”Jeg lytter til deres fortællinger om vold, skam og fordomme”

Socialrådgiver Storm Lillevang arbejder som opsøgende gademedarbejder i et projekt for hjemløse LGBT+-personer. Der er en risiko for, at LGBT+-personer, som lever på gaden, oplever flere lag af utryghed, udstødelse og social isolation. Derfor er de ofte i mistrivsel i en periode af deres liv. Det har Storm Lillevang, der selv er transperson, også oplevet.

”Jeg lytter til deres fortællinger om vold, skam og fordomme”

Foto: Lisbeth Holten

Gader, parker og tunneller i København. Her arbejder socialrådgiver Storm Lillevang som opsøgende gademedarbejder i projekt LGBT+Hjemløshed. Vi møder ham på kontoret på 3. sal midt på Nørrebro. Storm Lillevang er klædt i shorts, grøn langærmet T-shirt med opsmøgede ærmer, så man tydeligt kan se et væld af tatoveringer. Med pistoler, der skyder med hjerter og budskaber som ”Stand up, Speak up”.

– Vores projekt handler om at få mennesker i tale. Belyse hvordan det ser ud i forhold til hjemløse LGBT+-personer. Hvad er der på spil i mødet med systemet, og hvad kan gøre en forskel, fortæller Storm Lillevang.

Han peger på, at flere undersøgelser – både udenlandske og danske – har vist, at LGBT+-personer har øget risiko for mistrivsel, øget risiko for angst, depression og ensomhed. De har større risiko for at blive udstødt af familien, de bliver i højere grad udsat for mobning og vold, har flere selvmordstanker, større forekomst af selvskade og selvmord.

– Statistikkerne taler deres tydelige sprog, men det er vigtigt ikke at sygeliggøre LGBT+-personer. For problemet ligger i normerne i samfundet – de udstødende mekanismer, hvor LGBT+-personer ikke kan træde frem som sig selv, siger Storm Lillevang.

Maskulint navn og lys stemme

Han ved, hvad han taler om. For Storm Lillevang er selv transperson. ”Tildelt kønnet pige ved fødslen”, som han siger. I flere år opfattede han sig som nonbinær, og i dag ser han sig selv som transmand. Så når han taler om manglende forståelse, diskrimination, modstand, fordomme, skam og mistrivsel, handler det også om egne levede erfaringer.

– Da jeg skiftede navn for otte år siden, skulle folk lige vænne sig til det. Nogle havde svært ved at forstå det, andre blev utrygge ved, at jeg som søster, datter, veninde i mange år fjernede mig fra det. For hvad sker der så? Så nogle ydede modstand, nogle nægtede at kalde mig mit nye navn, men jeg oplevede også opbakning.

På samme måde, da Storm Lillevang var færdig med sin kandidatuddannelse i socialt arbejde og skulle søge job.

– Min bekymring var, om det larmede for meget – og om jeg kunne få job. Jeg blev læst meget forskelligt – jeg havde et maskulint navn, stadig en lys stemme, en krop, de fleste opfattede som en kvinde, men en vis højde. Så folk blev forvirrede, og det var ubehageligt for mig, at folk var så optaget af, om de stod foran en mand eller kvinde. I stedet for bare at se mig, som det menneske, jeg er, fortæller Storm Lillevang.

Svært at få den rette hjælp

De mange tatoveringer på armene er der da også af en grund.

– De er et personligt forsøg på at tage ejerskab over min krop, og jeg havde brug for hurtigt at få maskulinitetspoint, og med den mængde tatoveringer bliver man hurtigt læst som mand.

Med sine egne erfaringer brænder han for at skabe bedre vilkår for LGBT+-personer, der ofte oplever at være dobbelt eller tripelmarginaliserede.

– Mange socialrådgivere vil møde LGBT+ personer, fordi de er i øget risiko for at være i mistrivsel i hvert fald i en periode af deres liv, men skal de have den rette hjælp, er der brug for viden og åbenhed overfor det, som umiddelbart kan virke udfordrende eller fremmed for den enkelte socialrådgiver.

– For det kan være svært at få den rette hjælp, hvis de mennesker, der er ansat i systemerne, ikke umiddelbart kan forstå den livssituation, borgeren befinder sig i. Ikke kan forstå, hvilke tidligere erfaringer og traumer, personen bærer med sig. Og hvis LGBT+-borgerne har en generel oplevelse af ikke at blive mødt eller set, som dem de er, mener Storm Lillevang.

Værdi som mennesker

Projektet, der gik i gang i oktober sidste år, har som formål både at hjælpe hjemløse LGBT+ personer og samtidig indsamle og formidle viden om emnet. For ifølge Storm Lillevang peger international forskning på, at LGBT+-personer er overrepræsenteret i hjemløsestatistikkerne. Til gengæld mangler der viden om området i en dansk kontekst.

Vidensdelen står kollegaen og sociologen Nor Voldum-Clausen for – igennem interview med både hjemløse LGBT+ personer samt samtaler med medarbejdere på hjemløsetilbud, krisecentre med videre. Det opsøgende gadearbejde er lagt i hænderne på Storm Lillevang.

Så han tager kontakt, skaber relationer, gør sig nyttig ved at hjælpe med at tjekke e-Boks, overholde tidsfrister – de ting, der kan være uoverskuelige for hjemløse. Han ringer rundt til herberger for at høre, om der er plads, hvis det er, hvad borgeren ønsker. Hvis ikke – forsøger han at skadesreducere – ved at sørge for en varm sovepose, en varm jakke og støvler.

Han går ture, spiser frokost, følger op. Fremfor alt viser han, at de hjemløse LGBT+-personer har værdi, som de mennesker, de er.

– Jeg lytter til deres fortællinger. Mange er i krise eller dyb sorg, har oplevet vold eller repressalier – både som hjemløse og før. Og en del af dem bærer rundt på internaliserede fobier, hvor de igennem hele deres opvækst har fået at vide, at det, de føler omkring deres seksualitet eller kønsidentitet, er forkert. Så de har svært ved at komme overens med sig selv, men jeg forsikrer dem om, at sådan skal det ikke være – og jeg forsøger at bygge bro til systemet, forklarer Storm Lillevang.

Mødet med transpersoner

I arbejdet med hjemløse LGBT+-personer er han stødt på både et herberg i Hillerødgade på Nørrebro med særlig fokus på LGBT+-borgere samt et nyåbnet krisecenter for LGBT+-personer med etnisk minoritetsbaggrund.

For begges vedkommende ser Storm Lillevang det som en styrke, at de netop har taget stilling til, at der kan være nogle specifikke udfordringer forbundet med at bryde med normer for køn og seksualitet og samtidig befinde sig i en udsat position.

– Det, at have målrettet fokus på og viden om, hvad man for eksempel skal være opmærksom på i mødet med transpersoner, gør en kæmpe forskel for borgeren. Det, at blive anerkendt som den man er, fordi de ansatte gør sig umage med at bruge det rigtige navn og det rigtige pronomen, er altafgørende, forklarer Storm Lillevang.
Som transperson kan han umiddelbart forstå og sætte sig ind i, hvor vigtigt det for eksempel er, om der bliver sagt de, han eller hun.

– Mange mennesker forstår ikke, hvorfor det kan være svært for transpersoner at gå til læge og blive mødt af et menneske, der ikke kan sætte sig ind i, at selvom der står Hans og et ulige cpr-nummer på sygesikringskortet, så kan det godt være, at du gerne vil kaldes Hanne og er kvinde. Med mine egne kropslige og levede erfaringer har jeg en helt anden sensibilitet og forståelse og ved, hvor meget det betyder.

Kamp for overlevelse

Alt det, som LGBT+-borgere generelt oplever af diskrimination, modstand, mikroaggressioner, forstærkes af hjemløshed.

– Generelt oplever mange mennesker, der falder udenfor de sædvanlige normer, diskriminerende adfærd i form af modstand, hadefulde ytringer eller vold. Læg dertil, at mange hjemløse bærer flere traumer med sig, så der er en anden hårdhed til stede blandt hjemløse. Det er tit en kamp for overlevelse, der er en tydelig hakkeorden, og det er svært at overskue, hvis nogle stikker meget ud – for eksempel med et tvetydigt kønsudtryk; en mand i kjole eller en meget maskulin kvinde, fortæller Storm Lillevang.

I projektet forsøger han at få lavet små ændringer, så livsbanerne for de hjemløse LGBT+-personer bliver drejet bare en lille smule. Så de bliver forskånet for vold og repressalier, kommer på herberg, i kontakt med kommunen eller måske med sundhedssystemet. Og bliver anerkendt som dem, de er.

Usund og stressende byttehandel

I øjeblikket har Storm Lillevang seks borgerforløb – primært med transkvinder og homoseksuelle mænd i starten af 20’erne. En del af dem oplever at være uønsket i deres familier, de er blevet smidt ud hjemmefra ret tidligt, og nogle af dem har været anbragt på grund af et sammensurium af sociale problemer, kønsidentitet og konflikter med familien derhjemme.

– Der har de så stået som 19-årige uden kontakt til familien og med brug for et sted at sove. De har en stærk valuta som en ung, flot person, så flere af dem er begyndt at eksperimentere med sex med ældre mænd – via en datingapp – for at få et sted at sove, fortæller Storm Lillevang.

Lige som i de andre borgerforløb arbejder Storm Lillevang i sådanne tilfælde på at skabe forandringer – på at få dem til at få øjnene op for, at de indgår i en usund og stressende byttehandel.

– Forandringerne skal dog ske ud fra den enkelte persons præmisser og ønsker. Jeg er uddannet socialrådgiver og oplært i at skabe løsninger og udvikling, men mit arbejde her handler ikke om at trække mine forventninger og krav til et godt liv ned over hovedet på dem. Det handler om, at de får et bedre liv, siger han.
Projektet LGBT+Hjemløshed er foreløbig et etårigt pilotprojekt, og går alt vel, ligger der en rapport klar i september i år. En rapport, der både skal oplyse og skabe fokus på hjemløse LGBT+-personer. På deres udfordringer og behov.


Bag om historien

Socialrådgivere møder borgere, der ikke definerer sig selv som enten dreng eller pige, mand eller kvinde. Det stiller nye krav til socialrådgivere om en mere flydende forståelse af køn og identitet, lige som det er vigtigt at være opmærksom på, at LGBT+-personer ofte har trivselsproblemer og kan være særligt udsatte.


Cirka en halv procent af befolkningen har, ifølge Sexus-undersøgelsen, en ikke-ciskønnet kønsidentitet – og passer altså ikke ind i den klassiske mand- eller kvindeidentitet. Blandt de yngre generationer er der, ifølge interesseorganisationen LGBT+, langt flere, som identificerer sig uden for de to traditionelt omtalte køn – mand eller kvinde (nonbinært).


Projekt Udenfor

”Der er forskel på en jobcenter­medarbejder med og uden social­rådgiver­uddannelse.”
Gadesover fra projektet LGBT+ Hjemløshed

Projekt LGBT+Hjemløshed er den del af den selvejende institution Projekt Udenfor, som arbejder for at forbedre forholdene for samfundets mest udstødte. De arbejder med en kombination af opsøgende gadeplansarbejde, hvor de opsøger og hjælper hjemløse, samt indsamling og formidling af viden om hjemløshed.

» Læs mereudenfor.dk


Bliv klogere på ordene

LGBT+. LGBT står for de engelske ord Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender. Når man skriver + bagefter forkortelsen, er det for at inkludere alle de andre bogstaver eller kategorier, men også for at indikere, at der er uendelig mange måder at være LGBT+-person på.

Ciskønnet. En person, hvis oplevede køn og kønsudtryk stemmer overens med kønnet tildelt ved fødslen.

Interkønnet. En kønskategori, der inkluderer personer, hvis anatomi ikke fuldstændig stemmer overens med samfundets typiske definition af mandlige og kvindelige kønsudtryk. Det er altså en person, der har en medfødt variation i det anatomiske køn.

Juridisk køn. Det køn man har i forhold til lovgivning og administration, og som er angivet i personnummeret.

Nonbinær. At definere sig som andet end mand og kvinde. Forståelse af, at kønnet består af en stor variation af kønsidentiteter eller kønsudtryk, som ikke passer ind i en binær kønsforståelse.

Transperson. En person, hvis kønsidentitet er forskellig fra kønnet tildelt ved fødslen.

Kilde: ”Kort & godt om LGBT+”, Dansk Psykologisk Forlag og LGBT.dk