Kriminalitetsforebyggelse: Vi har talt med tre tillidsrepræsentanter i Kriminalforsorgen

Vi har talt med tre tillidsrepræsentanter i Kriminalforsorgen om deres arbejde med kriminalitetsforebyggelse og resocialisering. Hvilke ønsker har de til flerårsaftalen i forhold til at styrke netop arbejdet med kriminalitetsforebyggelse?

Vi har brug for flere hænder

Mette Wahlberg, socialrådgiver og tillidsrepræsentant, Kriminalforsorgen i Frihed, Glostrup

– Jeg arbejder med dømte i frihed, mennesker med betingede domme med vilkår, samfundstjeneste, foranstaltningsdømte og prøveløsladte. Her fuldbyrder vi domme, fører tilsyn og kontrollerer, at borgerne ikke overtræder vilkår eller begår kriminalitet. Samtidig er vi socialrådgivere tovholdere til det frie liv, har tæt kontakt til kommunen, hjælper borgerne på rette vej, og via vores tilsynssamtaler forsøger vi at ændre uhensigtsmæssige tankegange.

– I den brede palet af resocialiserende og kriminalitetsforebyggende arbejde står flere hænder allerøverst på ønskelisten til den nye flerårsaftale. Vi har vanvittigt travlt. Med en gennemsnitlig sagsstamme på 50 og rigtig mange dokumentationskrav har vi simpelthen ikke tid til at lave et ordentligt stykke kriminalitetsforebyggende arbejde.

– Et næsten lige så stort ønske er, at vores ledelse anerkender, at vi har så travlt, så vi ikke kan følge med, og at de fjerner ikke socialrådgiver-opgaver fra os – som at opspore nye steder til samfundstjeneste.

– Andre ønsker er genindførelse af supervision og en sanering af lovgivningen for foranstaltningsdømte. Det giver ingen mening, at svært psykisk syge skal ind til samtaler hver 14. dag.


Der skal fokus på KiF

Kent Presthi, socialrådgiver og tillidsrepræsentant, Kriminalforsorgen i Frihed, Aarhus

– Alle ved, hvad fængsler og arresthuse er, og at der er overbelægning og mangler fængselsbetjente. Til gengæld ved meget få, hvor mange domme vi rent faktisk fuldbyrder her i KiF – Kriminalforsorgen i Frihed. Et stort problem, som jeg håber, bliver ændret med den nye flerårsaftale.

– For lige nu drukner vi i sager og et massivt arbejdspres i KiF, så flere ressourcer står øverst, så vi kan få tid til fordybelse, forberedelse og ordentlig tid til socialfagligt arbejde. Vi er rigtig gode til at identificere behov hos borgerne. Vi har bare ikke ordentlig tid til at gøre noget ved borgernes problemer – om det gælder indgående koordinering med kommuner, foranstaltning af skræddersyede mentorhjælp eller ordentlig forberedelse til tilsynssamtalerne. Med en sagsstamme på 50 til 60 halser vi fra den ene samtale til den anden, og så er det svært at opbygge tillidsfulde relationer, som for alvor kan flytte deres tankegange og adfærd, så de ikke laver ny kriminalitet.

– Vi skal også have genindført supervision – alt andet er forrykt i vores arbejde.


Supervision er nødvendigt i et job med grænsesøgende mennesker

Cecilie Jensen, socialrådgiver og tillidsrepræsentant i Horserød Fængsel

– Om du arbejder i et lukket fængsel, en pension i KiF eller som jeg i et åbent fængsel, arbejder du med det samme klientel: Ofte grænsesøgende mennesker, bandemedlemmer, folk i misbrug. Alligevel gives supervision kun til visse personalegrupper, men supervision er helt nødvendigt for os alle. Så det håber jeg bliver genindført med flerårsaftalen.

– Jeg har oplevet mange situationer, hvor jeg havde brug for supervision. Fra situationer med stærkt kritiske pårørende, hvor det er nødvendigt at vende alt med vores jurist, til udadreagerende afsonere, der måske ikke er truende over for mig, men som i en samtale med en samarbejdspartner råber, slår i bordet, står med fråde om munden. Bare det at være i samme rum med et menneske, der agerer på den måde, er meget voldsomt og sætter sig i en.

– Samtidig ønsker jeg flere ressourcer til vores programvirksomhed. Vi bruger rigtig meget tid på screening, og det virker helt tosset, at vi så ikke kan følge afsonernes behov op med tilbud i programvirksomheden.