LEDER: OK24 er kun et skridt på vejen

Offentligt ansatte socialrådgivere vil snart mærke den første forbedring fra OK24, når lønstigningerne for både april og maj bliver udbetalt med maj-lønnen. Sammen med andre forbedringer som højere pension og bedre barsel er de historisk store lønstigninger resultatet af en overenskomst, hvor vi kom overens med arbejdsgiverne, uden at sammenholdet i fagbevægelsen slog sprækker. Samtidig fik vi en rekordhøj stemmeprocent med et massivt flertal for et ja blandt medlemmerne. Det kan vi roligt glæde os over og være stolte af – så længe vi ikke bliver selvtilfredse.

Overenskomsten er enhver fagforenings vigtigste opgave. Derfor er vi i DS også allerede nu i gang med at lægge trædestenene til OK26. Men vi har også brug for en langsigtet strategi, hvor næste overenskomst både er et mål i sig selv og et middel til at forbedre arbejdsmiljøet – socialrådgivernes største udfordring i arbejdslivet – på den lange bane. Det betyder, at vi skal turde sætte os klare mål og arbejde målrettet på at opnå dem gennem overenskomsterne.

Vi gjorde det med pensionen i kommuner og regioner. I 2008 satte hovedbestyrelsen et mål om, at alle socialrådgivere skulle have mindst 16 procent i pension. Det mål indfriede vi ved OK24, 16 år senere.

Jeg mener, at vi bør gøre det samme med arbejdsmiljøet. Vi arbejder allerede med at forbedre arbejdsmiljøet både lokalt og nationalt, og det er ikke totalt fraværende i overenskomstforhandlingerne – senest lykkedes vi med at få de øvrige fagforbund med på at kræve intro- og mentorordninger ved OK24.

Men hvis vi for alvor skal rykke noget ved arbejdsmiljøet, er vi nødt til at sætte fuld blus under alle kedler og sætte flere ambitiøse mål. Også for de næste mange overenskomster.

Det handler som bekendt om at vinde krigen, ikke det enkelte slag.