Læsning hjælper børn og unge til at tale om deres liv

Litteratur bør have en langt mere central plads i det sociale arbejde. For litteraturen tilbyder et rum, hvor udsatte børn og unge kan blive set, hørt og få hjælp til at sætte ord på erfaringer, sorger og håb, siger Marie-Elisabeth Lei Holm, forsker i litteratur.

Selv om forskning dokumenterer, at brug af litteratur styrker sociale og uddannelsesmæssige ressourcer og muligheder for den enkelte, er der ikke tradition for at bruge litteratur i socialt arbejde.

– De senere år er der dog dukket flere forskellige initiativer og nonprofitorganisationer op, der aktivt anvender litteratur med henblik på at skabe social forandring med stor succes, siger Marie-Elisabeth Lei Holm, postdoc på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Trøst og fællesskab

En af de organisationer er ’Læs for Livet’, som Marie-Elisabeth Lei Holm undersøgte nærmere i 2018 via en række kvalitative deltagerobservationer

– ’Læs for Livet’ arbejder ligesom den engelske organisation ’The Reader’ ud fra en præmis om, at litteratur kan tilbyde noget særligt i socialt arbejde. De ser begge litteratur som en ressource, der skaber øjeblikke af genkendelse og en erfaring af social anerkendelse hos læserne.

– Netop det, når en læser genkender sig selv i en tekst og indser, at vedkommendes egne erfaringer ikke er enkeltstående, har flere internationale forskere peget på, kan iværksætte en social bevidstgørelse og skabe et socialt fællesskab. En proces med særlig betydning for mennesker, der oplever undertrykkelse og marginalisering, fordi det danner grobund for trøst og fællesskab, forklarer Marie-Elisabeth Lei Holm.

Ifølge Marie-Elisabeth Lei Holm har litteratur en helende effekt, fordi litteratur tilbyder et rum, hvor socialt sårbare kan blive set og hørt og få hjælp til at sætte ord på erfaringer, sorger og håb. Det at læse bøger kan få udsatte børn og unge til at tale om deres liv og problemer – og dermed hjælpe dem på rette vej.

– Litterære tekster kan med stor præcision sætte ord på, hvordan det er at være undertrykt eller usynliggjort – og kan derigennem tilbyde læsere i udsatte positioner en erfaring i, at de ikke er alene. Det at vide, at andre er i samme båd, er ikke kun en trøst, det er også en vigtig forudsætning for at skabe forandring. Når vi opdager, at vi ikke er alene med vores problemer, ledes skyld og skam ofte i andre retninger – væk fra os selv, og det bliver nemmere at forstå, hvad man er oppe imod, og hvem man eventuelt kan kæmpe sammen med, siger Marie-Elisabeth Lei Holm.

Skræddersyede biblioteker

Hun kalder ’Læs for Livets’ arbejde for en ”enestående indsats”, fordi de sammensætter og donerer skræddersyede biblioteker målrettet børn og unge på de enkelte institutioner, og fordi de på den måde gør bøger tilgængelige for udsatte børn og unge.

– Udsatte børn og unge har mulighed for at låne bøger på folkebiblioteket, men en udflugt til biblioteket er ofte ikke øverst på dagsordenen, når man kæmper med at få en hverdag til at fungere.

Marie-Elisabeth Lei Holm peger på, at mange opholdssteder enten ikke råder over bøger – eller låser dem inde af frygt for tyveri eller ødelæggelse fra beboerne.

– Mange medarbejdere finder det for besværligt at skulle håndtere bøger og læsning i deres socialfaglige praksis, men bøger og læsning bør anerkendes som en meget konkret og konstruktiv måde at hjælpe udsatte børn og unge på, lyder det fra Marie-Elisabeth Lei Holm.


CV Marie-Elisabeth Lei Holm

Postdoc på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, forsker i moderne litteratur og litteraturens samfundsrolle.

I 2018 undersøgte hun ’Læs for Livet’ blandt andet gennem en række deltagerobservationer, når organisationen holdt bogsamtaler med beboere på opholdssteder.

I antologien ”Litteratur i brug” fra 2019 har hun skrevet kapitlet om brug af litteratur i socialt arbejde med titlen ”Jeg vil bare gerne læse om én, der er kommet ud af det her shit”.