødte retssystemet allerede som 14-årige. Min forskning viser også, at det vigtigt at have fokus på uddannelse, når man beslutter at gennemfører nye tiltag for den unge målgruppe. Det har en stor betydning for deres fremtidige kriminalitet og uddannelsesresultater, hvordan vi vælger at sanktionere børn og unge, som begår kriminalitet.

Hvad vil du gerne have, at den viden bliver brugt til?

Jeg håber, at det kan være med til at nuancere de politiske debatter, hvor fokus i høj grad er på hårdere straffe og sanktioner, fremfor et fokus på eksempelvis mindre indgribende sanktionsformer som fodlænke, der kan hjælpe unge ud af en kriminel løbebane.

 

Britt Østergaard Larsen er cand.scient.soc., ph.d. på VIVE. Læs hendes phd.-afhandling ”Youth Crime, Sanctions, and Education” på vive.dk