JURA: Partshøring af børn
Når børn får traditionelle ”voksenrettigheder”, skal rettighederne udmøntes, så fremgangsmåden er indrettet til børnene.
Spørgsmålet om børns partsstatus og selvstændige rettigheder har været omdiskuteret gennem tiden. I nogle situationer har børn og unge erhvervet selvstændige partslignende rettigheder gennem den sociale lovgivning, og i andre situationer vil det være en konkret vurdering, om barnet har et behov for og modenhed til selvstændigt at udøve sine rettigheder.
Det er ingen tvivl om, at børn og unge er parter i sager, hvor de opfylder det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb om ”væsentlig, individuel og retlig interesse” i sagen og dens udfald.
Da børn under 18 år er umyndige, har de imidlertid traditionelt været anset som partsinhabile, og udgangspunktet har således været, at det er forældremyndighedsindehaveren som legal repræsentant, der varetager barnets interesser. Forældre og børn har dog ikke altid sammenfaldende interesser, og man har derfor fra lovgivers side fundet anledning til at regulere særligt omkring dette.
En regulering, som gennem årene er blevet udvidet betydeligt på servicelovens område, og som også har givet anledning til tvivl i praksis. Visse regler gælder alle børn, og andre gælder alt efter, om barnet er flydt 12 eller 15 år. Det er dog ofte de mange situationer, som falder uden for særreguleringen, der måske har givet anledning til den største tvivl, herunder eksempelvis partshøring af børn.
Ombudsmanden udtalte sig om spørgsmålet i en sag (FOB 2009-29) omkring Ankestyrelsens partshøring af en 12-årig dreng i forbindelse med en underretning til Ankestyrelsen. Det særlige ved Ombudsmandens udtalelse var ikke så meget spørgsmålet om selve retten og pligten til partshøring, men snarere måden hvorpå barnet var blevet hørt.
Sagen udsprang af en anonym underretning til Ankestyrelsen om bekymrende forhold hos en familie med to børn på 12 og 14 år. Det 12-årige barn havde en autismediagnose. Ankestyrelsen sendte begge børn et partshøringsbrev med dokumenter fra sagen og bad dem om at komme med deres ”eventuelle bemærkninger inden otte dage”.
Børn bør partshøres i børnehøjde
Ombudsmanden udtalte, at når børn partshøres, skal det ske på en måde, så barnet forstår, hvad sagen drejer sig om, og fremgangsmåden bør være hensynsfuld i forhold til barnet.
Om skriftlig partshøring af børn udtalte Ombudsmanden, at det er myndighedens ansvar at sikre, ”at partshøringen sker på en måde, der giver barnet selv de nødvendige forudsætninger for at forstå, hvad barnet skal forholde sig til, og hvad barnet eventuelt kan gøre for at få hjælp til det.”
Ombudsmanden konkluderede, at Ankestyrelsen ikke havde gjort det tilstrækkeligt klart for børnene, hvad sagen drejede sig om, og hvad børnene skulle forholde sig til. Endvidere var fremgangsmåden ikke hensigtsmæssig eller hensynsfuld over for børnene.
Selv om børn således tildeles traditionelle ”voksen-rettigheder”, skal udmøntningen af disse rettigheder ske på en måde, så den er indrettet til børn.
Trine Schultz
Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre.
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på børne- og ungeområdet
Hvordan skal der partshøres?
Der er ikke særlige formkrav til en partshøring. Ombudsmanden skriver, at det skal ”gennemføres på en måde og under vilkår, som giver parten rimelig mulighed for at varetage sine interesser. Myndigheden skal således blandt andet være opmærksom på, om det står tilstrækkeligt klart, hvad borgeren skal forholde sig til.
Hvis der er tale om skriftlig partshøring, skal myndigheden blandt andet tage stilling til, om det er relevant at sende materiale (f.eks. sagsakter) med partshøringen, ligesom myndigheden skal sørge for at anvende et sprog, der er målrettet den konkrete situation, og som er let at forstå for modtageren.
Hvis der er tale om en særlig udsat målgruppe, må myndigheden tage højde for dette ved tilrettelæggelsen af partshøringen. En mulighed kan i sådanne tilfælde for eksempel være, at myndigheden foretager partshøringen mundtligt.”
Kilde: Folketingets Ombudsmand, Udtalelse 2019-29
Børn og unges partshabilitet
Også uden for de lovregulerede tilfælde tillægges børn og unge i praksis partshabilitet, hvis de skønnes at have den fornødne modenhed. I sådanne tilfælde må myndigheden indrette sagsbehandlingen efter, at både den mindreårige og forældremyndighedsindehaveren kan udøve partsbeføjelser, for eksempel ved at foretage partshøring af både den mindreårige og forældremyndighedsindehaveren
Læs mere i Folketingets Ombudsmands udtalelse (FOB 2019-29) på www.ombudsmanden.dk
Læs mere Anne Mørk har i bogen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager” behandlet spørgsmålet om partshøring af børn mere indgående. Djøf Forlag, 2019.