Kommuner sparer af frygt for at blive straffet
Der er ikke udsigt til, at kommunerne trods det økonomiske opsving og et stigende antal børn og ældre kommer til at bruge væsentligt flere penge på den kommunale velfærd, vurderer Kurt Houlberg, som er professor i kommunaløkonomi. Det skyldes blandt andet en ”rigid” budgetlov, som får kommunerne til at spare af frygt for at blive straffet økonomisk.
På trods af, at der er lidt mindre pres på den kommunale økonomi – økonomiaftalen mellem regeringen og KL er udvidet med 1,2 milliarder kroner i forhold til 2018 – så vil der fortsat være en stram statslig styring af kommunernes udgifter, lige som den såkaldte budgetlov også afholder kommunalpolitikerne fra at tage spenderbukserne på.
Sådan lyder analysen fra Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi, ansat ved Det Nationale Forsknings og Analyse Center for Velfærd (Vive).
– Selv om kommunernes samlede økonomiske ramme er blevet en smule større end sidste år, så betyder det pres, der samlet set er på kommunernes økonomi, at det er svært at få pengene til at slå til. Det kan godt være, at en kommune ikke står over for at skulle reducere de samlede udgifter – men hvis der er nogle udgifter, der vokser meget, så vil man for at kunne holde sig inden for den økonomiske ramme, skulle finde de besparelser på andre områder.
Kurt Houlberg pointerer, at den demografiske udvikling med flere og flere ældre – og i nogle kommuner også en vækst i antallet af børn – på udgiftssiden er den væsentligste årsag til, at kommunerne er økonomisk pressede. Lige som mange kommuner oplever et pres på udgifterne til det specialiserede socialområde – både til forebyggende indsatser og anbringelser af udsatte børn og unge, men også på voksenhandicapområdet, hvor der er en stigning i borgere med forskellige funktionsforstyrrelser.
Budgetlov fører til underforbrug
Som nævnt er en af de store udfordringer i den kommunale økonomi budgetloven, som har ført til et markant underforbrug af velfærdsydelser i kommunerne. Siden loven blev gældende i 2011, har kommunerne ifølge FTF haft et samlet underforbrug på cirka 23 milliarder kroner.
Hvis kommunerne under ét ikke overholder budgetterne, så vil en kommune, der bruger flere penge end budgetteret, selv skulle betale 60 procent af beløbet tilbage til staten. Derudover udløser synderen også en kollektiv straf over alle landets kommuner, som samlet set skal betale de resterende 40 procent.
Kommunerne brugte ifølge FTF sidste år 860 millioner kroner mindre på serviceudgifter, end de havde budgetteret med. Og kommunerne efterlyser – lige som Dansk Socialrådgiverforening – nogle mindre rigide regler. Og det kan der ifølge Kurt Houlberg være gode grunde til.
– Hvis en kommune ikke var bange for at blive sanktioneret for at overskride etårige udgiftslofter – så ville man i højere grad turde tilrettelægge sin økonomiske aktivitet på en måde, så man kom tættere på loftet. Hvis alle, som det har gjort sig gældende i de senere år, er bange for at støde hovedet mod loftet, så står alle billedligt talt og bukker sig for at undgå at støde hovedet imod loftet, selv om de egentlig godt kunne stå oprejst alle sammen.
– Som loven er indrettet på nuværende tidspunkt, er det en meget rigid måde at styre på, fordi udgiftsloftet gælder fra år til år. Hvis kommunerne bruger mindre, end de må det ene år, så kan de ikke overføre det til året efter, forklarer Kurt Houlberg, der ikke vil udelukke, at der kan blive blødt lidt op på sanktionsreglerne, når budgetloven skal evalueres i det nye folketingsår.
Stort underforbrug på velfærd
Der har i de seneste syv år været et stort underforbrug på serviceudgifterne i kommunerne.
2011: 5,3 mia. kr.
2012: 5,3 mia. kr.
2013: 4,8 mia. kr.
2014: 2,4 mia. kr.
2015: 1,6 mia. kr.
2016: 2,9 mia. kr.
2017: 0,9 mia. kr.
Kilde: FTF