MIT ARGUMENT: Barnets Lov skal sikre tæt opfølgning
Af Gry Anker-Tilsted, socialrådgiver i Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune
Intentionerne i den politiske aftale ’Barnets Lov’ er gode. Nu skal også lovteksten ende godt. Det er så vigtigt, at den nye lov sikrer en tæt opfølgning, så ingen børn bliver glemt eller overset, hvis det bliver sådan, at der ikke automatisk skal være opfølgning efter tre eller seks måneder.
Jeg oplever nogle gange, at det først er ved opfølgningen efter tre måneder, at kontaktpersonen fortæller, de ikke har mødt barnet endnu, eller at de kun har mødtes to gange, selv om de skulle mødes en gang om ugen. Jeg troede, alt gik fint, fordi jeg ikke havde hørt noget.