Kollegaskab og trivsel ”Man bliver mere robust af at kende sine kollegaer godt”

Psykologisk sikkerhed og social støtte har været i fokus hos familierådgiverne i Herlev Kommune i arbejdet med projektet for et bedre arbejdsmiljø. Det gavner både nyansatte og erfarne medarbejdere, at det er trygt og sikkert at tale højt om det, som er svært i hverdagen, lyder konklusionen.

De dele af mit arbejde, som ofte giver energi og arbejdsglæde er …
Det, som typisk presser mig i mit arbejde, er …
Hvis jeg bliver overbelastet, vil I måske kunne se/mærke på mig, at …
Den måde, I bedst kan støtte og hjælpe mig på, er …
Det værste, I kan gøre, er …

Sådan lyder spørgsmålene i den stress- og trivselsprofil, som alle rådgiverne i Børne- Unge- og Familierådgivningen i Herlev Kommune har udfyldt i deres teams. Svarene har følgeskab af fem typer af social støtte (se boks), som kollegaer kan give hinanden, hvis stress og dårlig trivsel melder sig på banen. Der er et stort fokus på at arbejde med psykologisk sikkerhed – det vil sige at skabe et arbejdsmiljø, hvor det er trygt at være åben om det, som kan være svært i hverdagen.

Hele indsatsen er et resultat af afdelingens medvirken i Dansk Socialrådgiverforenings arbejdspladsprojekt (se boks). Og efter at hele afdelingen havde spillet dialog- og prioriteringsspillet, som er en kickstarter i projektet, blev konklusionen, at man ville arbejde med et konkret mål om ’Mere kollegaskab og trivsel’, blandt andet på baggrund af en nylig sammenlægning af to afdelinger.

Brug for et fælles projekt

– For os gav det mening at arbejde med netop det, fordi vi altid har haft en særlig kultur og stemning af, at vi gerne vil hinanden socialt – vi er opsøgende overfor hinanden. Det vil vi gerne holde fast i og også give videre til nyansatte i afdelingen, siger tillidsrepræsentant Julie Nørgaard Nielsen.

Hun har sammen med sine to trio-kollegaer, arbejdsmiljørepræsentant Kamilla Lærke Jensen (pt. på barsel) og leder af Børne- Unge- og Familierådgivningen Signe Elsvor drevet processen med projektet.

– Vi havde også brug for at pege fingeren mod os selv efter sammenlægningen, supplerer Signe Elsvor.

– Vi sad fysisk adskilt på to matrikler og havde brug for et fælles projekt for at komme tættere på hinanden – blive kollegaer og holde fokus på et godt arbejdsmiljø med tillid og tryghed. Vi reagerer alle forskelligt på forandringer, og som ledelse kan vi også opleves som langt væk. Så jeg tror på, at man bliver mere robust af at kende sine kollegaer godt, siger hun.

Psykologisk sikkerhed

I processen gjorde trio-gruppen brug af projektmaterialerne fra DS. Der blev både arbejdet med dialogkort, trivels- og stressprofiler samt flip-flap-øvelse.

– For eksempel hjalp flip-flap-øvelsen os med at arbejde med psykologisk sikkerhed: Hvornår tør du udvise åbenhed, hvad sker der på et godt møde, hvornår tør du sige noget højt? Vi havde også dialogøvelser, hvor tre kollegaer blev interviewet af en fjerde, mens vi andre lyttede, fortæller Julie Nørgaard Nielsen og uddyber:

– Efterfølgende reflekterede vi, der havde siddet og lyttet, over det, der var blevet fortalt. En fortalte om en svær sag med en tvangsanbringelse af et lille barn, hvor vedkommende havde følt sig godt bakket op af ledelsen. Og en nyansat fortalte om, hvordan hun havde følt sig rigtig godt taget imod af sit team med mulighed for at stille spørgsmål.

Trivsels- og stressprofilerne skulle laves som ’hjemmearbejde’, og de skal inden længe præsenteres på et personalemøde.

Følelse af fællesskab

Julie Nørgaard Nielsen vurderer, at projektet blandt andet har betydet, at trio-gruppen er blevet mere opmærksomme på hele tiden at inddrage medarbejderne. Og alle arbejdspunkter fra projektet er skrevet ind i APV-handleplanen (arbejdspladsvurdering) og bliver ikke slettet, før de har været diskuteret.

– Vi håber selvfølgelig, at vi kommer til at forebygge stress og mistrivsel. Og at vi får fremmet en følelse af fællesskab og af at høre til blandt kollegaerne. Det er vigtigt, at folk ved, at det er noget, vi prioriterer højt. Vi tror på, at ved at arbejde med arbejdsmiljøet viser vi i trio, at vi tager arbejdet alvorligt. For hvis vi har et godt arbejdsmiljø, kan vi lave et bedre arbejde med familierne.

Når man har det godt, producerer man mere effektivt, siger hun.

Leder Signe Elsvor er enig.

– For mig er det vigtigt, at vi ikke glemmer den enkeltes trivsel. Det er trio-samarbejdet med til at sikre i en travl hverdag. Og med projektet har vi fået nogle helt konkrete værktøjer, vi kan omsætte, og som gør det nemmere for medarbejdere og kolleger at have de her drøftelser om de temaer, vi havde valgt. Derfor har det været en gave at være med. Og vi kan tage det frem med jævne mellemrum og gentage det.

Relationel koordinering

Arbejdsmiljørepræsentant Kamilla Lærke Jensen ser også tilbage på den del af processen, hun nåede at være med til, inden hun gik på barsel sidste år, som brugbar og konstruktiv.

– I trio’en fik vi brugbar viden om relationel koordinering, der handler om, hvordan vi samarbejder med aktører og partnere udenfor afdelingen, eksempelvis PPR eller kollegaer andre steder i huset. Det gav rigtig god mening i forhold til vores fokus på faglig succes. Og min oplevelse var også, at kollegaerne var glade for at være med i projektet, fordi det blandt andet gav mulighed for at få talt om alt det, der fylder i myndighedsarbejdet, som jo kan være hårdt. Det giver et overskud til at være der for de familier, man er sagsbehandler for.


Dialog- og prioriteringsspillet

Dialog- og prioriteringsspillet ”Mere fag og arbejdsglæde” hjælper deltagerne til at tage en dialog om arbejdsmiljøet lokalt og prioritere, hvilke indsatsområder de skal arbejde på at forbedre. Spillet spilles som optakt til en forandringsproces, hvor løsningskatalogerne og procesguiden kan anvendes bagefter.

Det tager cirka halvanden time at gennemføre spillet. Deltagerne i både Herlev og Esbjerg kommuner roser spillet for netop at facilitere en god dialog om arbejdsmiljøet og hjælpe med at afklare, hvad man skal arbejde videre med og hvordan.

» Spillet kan rekvireres hos Dansk Socialrådgiverforenings regioner på socialraadgiverne.dk/kontakt


Proceskatalog: guide til Trio

Projektets procesguide indeholder syv trin i en forandringsproces og er dynamisk på den måde, at den tager udgangspunkt i, hvor I er i jeres forandringsproces, hjælper jer videre derfra og giver et overblik. De syv trin er Opstart, Udfordring, Målsætninger, Handleplan, Interessenter, Involvering og Styrk din Trio.
» Læs mere på socialraadgiverne.dk/vi-forandrer