MIT ARGUMENT: Det skriger til himlen

Af Helle Agregaard, studerende på Københavns ­Professionshøjskole, Frederiksberg

Jeg er snart uddannet, og kigger ind i et felt, hvor det for social­råd­givere kniber med at have tilstrækkeligt med tid til at skabe en relation til borgerne. Hvordan ­havde nogen forestillet sig, at man kan skabe ­tillid, udviklingsstøttende relation og derved forandring uden den fornødne tid? Hvordan kan jeg ­udarbejde en handleplan uden at kende barnet eller den unge og uden at inddrage dem?

Det er på tide, at det sociale arbejde gentænkes. Det skriger til himlen, at dette felt er præget af stress. Et godt job er et sted, hvor man bliver anerkendt for det, man gør. Hvor man kan skabe ­forandringer for andre og opleve motivation og engagement – ellers søger man væk.